Del : SMS
Berlingske Business

Skatteministeriet søger ny departementschef

Loft_Business
Skatteminister Thor Möger Pedersen vil ikke have departementschef Peter Loft i Skatteministeriet, mens undersøgelseskommissionen om Helle Thorning-Schmidts skattesag arbejder. Foto:

Efter at forhenværende departementschef Peter Loft blev sendt hjem tidligere på måneden, leder Skatteministeriet nu efter en ny.

Artiklen fortsætter under annoncen

I flere af landets store dagblade leder Skatteministeriet i en jobannonce søndag efter en ny departementschef. Det er blevet nødvendigt, efter skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) 21. marts sendte sin departementschef Peter Loft hjem.

Loft er genstand for en kommissionsundersøgelse, der skal klarlægge, hvordan statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) personlige skatteoplysninger havnede på forsiden af dagbladet BT under valgkampen i efteråret, og ministeren mente derfor, at der skulle nyt blod til at stå i spidsen for den omorganisering, Skatteministeriet står overfor.

Og det er da også store opgaver, der venter en kommende departementschef. Af jobopslaget fremgår det blandt andet, at ministeriet er i gang med »en omfattende effektivisering«, lige som man står foran at skulle igangsætte en ny skattereform.

- Det forventes, at den kommende departementschef har politisk og samfundsøkonomisk helhedsforståelse og erfaring med rådgivning af den politiske ledelse, står der i jobopslaget, hvor det også fremgår, at departementschefen skal udvise »synligt lederskab« og være »i stand til at skabe en effektiv, innovativ og driftssikker organisation.«

Det kræver da også en vis erfaring at blive taget i betragtning til jobbet. Ansøgere skal således have »dokumenterede resultater som leder på højt niveau«, lige som man skal have »erfaring fra et departement eller anden politisk ledet organisation på lederniveau.«

Ansøgerne til jobbet kan desuden forvente at skulle igennem en række test og interview fra det eksterne konsulentfirma, der medvirker til at finde den rette kandidat. Men så kan den ny departementschef da også se frem til at få en udmærket hyre.

Den årlige løn udgør ifølge opslaget godt 1,1 millioner kroner med mulighed for at forhandle sig frem til et personligt tillæg, lige som der også er mulighed for resultatløn »på baggrund af opnåede resultater.«

Den forhenværende departementschef Peter Loft havde frem til sin fritagelse været ansat som Skatteministeriets øverste embedsmand siden 1993.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere