Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

SMV'erne tør godt lukke forskerne indenfor

Hvis en leder af en mindre virksomhed køber en ny maskine, skal den fungere fra dag ét. Investeringen skal udnyttes.

Maskinen skal skabe merværdi for virksomheden.


Det er en meget sund måde at se på investeringer, og holdningen

går igen, når det gælder for eksempel organisation og kompetence i virksomheden.


Professor på Handelshøjskolen

i København, Flemming Poulfelt, der til daglig er direktør for LOK forskningscenter, kan godt genkende holdningen. Forskningscenteret

er kendetegnet ved at samarbejde direkte med virksomhederne, og han er positivt overrasket over deres åbenhed overfor konstruktiv

kritik samt interesse for at arbejde med ledelsesmæssige problemstillinger.


- Det er et helt fair krav, at vi skal skabe

merværdi, når vi samarbejder med virksomhederne. Det tvinger begge parter til at være meget direkte og konkrete,

og det er der ikke så stærke traditioner for i samfundsforskningen, som der for eksempel er i den naturvidenskabelige forskning,

siger Flemming Poulfelt, som understreger, at samarbejdet mellem forskerne og virksomhederne også kræver et stort engagement

fra virksomhedens side.



Kræver engagement

- Intet kommer af intet. Virksomheden skal i høj grad selv medvirke,

og jeg er meget imponeret over, hvor gode de er, når man tager deres størrelse og vilkår i betragtning. Det er

klart, at der er ting, de glemmer og ikke får gjort. De har travlt og når måske ikke med i de netværk, der

kan være med til at give dem et pift. Det er her, vi kan hjælpe. Vi oplever, at de får et løft, men det betyder

ikke, at de kan hvile på laurbærrene. Det gælder om at tage fat i problemerne, før de bliver alvorlige, siger

Flemming Poulfelt.


Når virksomhederne åbner dørene for forskerne, viser de tillid, og tillid er netop et af

de hotte begreber i Flemming Poulfelts verden. For tillid er ikke bare vigtig i forbindelse med ad hoc-projekter sammen med forskerne.

Tillid er også afgørende i moderne virksomhedsdrift. Det kræver tillid at lade medarbejderne træffe deres

egne beslutninger. Og det kræver tillid at dele viden med leverandører, underleverandører og kunder.


Tillid

står højt på virksomhedsledernes hitlister over de vigtigste elementer i virksomhedsdrift. En undersøgelse

viste for nylig, at tillid indtager tredjepladsen som konkurrencefaktor efter leveringsdygtighed og kvalitet.



En forudsætning

Flemming

Poulfelt mener, at lederne af de små og mellemstore virksomheder er ganske gode til at vise tillid.


- Når synspunktet

er indarbejdet og forstået, bliver det pludselig relevant. Alle ved, at værdier og etik er på dagsordenen, og en forudsætning

for dem er netop tillid i forhold til kunderne, pressen, aktionærerne, medarbejderne, underleverandørerne og leverandørerne.

Alle disse relationer har en tillidsskabende dimension, og i takt med, at videndeling bliver en mere og mere vigtig del af virksomhedens

drift, stiger betydningen af tillid naturligvis, siger Flemming Poulfelt, der som omtalt ud over at være leder af LOK forskningscenter

er professor på Handelshøjskolen i København, hvor man netop har afvoiklet en spændende konference, som

tydeligt viste, at tillid har en klar interesse for tiden. Tillid var på dagsordenen, og 300 tilmeldinger, hvoraf der var plads

til de 200, taler sit tydelige sprog om, at emnet fænger.


- Mange forhold kan spille en rolle for den store interesse.

Vi havde gode foredragsholdere og spændende virksomheder på dagsordenen, og der er nok også mange, som har veneration

for deres gamle uddannelsessted; men det afgørende er, at tillid indgår i overvejelserne rundt omkring i virksomhederne.

Hvis vi kan medvirke til, at erfaringer, observationer og oplevelser bliver delt og dermed kan give inspiration til hverdagen, har vi

opfyldt et vigtigt succeskriterium som forsknings- og uddannelsesinstitution, siger Flemming Poulfelt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen