Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Socialt ansvar bydende nødvendigt

Forbrugerne ser efter det; virksomhederne vedkender sig det, og samfundet baserer sig på det. Virksomhederne bærer et

medansvar for medarbejdernes ve og vel, og det er der kontante økonomiske årsager til.


Danmarks erhvervsfrekvens

ligger over de andre EU-landes, og ledigheden er i bund. Selvom der fortsat er arbejdsløse i Danmark, yder den danske arbejdsstyrke

sit yderste, men i de kommende år vil det ikke være nok. Med de store generationers retræte fra arbejdsmarkedet

vil det samfundsøkonomiske regnskab ændre sig, så to personer skal trække den forsøgerbyrde, som tre

arbejdsindsatser deler i dag.


Det viser behovet for, at erhvervslivet holder på sine medarbejdere så længe

som muligt. Derfor må virksomhederne tænke i seniorpoltik, tiltrækning af nye medarbejdere og fastholdelse af de

ansatte - for deres egen skyld, fordi de ellers vil mangle kvalificeret arbejdskraft.


- I den forbindelse er Det Sociale Indeks

et godt værktøj, sagde departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Bo Smith, på en konference om det Sociale

Indeks i marts. Dermed videreførte han på regeringens vegne den opbakning, som den forrige regering gav indsatsen for

at få virksomheder og offentlige institutioner til at tage et større socialt ansvar i deres personalepolitik.


-

At virksomhederne tager et socialt ansvar tiltrækker også kunder og opmærksomhed. Dermed bliver ansvaret også

et konkurrenceparameter, sagde han.



Ansvar hos de mindre

Det Sociale Indeks er et værktøj, der gennem dialog

mellem ledelse og medarbejdere tvinger virksomheden til at tage stilling til dens sociale indsats og resultater. Gennem selvevaluering

på en lang række konkrete spørgsmål får virksomheden et billede af, hvor den personalepolitisk står stærkt,

og hvor der er plads til at forbedre sig. Og ifølge projektleder i Sekretariatet for Det Sociale Indeks, Berit Johannsen, henvender

det Sociale Indeks sig ikke kun til store virksomheder.


- At virksomhederne har et socialt ansvar er efterhånden en udbredt opfattelse.

Men det er også en udbredt misforståelse, at det er forbeholdt store virksomheder at have overskud til at føle

sig socialt ansvarlige, siger hun


- Vi oplever tværtimod, at små og mellemstore virksomheder i det daglige føler

et stort ansvar overfor medarbejderne. Det Sociale Indeks sætter bare dette ansvar i system, siger Berit Johannsen.









Certifikat

for ansvar

Arbejdet med indekset kan fungere som et udviklingsværktøj internt i organisationen. Her vil det give et indtryk

af, om virksomheden formår at forebygge udstødelse, gør noget for at fastholde medarbejdere, om virksomheden kan

rumme mennesker, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, og om virksomheden engagerer sig i lokalsamfundet.


Men med indekset

har virksomheden også mulighed for at signalere udadtil, at den arbejder bevidst med det sociale ansvar. Det sker, hvis virksomheden

lader sit arbejde verificere af uvildige kontrollører. Lykkes det virksomheden at få sin indsats godkendt, tildeles den

retten til at benytte et særligt "S"-mærke for socialt ansvar i tre år.


Hvorvidt det er et salgsargument

afhænger helt af den enkelte virksomheds aktiviteter.


Ifølge afdelingschef i Forbrugerrådet, Villy Dyhr, er

der dog ikke noget til hinder for, at et sådant mærke vil blive modtaget pænt hos forbrugerne.


- Den bevidste

forbruger kan sagtens håndtere mange mærker, hvis de er troværdige og kontrollerede, sagde han på konferencen

om Det Sociale Indeks.


- I forhold til kravene fra de mange interessenter, som virksomhederne står overfor i dag, er det

næppe nok at se på Det Sociale Indeks alene. Men virksomhederne kan heller ikke lade være, for indekset kan være

en fælles standard i forhold til de krav om ansvarlighed, som omverdenen stiller til virksomheden, sagde Villy Dyhr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen