21. februar 2008, 20:00 – opdateret 22. februar 2008, 11:06

Heldet er ved at vende omkring det grønne bord, hvor pensionsselskaber, forbrugere, politikere og pensionsmæglere spiller om den svulmende pulje af skjulte omkostninger på pensionsordninger, der ligger på det grønne klæde. Indtil videre har pensionsselskaberne og deres finansielle partnere i al ubemærkethed strøget den milliardstore pulje, mens forbrugerene intet har anet om størrelsen.

Ifølge en beregning fra landets største pensionsmægler udgør de skjulte omkostninger på en af de mest populære pensionstyper prisen på en mellemstor familiebil over en typisk pensionsordnings løbetid. Selskaberne har forsvaret sig med, at omkostningerne kan beregnes ved hjælp af en velvoksen lommeregner og forskellige oplysninger fra pensionsselskabernes hjemmesider.

Men det er der næppe mange forbrugere, der magter, og nu er det første lys blevet tændt i pensionsselskabernes maskinrum, efter økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) allerede i 2005 forlangte åbenhed om alle omkostninger.

Branchen har netop smidt det første kort på bordet, som er en plan til en frivillig ordning. Den vil ganske vist først inde i det næste årti føre til, at branchen viser tre tal for samtlige omkostninger i pensionsordninger:

1. Et for direkte og synlige omkostninger
2. Et for investeringsomkostninger
3. Et for omkostninger i de såkaldte fælleskasser i de solidariske ordninger med garanterede renter.

Men det har været nok til, at politikerne har lagt deres es - truslen om lovgivning - ned i bunken igen. Bendt Bendtsen og erhvervsudvalget i Folketinget har trods umiddelbar kritik, da den blev offentliggjort, nu accepteret den frivillige model fra brancheforeningen Forsikring & Pension.

Især socialdemokraten Orla Hav var kritisk over for udspillet og forlangte et samlet omkostningstal til kunderne. Men nu siger han: “Beregningerne kan ikke gøres helt konkrete. Men vi er indstillet på, at initiativet trækker i den rigtige retning. Det har taget lidt lang tid at sætte i gang, men vi har accepteret det.”

Dermed har Orla Hav godtaget branchens argumenter. I det skriftlige notat, som udvalget traf sin beslutning på baggrund af, står der blandt andet, at det ikke giver mening at samle alle omkostninger i ét tal, fordi nogle af tallene vil være baseret på et skøn, mens andre tal er faktuelle.

Men Orla Hav håber og henstiller kraftigt til, at branchen trods frivilligheden finder en ensartet måde at opgøre tallene på, så kunderne har en mulighed for at sammenligne på tværs af selskaber.

“Og hvis selskaberne fravælger at være med på en fælles løsning, så har vi en ny situation,” er så langt som han vil gå, indtil selskaberne har haft en chance til at vise noget selv.

Trappen bliver stående: Dermed er truslen om et lovindgreb umiddelbart lagt i skuffen, og administrerende direktør Henrik Heideby fra landets næststørste pensionsselskab, PFA, tror også på, at der nu vil komme en ny åbenhed i branchen. Han er for eksempel overbevist om, at der på et tidspunkt i fremtiden kommer et nøgletal for årlige omkostninger i kroner, ÅOK, til hver enkelt kunde, som en pensionskasse har foreslået og selv gennemført. Men sådan et nøgletal bør ifølge PFA-direktøren ikke stå alene, fordi der er stor forskel på, om pensionsordningen har en garanti for en mindsterente tilknyttet eller ej.

Og han slår bremsen i, når det kommer til at oplyse den enkelte kunde om, hvad han eller hun ejer individuelt af de traditionelle pensionstypers fælleskasser. Dermed kan kunden få indtryk af, at man har et eksakt ejerskab til en bestemt del af fælleskassen, mener han.

Henrik Heideby sammenligner en traditionel og solidarisk ordning med en andelsforening, hvor den enkelte heller ikke ved, hvor meget af den fælles trappe, han eller hun ejer.

“Men hvis du hvert år får at vide, hvad du har stående i trappen eller i fælleskassen, så tror du til sidst, at du ejer det og kan få det med, hvis du flytter. Men det kan du ikke - du kommer ind i en traditionel, garanteret pensionsordning uden noget og får adgang til fællestrappen, og når du forlader den, kan du ikke tage trappens værdi med. Men hvis du er der i lang tid, så kan du bruge trappen meget,” siger Henrik Heideby.

Omkostninger for en halv million: Blandt andre Danmarks største pensionsmægler Willis kender omkostningerne og kan vise størrelsen på både de åbne og de skjulte omkostninger. Willis bruger dem blandt andet til at forhandle med, når der skal indgås større aftaler om firmapensioner.

“Kunderne får ikke at vide, hvor meget de betaler til fælleskasserne, og selskaberne vil slippe for at redegøre for de mange huller i fælleskasserne. Man kan ikke se, hvad der sker, og for eksempel afgiver de kollektive fælleskasser driftsherretillæg til selskaberne, uden at det vises på kundernes kontooversigter,” siger aktuar og underdirektør i Willis, Jørgen Svendsen.

Regnestykket er ifølge Willis lavet på basis af oplysninger fra selskaberne selv, og det viser, at der over en opsparingsperiode fra for eksempel 40 år og frem til pensionering er en skjult pulje i spil på over en kvart million kroner på den for tiden mest populære pensionstype: Forvaltede pensioner til markedsrente.

Hvis man dertil lægger de skjulte omkostninger i for eksempel 15 år efter pensionering, mens pensionsopsparingen er størst, så kommer regningen op i nærheden af en halv million kroner på den viste ordning, vurderer Willis.

“Der er tale om rigtig store beløb, og selskaberne bør simpelthen vise, hvad deres ordninger koster,” siger Jørgen Svendsen.

Mæglerne betragter de skjulte omkostninger som en slags margin, der kan bruges til at presse selskabernes priser. Men alligevel ser Willis gerne, at priserne kommer frem i lyset, fordi mæglerne mener, at det vil være en fordel for dem, hvis kunderne kan se præcis, hvad de betaler for både mæglernes og selskabernes ydelser.

Nedtælling til 2010: Det kan imidlertid have lange udsigter, selv om oplysningerne tilsyneladende findes og kan trækkes ud af mæglerne. En del selskaber er ganske vist begyndt at offentliggøre regnestykker over udvalgte omkostninger, som kunderne så selv kan regne videre på. Men der er meget langt til, at den enkelte kunde på sin årlige oversigt kan se, hvad han eller hun har betalt og for hvad.

“En individuel opgørelse er lidt svært på de traditionelle ordninger, men man kan godt gøre det på markedsrentepensioner. Men man skal sikre, at nøgletallet bliver suppleret med noget mere. Folk kan ikke vælge pension udelukkende ud fra om det er billigt. Det handler også om rådgivning og det rette produkt. Hvis det eneste afgørende var pris, så skulle vi alle have vores ordninger hos ATP,” siger Henrik Heideby.

Der har især været fokus på de skjulte investeringsomkostninger i de markedsbaserede pensionsordninger, der i princippet er pensionsselskabets placering af kundernes penge i forskellige investeringsfonde. De præcise omkostninger omfatter i mange tilfælde også såkaldt kick back-kommissioner, som kunderne betaler for, men som selskaberne får tilbage for at formidle fondene til kunderne.

Ifølge henstillingen fra branchen bør selskaberne fra i år fremlægge omkostningerne sammen med en regnemaskine på deres hjemmeside, så kunderne selv kan indtaste deres portefølje og beregne deres omkostninger.

I anden fase henstilles der til, at selskaberne oplyser om kundernes omkostninger ud fra en uændret portefølje. Og først i tredje fase i 2010 bliver det svært at holde sit pokerfjæs, hvis henstillingen om at de faktiske omkostninger for den enkelte kunde lægges frem på bordet. Så kan alle se, hvad indsatsen fra de forskellige spillere er.

Hvad er det nu lige PAL står for?
Bonus: Den del af selskabets overskud, der føres tilbage til den enkelte kunde. Kunderne skal have en forholdsmæssig andel af overskuddet, og retten til det vil fremgå af pensions­aftalen. Overskuddet kan stamme fra færre forsikringsudbetalinger end ventet, bedre investeringsafkast end ventet eller lavere omkostninger end ventet.

Buffer: Penge, som et pensionsinstitut har i reserve til at modstå en negativ udvikling på de finansielle markeder.

Driftsherretillæg: Andel af afkastet, som selskabet kræver for at stille kapital til rådighed. Hvis der er negativt afkast kan kunderne ”skylde” pengene, som i den situation sættes ind på en såkaldt skyggekonto og betales, når der igen er overskud. Kaldes også risikoforrentning.

