19. november 2008, 15:40 – opdateret 21. november 2008, 06:53

Når administrerende direktør Hans Erik Brønserud fra sit kontor kigger ud på sine medarbejdere i Middelfart Sparekasse, er han glad.

Han ser en flok engagerede og dedikerede medarbejdere, der trives i deres job og privatliv. Han ser nogle medarbejdere, der hver dag er glade for at gå på arbejde, og han ser en medarbejderskare, der faktisk er glad for, at han holder sig inde på sit kontor.

I 2008 vil medarbejderne nemlig have lov til at udføre selvledelse. Og det kræver, at Hans Erik Brønserud ikke blander sig for meget i medarbejdernes daglige opgaver. Han skal have tillid til, at de kan træffe de rigtige beslutninger, og medarbejderne skal have tillid til den administrerende direktør.

“Ledelsen i Middelfart Sparekasse har stor tillid til vores medarbejdere, og de har stor tillid til os. Derfor kan det lade sig gøre,” konkluderer Hans Erik Brønserud.

De sidste to år har Middelfart Sparekasse været fortrængt fra førstepladsen på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser, som Great Place To Work Institute Denmark hvert år udarbejder. Men i år har den fynske sparekasse væltet den globale it-virksomhed Microsoft af sejrsskamlen.

Men hvorfor har Middelfart Sparekasse i så mange år kunnet holde sig i toppen af konkurrencen? Hvordan lyder opskriften på at lave Danmarks bedste arbejdsplads?

“Det er skam et hårdt slid, hvor man hele tiden skal have fokus på processen. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det handler om værdier, og det handler om at få dem indarbejdet i virksomhedens og de enkelte medarbejderes ånd,” mener Hans Erik Brønserud.

Selvledelse er tidens trend: Kim Møller, direktør i Great Place To Work Institute, er dog ikke i tvivl om, hvorfor Middelfart Sparekasse igen har indtaget førstepladsen i konkurrencen, der bygger på en omfattende medarbejderundersøgelse i alle de i år 136 deltagende virksomheder. Middelfart Sparekasse har igen været på forkant med, hvad medarbejderne sætter pris på i hverdagen, og tidens trend er selvledelse. Medarbejderne ønsker ikke, at ledelsen hele tiden skal våge over dem. Frihed under ansvar i yderste potens.

“Sidste år var fokus på medarbejdernes sundhed. I år handler det om, at medarbejderne vil have et medansvar for deres arbejdsdag. De vil lede sig selv. De vil tage ansvar, og de vil have lov til at sige til og fra. Giver ledelsen dem muligheder for det, er de tilfredse,” siger Kim Møller.

Det kræver ifølge Kim Møller et højt selvværd hos medarbejderne, når de tør vælge fra, men fravalg er accepteret i de virksomheder, der ligger højt på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser. De virksomheder sætter nemlig stor pris på, at medarbejderne sørger for, at der er balance mellem privatlivet og det professionelle liv på arbejdspladsen.

“Når der er balance i hele livet, vil medarbejderne også kunne yde en bedre præstation på arbejdspladsen. Og kræver det enkelte fravalg i det arbejdsmæssige, kan det på lang sigt være givet godt ud for arbejdspladsen,” forklarer Kim Møller.

Tilfældet Roskilde Bank: Men Middelfart Sparekasse er ikke det eneste mindre pengeinstitut, der har sikret sig en næsten fast plads på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser. I mange år var Roskilde Bank at finde på listen over Danmarks bedste arbejdspladser. Sidste år var banken endda placeret i top 10.

Da det tidligere på året stod klart, at Roskilde Bank ikke stod til at redde, var noget af det første, ledelsen gjorde, at melde sig ud af konkurrencen Danmarks Bedste Arbejdspladser. Det kan synes underligt, at medarbejderne vedvarende mente, at Roskilde Bank var en af landets bedste arbejdspladser, når den i dag er krakket. Men det er der ifølge Kim Møller en helt naturlig forklaring på:

“Ledelsen i Roskilde Bank gjorde det fortrinligt på de interne linjer. Den holdt et højt kommunikationsniveau og sørgede hele tiden for, at der var tillid til den fra medarbejderne. At den så traf nogle forkerte finansielle beslutninger, nåede ikke at få indflydelse på medarbejdernes opfattelse af ledelsen,” vurderer Kim Møller.

