Bøger: I en alder af 79 år har storinvestoren George Soros stadig fingeren på pulsen. I sin seneste bog fra foråret 2008, lang tid før krisen for alvorlig blev synlig, proklamerer han: “Vi befinder os i den værste krise siden 1930’erne.”
15. maj 2009, 06:00
George har levet et modsætningsfyldt liv, idet han på den ene side har tjent milliarder på valuta- og børsspekulation og mest blev kendt for i 1992 at “sprænge” Bank of England ved at spekulere mod pundet og på den anden side karakteriserer sig selv som filosof og filantrop. Disse modsætninger kommer til udtryk i hans seneste bog, hvor han både indbyder til selvransagelse og handling.
Han er på trods af sin succes som manager for en hedgefond aldrig blevet taget alvorligt i akademiske kredse, og han ser derfor krisen som en mulighed for at udbrede sit budskab om nødvendigheden af et paradigmeskift. Han mener bl.a., at markedet ikke er selvkorrigerende imod ligevægt. Bogen bygger derved videre på temaer, som har gennemsyret hele hans forfatterskab. Hovedpointen i bogen er derfor at demonstrere relevansen og vigtigheden af hans refleksivitetsteori, testet i hans første bog ”Alchemy of finance” fra 1987.
Refleksivitetsteori: George Soros fastlagde allerede under sit studie på London School of Economics teorien om refleksivitet, stærkt influeret af filosoffen Karl Popper, idet han mener, at finansielle markeder skal analyseres som sociale fænomener grundet de menneskelige aktører.
Refleksivitet karakteriseres ved, at den kognitive funktion påvirker adfærd og omvendt. Teorien adskiller dermed ikke tænkning og realitet, men fastlægger, at hvis de opererer simultant, introduceres der et usikkerhedselement i aktørernes tænkning grundet subjektive opfattelser og andre aktørers adfærd, hvorfor handlinger foretaget på dette grundlag vil medføre uforudsigelige konsekvenser.
Store dele af bogen bærer dog præg af forfatterens bestræbelser på at blive taget alvorligt som filosof i akademiske kredse. Første del af bogen kan derfor læses som et bittert forsvar for sin egen værdi som filosof, hvorfor han forsøger at svare på kritik og råde bod på misforståelser i tidligere udgivelser.
Superboblen: Bogens anden del byder på en interessant redegørelse for, hvorfor han mener, at vi befinder os i den værste krise siden 1930’erne, hvordan den adskiller sig fra andre tidligere kriser, og hvad der ligger til grund for den.
Soros kalder krisen en superboble, der har været undervejs i 25 år – løbende manifesteret gennem en række mindre bobler i enkelte dele i det finansielle system, så som bankkrisen i 1980’erne, markedskrisen i 1997, teknologikrisen i 2000 og ejendoms-krisen i 2007.
Den langsigtede forøgelse af kredit, globaliseringen af finansmarkederne, indførelsen af syntetiske produkter og en massiv deregulering af markedet udpeges i bogen til at være de væsentligste årsager til krisen.
Han mener, at troen på traditionelle økonomiske teorier har været indirekte årsag til krisen, idet troen på selvkorrigerende ligevægt er baggrunden for, at laissez-faire politik og deregulering har været fremherskende i de seneste 25 år. Undervejs langes der også ud efter Bush-administrationen og tidligere centralbankchef Allan Greenspan, som ifølge George Soros i for høj grad har stolet på “the magic of the marketplace”.
På trods af at omfanget af krisen er blevet klart for enhver, kan der alligevel findes relevante og interessante pointer i denne bog et år efter udgivelsen. Så som nødvendigheden af bedre, men ikke nødvendigvis hårdere regulering, udbredelsen af statslige redningspakker og deres konsekvens samt krisens langsigtede konsekvenser for USA’s rolle i verdensøkonomien.
Jeg vil derfor tildele den fire ud af seks stjerner.
