8. maj 2008, 20:00

Virksomhederne skriger på kvalificeret arbejdskraft, så hvorfor svarer de topkvalificerede kvinder ikke bare tilbage, og tager de afgørende trin opad på karrierestigen?

Forskerne har flere bud: Et er, at når kvinden vælger børn til, er hun ofte nødt til at
vælge karrieren fra. Et andet er, at når hun vælger partner, vælger hun i realiteten også, om hun vil have et karriereliv eller ikke. Et tredje er, at de nøgne tal måske skræmmer mange kvinder: Ud over uligeløn og manglende muligheder for forfremmelse, betyder det at vælge karriere rent statistisk også større risiko for skilsmisse og barnløshed.

Forskerne er enige i én ting: At en af de helt store barrierer for, at så få kvinder når til
tops, findes bag hoveddørene i de danske hjem: Det er ofte på hjemmefronten og i privatlivet, at de helt afgørende valg af karriereliv eller ej bliver taget.

”De danske mænd lægger fortrinsvis deres huslige arbejde i weekenden, mens
kvinderne i højere grad står for det daglige med madlavning og tøjvask,” siger bl.a.
Mette Deding, seniorforsker ved SFI, der har beskæftiget sig meget med anvendelsen af tid og fordelingen af arbejdet i hjemmene.

Danske kvinder er generelt godt stillet sammenlignet med kvinder i mange andre lande i forhold til det huslige arbejde. Nye undersøgelser viser også, at danske mænd i forhold til udlandet er de flittigste til at passe børn:

”Men den tid, mændene bruger på børnene, skærer de ned på husarbejdet. Kvinderne derimod skærer i højere grad ned på jobbet. Og det giver en kønsskævhed, der selvfølgelig får konsekvenser for kvinderne på arbejdsmarkedet,” siger Mette Deding.

”Det sender et signal til arbejdsmarkedet og arbejdsgiveren om, at arbejdet ikke
har første prioritet i kvindens liv,” siger Mette Deding, der påpeger, at såkaldte
familievenlige ordninger på arbejdspladserne kan have samme boomerang-effekt, hvis kvinden faktisk benytter sig af dem.

Det er kønsforsker, lektor Karen Sjørup, Roskilde Universitetscenter (RUC) enig i:

”Det sker ofte, at det forventes – eller at kvinderne selv forventer – at det er dem, der tager hovedansvaret for børn og det huslige. Det vil sige, at kvinder sætter karrieren lidt på hold for at få mere tid til projekt børn. Og navnlig forventningen om det kan være et problem, hvis chefen altid tænker, at ’hende den nye, hun skal nok have nogle børn, så det nytter ikke noget at sætte hende ind i ledelsesrekruttering’. Det, tror jeg, i høj grad sker.”

Gør kvinderne det lettere for sig selv, når de vælger partner? Det er der ikke forsket
konkret i, men nogle undersøgelser tyder dog på, at de i hvert fald sjældent vælger
en mand, der selv har lagt karrieren på hylden for at bakke hende op. De mere
privilegerede kvinder – kvinder med høj uddannelse eller lederjob – gifter sig med
mænd, der ligner dem selv.

Mai Heide Ottosen, seniorforsker fra SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd, har gennemgået levevilkårsundersøgelserne fra år 2000 for at finde ud af, hvem der gifter sig med hvem i de højere sociale lag – i socialgruppe 1 og 2. Konkret har hun set på gruppen af de 45-55-årige såkaldt privilegerede, fordi det er i denne alder, at man har ”konsolideret sig” og fundet sin ”livsbane”, forklarer Mai Heide Ottosen.

Hendes undersøgelse viser, at 36 procent af de mest privilegerede mænd er partner med en kvinde fra samme socialgruppe, mens det gælder for hele 47 procent af de mest privilegerede kvinder.

”Vi kan konkludere, at karrierekvinder hyppigere gifter sig med mænd, der ligner dem selv. Og mit bud er, at vi havde fået et endnu mere skærpet tal, hvis vi kun havde set på socialgruppe 1. Det ville have vist en endnu større forskel på kvinders og mænds valg af partner,” mener Mai Heide Ottosen.

Men hvad betyder tallene? Ifølge Mai Heide Ottesen er det stadig helt i orden at
mænd gifter sig ”nedad”, mens det er meget usædvanligt at finde mindre
privilegerede mænd, der er gift med en privilegeret kvinde. Den gængse opfattelse er stadig, at det er manden, der er forsørgeren.

Barnløshed og skilsmisser: Realiteten er altså, at mænd kan vælge både karriere og børn og blive rigeligt belønnet, mens det ofte har store konsekvenser for kvinden at vælge karrieren. Det vidner to andre tal om. Dels den højere barnløshed blandt især højtuddannede kvinder, som især skyldes, at de udskyder fødslen af det første barn. Dels den næsten dobbelt så høje skilsmisserate for kvinder på topposter.

En helt ny undersøgelse, som adjunkt Mette Verner, Handelshøjskolen i Århus står bag viser, at der er væsentlig flere kvinder på topposter, der er skilt, end mænd. Blandt de såkaldte top 5 i ledelsen i de 1.200 største danske virksomheder er 10 procent af mændene på et tidspunkt i deres liv blevet skilt, mens tallet er næsten dobbelt så højt for kvinderne – hele 18 procent.