De karismatiske ledere er ifølge Kim Møller også årsagen til, at hele fem mindre pengeinstitutter har fundet vej til top 50-listen over Danmark Bedste Arbejdspladser.

“Tilliden til ledelsen skal naturligvis opbygges, før en krise indtræffer. Men det har ledelsen i eksempelvis Middelfart Sparekasse og Frøs Herreds Sparekasse også formået. Derfor har de en større kredit at trække på, mens kriser verserer,” siger Kim Møller.

Tillid, tillid og mere tillid: En meget væsentlig ingrediens i opskriften på at lave en god arbejdsplads er altså tillid. Tillid til ledelsen fra medarbejderne er altafgørende. Det har Hans Erik Brønserud fået bekræftet under den nuværende finanskrise, der har kastet mange pengeinstitutter ud på dybt vand. I Middelfart Sparekasse har ledelsen gjort enormt meget ud af at holde medarbejderne orienteret om, hvordan deres arbejdsplads har været påvirket af krisen.

Siden 1991 har Middelfart Sparekasse arbejdet ud fra et fastlagt værdisæt, og det har ifølge Hans Erik Brønserud været med til at gøre det nemmere for pengeinstituttet at komme igennem krisen.

“Det er vores medarbejdere, der i det daglige møder vores kunder. Derfor skal vi sørge for, at de kan give kunderne en troværdig forklaring på vores situation under finanskrisen. Det kan vi kun gøre ved at klæde dem ordentligt på ved at holde et meget højt informationsniveau,” siger Hans Erik Brønserud og fortsætter:

“Vi har vores medarbejderes fortrolighed. Vi har adskillige gange oplevet, at vi har fortalt ting, der er fortrolige på medarbejdermøder – og de ting er blevet holdt fortrolige. Det giver en god kemi mellem ledelse og medarbejdere, hvor der ingen hemmeligheder er. Det betyder, at vi undgår myte- og rygtedannelse, som kan være ødelæggende for et godt arbejdsmiljø,” siger Hans Erik Brønserud.

Vækst og overskud: Men kan det overhovedet betale sig at gøre noget for, at ens medarbejdere har det godt og synes godt om arbejdspladsen? Er det ikke bare penge direkte ud af vinduet og væk fra bundlinjen? Nej, ikke hvis man spørger Jakob Brix, markedsdirektør i internetfirmaet Scanjour.

Han har netop afsluttet sin MBA fra Henley Business School, hvor han har undersøgt sammenhængen mellem at være på listen over Danmarks Bedste Arbejdspladser og bundlinjen for servicevirksomheder. Og den sammenhæng er ifølge Jakob Brix markant.

Jakob Brix’ undersøgelse viser, at følgende årsagssammenhæng har stor betydning for servicevirksomheders evne til at lave overskud og generere vækst:

Et godt arbejdsliv (Quality of Work Life) fører til:

Loyale medarbejdere, som bliver længe i virksomheden. Disse kender virksomhedens produkter og services og kunder godt og fører derfor til:

Højere produktivitet, hvilket giver mulighed for at levere sine servicetilbud billigere og giver dermed:

Højere profit/overskud.

Hvis man så samtidig har en god marketingproces, der er i stand til at lave og tilbyde et godt produkt, som kunderne føler giver dem værdi (værdi for kunden = resultat (det de får) + kvalitet (måden de får det på) delt med prisen + besværet med at få det, så opnår man:

Kundetilfredshed med det leverede produkt/service, som senere hen giver:

Loyale kunder, der bliver ved med at købe fra virksomheden og som måske henviser andre til virksomheden, der igen køber, indtil man:

Opnår vækst i omsætningen.

“Hvis man tror på denne sammenhæng, vil man helt sikkert øge omsætningen, men der skal ikke meget til for, at kæden bliver brudt. Det er et skrøbeligt system,” siger Jakob Brix.

Ifølge Jakob Brix’ undersøgelse kan det betale sig at være et godt menneske over for sine medarbejdere.

“Hvis man holder på medarbejderne, giver det en øget loyalitet. Loyalitet driver produktivitet, og det kan direkte aflæses på bundlinjen,” siger Jakob Brix.

Undersøgelsens resultat er ikke overraskende for Kim Møller, direktør i Great Place To Work.

“Hvis man behandler andre ordentligt, kan man også forvente at blive behandlet ordentligt af dem. Det skaber gode rammer for at fremme produktiviteten, som alle virksomheder er afhængige af,” siger Kim Møller.

Berlingske Nyhedsmagasins beregninger af økonomien i de deltagende virksomheder viser samme tendens som Jakob Brix’ undersøgelse. År for år har afkastet i de 50 virksomheder på listen over Danmarks bedste Arbejdspladser således ligget højere end afkastet i både Danmarks 100 største virksomheder og Danmarks 1000 største virksomheder.

Generation Y: Glade medarbejdere er ofte også meget loyale medarbejdere. Derfor er et af kendetegnene ved de virksomheder, der ligger højt på listen over Danmarks Bedste Arbejdsplads, ofte, at virksomheden ikke har en stor omsætning i personale. I 2008 har personaleomsætningen været 12,1 procent hos de virksomheder, der har deltaget i Danmarks Bedste Arbejdsplads.

Det lave tal har dog ikke holdt McDonald’s og Irma fra igen i år at opnå fornemme placeringer som henholdsvis nummer 25 og 16. Det er ellers to virksomheder, der i kraft af deres procentvise store andel af unge medarbejdere, har en høj personaleomsætning.

“Vi har jo den berømte ‘Generation Y’ ansat hos os, og det stiller helt klart nogle andre krav til os som arbejdsplads. Vi skal være i stand til at give de unge udfordringer og ansvar, fordi det forventer de. Vi er gode til at tage de unge seriøst, og det betyder, at de er meget glade for at arbejde hos os,” mener Kristian Madsen, administrerende direktør i McDonald’s Danmark.

Personaleomsætningen i McDonalds er 45 procent per år. Det vil sige, at virksomheden over en to-årig periode statistisk set burde have skiftet stort set hele medarbejderstaben ud. Men sådan forholder det sig ikke helt ifølge Kristian Madsen.

”Vi har en meget stor mangfoldighed i vores medarbejderstab. Det vil sige, at der er plads til både dem, der har drømme om at gøre karriere, og dem, der blot skal tjene nogle penge i en sommerferie. Det giver et godt og dynamisk miks, som vi forsøger at udnytte,” siger Kristian Madsen.

Siden 2001 har både Irma og McDonald’s været at finde minimum fem gange på listen over Danmarks Bedste Arbejdsplads. Irma har sågar været blandt Danmarks 25 bedste arbejdspladser hvert år siden 2001. I 2002, 2004, 2005 og 2006 var Irma blandt de 10 bedste arbejdspladser.

Da konkurrencen hvert år gennemføres i mange lande, findes der også en europæisk rangliste. Irma har således været blandt Europas Bedste Arbejdspladser fem gange siden 2003 og blev i 2008 placeret på en 13. plads blandt de 50 Bedste Arbejdspladser i Europa med flere end 500 medarbejdere.

Plads til karrierredrømmene: Hos McDonald’s vil man – ligesom alle andre arbejdspladser – gerne have fat i de mest kvalificerede medarbejdere. Men i modsætning til mange andre virksomheder stiller McDonald’s ikke krav om en skriftlig ansøgning eller en ren straffeattest. Senest har burgerkæden været med i et projekt kaldet High Five, hvor unge med en plettet straffeattest har fået en ny chance for at komme på den rigtige side af loven.

”Hos McDonald’s bliver de unge både set og hørt. Det er de ikke vant til på arbejdsmarkedet, og derfor er McDonald’s et populært sted at arbejde, mens man er ung. Samtidig er en del unge ikke vant til at blive behandlet ordentligt, hvis de måske har en plettet straffeattest. Men det bliver de hos McDonald’s,” siger Kim Møller.

Hos virksomheder som McDonald’s og Irma er der også gode muligheder for at gøre karriere. Det højner de unges loyalitet over for arbejdspladsen.

”Mange unge er i dag meget ambitiøse, og de vil gerne prøve kræfter med et lederjob. Ved at give dem gode muligheder for at avancere i hierarkiet, sikrer denne type af virksomheder, at de har en fast stamme, de kan bygge virksomheden og virksomhedskulturen op om,” forklarer Kim Møller.