Firmapension: En arbejdsmarkedspension, der er etableret som en aftale mellem en virksomhed og et pensionsinstitut for virksomhedens ansatte.

Fonde: En pulje af enkeltinvesteringer, som man kan investere sine penge i. Giver større risikospredning for selv små inve­steringer. Kaldes også investeringspulje.

Fripolice: En livs- eller pensionsforsikring, som der ikke indbetales præmie til. Når man laver en pensionsforsikring om til en fripolice, bliver ydelserne sat ned, fordi opsparingen ikke længere vokser.

Fælleskasse: I pensioner med gennemsnitsrente har alle kunderne en fælleskasse, der sikrer kunderne en stabil pension – både i gode og dårlige investeringsår. Fælleskassen betaler samtidig en række omkostninger for pensions­kunderne. Kaldes også det kollektive bonuspotentiale.

Garanti: Pensioner kan indeholde garantier, der garanterer kunden en gennemsnitlig forrentning. Til gengæld har kunden ingen indflydelse på pensionens investeringer, og de fremtidige garantier begrænser den risiko, som selskabet kan tage med investeringerne.

Gennemsnitsrenteprodukt: Betegnelse for en pensionstype, hvor kunderne får en gennemsnitsrente og dermed et løfte om størrelsen på pensionen ved udbetalingen.

Kapitalpension: Pensionsopsparing, der kan udbetales som et engangsbeløb, efter man er fyldt 60 år, og inden man fylder 70 år. Man kan kun trække indbetalinger fra i mellemskatten og skal til gengæld kun betale 40 procent i skat ved udbetaling.

Kollektivt bonuspotentiale: I traditionelle pensionsordninger skal en del af kundens overskud gives direkte til kunden, mens en anden del lægges i en reserve kaldet det kollektive bonuspotentiale. Det skal sikre, at pensionsinstituttet til enhver tid kan leve op til de garanterede udbetalinger. Kaldes også fælleskassen.

Livrente: En pension, der udbetales løbende fra et aftalt tids­punkt og typisk til man dør. I modsætning til en ratepension er der typisk ikke et beløb til de efterladte – heller ikke selv om man dør tidligt. Indbetalinger kan trækkes fra i topskatten, og udbetalingen beskattes som personlig indkomst.

Livscyklusprodukter: Fælles betegnelse for pensioner til markedsrente, men hvor pensionsselskabet tilpasser sammensætningen af investeringerne til enten din risikoprofil eller din alder.

Markedsrenteprodukt: Pensionsordning, hvor pensionsopsparingens forrentning følger afkastet på de investeringer, der er lavet med indbetalingerne. Kan enten være som unit link, hvor kunden selv vælger blandt investeringsfonde, eller hvor selskabet sammensætter efter risikovillighed eller alder.

PAL-skat: Skatten, der betales af afkastet på pensionsord­ning kaldes PAL, som er en forkortelse af PensionsAfkastbeskatningsLoven. Satsen er på 15 procent.

PensionsInfo: PensionsInfo er en hjemmeside, hvor en række pensionskasser, livsforsikringsselskaber og offentlige myndigheder samarbejder om at give kunder et samlet over-blik over deres pensionsordninger.

Pensionsselskab: Virksomhed, hvor folk kan købe eller blive medlem af en pensionsordning – enten individuelt eller gennem deres overenskomst. Ordninger kan også købes i banker.

Pensionskasse: Pensionskasser forvalter pensionsordninger for ansatte i en bestemt branche og fagforening eller med en bestemt uddannelse. Opstået og forvaltet i overensstemmelse med faglige organisationer og overenskomster.

Præmie: Indbetalingen til en forsikrings- eller pensionsordning.

Ratepension: Pension, der udbetales hver måned i en nærmere aftalt periode på mindst 10 år og højst 25 år. Ratepension bliver typisk udbetalt, når man fylder 60 år og senest når man fylder 75 år. Der er fradrag i topskatten ved indbetaling, og udbetaling beskattes som personlig indkomst.

Unit link-forsikring: Pensionsordning, hvor man selv vælger at investere pensionsopsparingen i investeringsbeviser eller fonde efter eget valg. Se også markedsrenteprodukt.

Læs mere i Berlingske Nyhedsmagasin fredag eller som gratis e-magasin