”Det synes jeg er vældig slående. Selvfølgelig skal man passe på, hvad man konkluderer, for det kan være, at disse kvinder er specielt stillet og i højere grad økonomisk uafhængige af deres mænd end andre kvinder. Og at de er bedre stillede, når de bliver skilte. Men det kan også være en indikation af igen, hvor svært det er med familier med to karrierer,” siger Mette Verner.

Tal fra Lisbeth B. Knudsen, lektor ved Institut for Sociologi på Aalborg Universitet og specialist i det danske og nordiske mønster for fertilitet, viser, at der er en større andel af de højtuddannede kvinder, der ikke har børn, hvad enten det så skyldes et fravalg eller, at kvinderne udskyder den første fødsel, så de har sværere ved at blive gravide på grund af alderen: 15-17 procent af de højtuddannede er barnløse i forhold til kvinder generelt, hvor tallet er knap 10 procent. Til gengæld er det en særlig tendens i de nordiske lande, at dem, der får et barn, hurtigt får et mere.

”Det gælder også for højtuddannede kvinder. Der er noget, der tyder på, at de
faktisk er endnu hurtigere til at få børnene efter hinanden end de andre kvinder,”
siger Lisbeth Knudsen:

Forskerne er spændte på at se, hvilke konsekvenser det vil få – også for ligestillingen i hjemmene – at stadig flere kvinder bliver bedre uddannede. For alle undersøgelser peger på, at jo højere uddannede begge parter er, des mere ligestillet er parterne i hjemmet. Mette Dedings undersøgelser af arbejdsfordelingen i hjemmet viser, at højtuddannede og karriereorienterede i højere grad organiserer hjemmearbejdet anderledes. Og andre undersøgelser viser, at det især er de højtuddannede mænd, der tager orlov til børn.

”Der er en højere grad af ligestilling. Måske også fordi akademikerkvinder vil deres arbejde på en anden måde,” mener Mette Deding.

Karen Sjørup fra RUC er ikke i tvivl om, at det får stor betydning på alle områder, at så mange yngre kvinder får en høj uddannelse. Da par ofte finder hinanden på uddannelsesinstitutionerne, vil kvinderne her møde en jævnbyrdig partner. Og det vil i sig selv bryde køns- og lønhierarkiet, mener hun. Hun mener også, at der generelt bliver tilstrækkelig mange af dem til, at det vil bryde kønsmønstrene på arbejdsmarkedet:

”Vi får en kritisk masse – en gruppe, der ikke er til at overse. Man er simpelthen afhængig af dem på arbejdsmarkedet.”

Arbejdsgivernes ansvar: Selv om en stor del af slaget skal slås på hjemmefronten, har virksomhederne også et medansvar, mener adjunkt og forsker på Center for kønsforskning på Aalborg Universitet, Christina Fiig:

”Det er for nemt at sige til kvinderne: ‘Det er op til jer selv, om I vil gøre karriere.’ Man er nødt til at se på flere ting på samme tid: På hjemmet og arbejdsfordelingen her. Og man er nødt til at inddrage arbejdsgiverne. For det er i høj grad også virksomhedernes og topchefernes ansvar at sikre, at mændene og kvinderne får lige vilkår i forhold til at påtage sig lederjob. Virksomhederne bør sikre, at det reelt er i orden at have børn – også for lederne af begge køn. Det handler om, at de skal sikre passende barselsordninger, lægge møder i arbejdstiden, give mulighed for at netværke i arbejdstiderne og lignende.”

”De virksomheder, der gør noget for at sikre lige vilkår for mænd og kvinder, når det
gælder balancen mellem arbejdsliv og familieliv, vil også kunne tiltrække kvinderne,” siger Christina Fiig.

Karen Sjørup fra RUC er heller ikke i tvivl om, at ansvaret for, at den såkaldte ”kønskultur” i samfundet bliver ændret, så kvinderne reelt kan få adgang til topposterne og blive bakket op i deres valg, skal placeres flere steder. Hos den enkelte kvinde, hos andre kvinder og mænd, men også mere strukturelt og på samfundsplan.

”Det handler meget om at få ændret den kønskultur, vi har i samfundet. Den
betyder, at vi også som kvinder forventer nogle bestemte ting af os selv. Og de forestillinger har mænd og andre kvinder også.”

”Man kan sige, at mange kvinder vil meget på samme tid. Have børn og karriere.
Derfor er kvinderne afhængige af, at ægtefællen eller partneren respekterer, at det er lige så betydningsfuldt for hende at få gang i karrieren som for ham - samtidig med at man er ved at bygge en familie. Så man skal have en vis bevidsthed om sig selv og om, hvilke krav man skal stille til sin partner. For hvis man kan samarbejde om karriere og familie, bliver det jo ulige meget nemmere at få til at hænge sammen,” siger Karen Sjørup.

Kan man også på samfundsplan gøre noget for at skubbe på udviklingen henimod flere kvinder på topposter?

”Jeg synes, at det er vigtigt med fleksible daginstitutioner, for i dag lukker de fleste
daginstitutionerne før kl.17, så det i stigende grad er filippinske aupair-piger, der
henter og bringer børn for at få tingene til at hænge sammen i familien,” siger
Karen Sjørup.

”Jeg tror også, at på et tidspunkt bliver det politiske klima til en barselorlov som i Island, hvor der er reserveret tre måneders orlov til manden. Ganske enkelt fordi det bliver svært for virksomheder at undvære de højtuddannede kvinder. Skal vi endelig tale om at bruge ordet tvang, kan man sige, at i dag er kvinderne tvunget til at tage omkring et år. Så kunne mænd ikke også tvinges til at tage tre måneder?” spørger Karen Sjørup.