Store problemer med sort rengøringspersonalet hos blandt andre Coop.
2. november 2011, 11:37
En aktion mod sort arbejde, som Skat og Politiet har gennemført i 15 butikker fordelt på tre af de store dagligvarekæder, afslørede store problemer med personalet hos de rengøringsfirmaer, kæderne har ansat.
- På aktionen mødte vi hele paletten af uregelmæssigheder, siger afdelingsleder Hanne Nielsen fra Skat, der fortæller at Skat i de 15 butikker mødte 30 rengøringsmedarbejdere.
Kunne ikke huske sit navn
Tre opholdt sig illegalt i Danmark, to stak ganske enkelt af, tre arbejdede sort og én blev tilbageholdt af politiet, da han angiveligt hverken vidste, hvem han var, eller hvor han kom fra. Det viste sig, at vedkommende også opholdt sig illegalt i Danmark.
- Resultatet er meget nedslående, og tyder på, at der er store problemer hos de butikker, hvor rengøringen er udliciteret, siger Hanne Nielsen som ikke vil oplyse hvilke butikker, der er tale om.
Daglivarekæden Coop, der blandt andet inkluderer Kvickly og Superbrugsen har dog selv valgt at stå frem i forbindelse med aktionen, og Jette Zakariasen fra kædens hovedkontor forklarer, at de allerede har fokus på problemstillingen.
Tolererer ikke sort arbejde
Hun udtaler, at Coop "på ingen måde vil tolerere, at der ikke er orden i tingene og at
det strider imod Coops etiske værdier." Hvis aktionen skulle vise, at
det er hos Coop, der har været uregelmæssigheder, vil hun følge op på
det, lyder det.
Hanne Nielsen glæder sig over, at Skat generelt er blevet mødt med en positiv tilgang fra butikskæderne, som alle har fået tilsendt gode råd til at løse problemerne.
Skat oplyser den landsdækkende indsats mod sort arbejde i rengøringsbranchen fortsætter, både i form af vejledning til køberne af rengøring og i form af kontrol af rengøringsfirmaerne.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten