Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Skab vækst gennem standpunkter

Det er ikke politik, men vækststrategiske hensyn, når virksomhederne selv tager et standpunkt - eksempelvis i integrationsdebatten

-og markedsfører sig på det. Det vil faktisk opfattes som positivt, hvis lokale virksomhedsledere tager teten for et

åbent og tolerant lokalsamfund, siger konsulenter i ledelse og kommunikation.


Kommunikationsrådgiver Peter Jahn,

fra det nystartede Jahn & Co. og konsulent i mangfoldighedsledelse, Asif Uddin, fra Ramzan & Uddin mødtes ved kaffemaskinen

i et kontorfællesskab i Havnegade i København. Mellem deres individuelle projekter har det ført til fælles

konsulentopgaver, og derudover har mødet kastet et fælles budskab, snarere end et produkt, af sig.



Holdningsledelse

-

Som virksomhed er det i dag ikke nok, kun at fokusere på sine produkter. Til virksomheden knytter der sig også en lang

række immatrielle værdier, som tegner den i forhold til resten af samfundet.


- Det betyder, at virksomheden kan

markedsføre sig gennem disse værdier ved eksempelvis at tage et ansvar lokalt, siger Peter Jahn, hvorefter Asif Uddin

tager over.


- Det er ikke et spørgsmål om politik, men når folketingsvalgets integrationsdebat blev en diskussion

mellem "slapperne" og strammerne" kan de fleste vist se, at der er plads til, at andre uden for Christiansborg sætter

en mere konstruktiv dagsordenen, siger Asif Uddin.


- Virksomhederne kan være nok så gode til at ansætte mennesker

med en anden baggrund end dansk, men hvad nytter det, hvis medarbejderne ikke føler sig velkomne i området, når

de har fri? siger han og understreger dermed behovet for, at virksomhederne går forrest også uden for virksomheden - i

deres lokalmiljø.


Men samtidig er det ikke så afgørende, at virksomhedernes ledelse har en holdning til lige

netop at åbne dørene for eksempelvis flygtninge. Det afgørende er, at de strategisk vælger nogle områder

at positionere sig på lokalt.



Lokal profilering

- Det svarer til, at nogle gerne vil være miljørigtige,

på forkant med loven, lave den fantastiske arbejdsplads eller lægge et stort arbejde i den lokale boldklub. Det er klart,

at hvis man går ind og bliver politisk, for bombastisk, kan det give negativt bagslag, men går man ind og gør det ordentligt

vil alle mellem 10 og 90 år synes, at det er rigtigt, siger Peter Jahn, der understreger, at man skal blive på sin egen

boldbane.


Det handler ikke om at pådutte samarbejdspartnere, underleverandører og kunder sine holdninger.


-

Målet er ikke at skabe bedre integration. Det er i hvert fald ikke det primære. Målet er at skabe et rum for bedre

positionering og profilering af virksomheden.


Uanset hvor man står i integrationsdebatten, er den et problem for Danmark -

også i internationale sammenhænge, og der kan virksomheden markere sig ved at tage et standpunkt, siger han.









Krøllede

hjerner

- Det er et spørgsmål om diversitetsledelse, at virksomheden også kan rumme ikke-typiske medarbejdere. Ikke

kun indvandrere, som virksomheden måske har gavn af, fordi de har kendskab til et andet marked, en specifik kundegruppe eller

andre kundskaber, siger Asif Uddin. Det kræver dog, at virksomheden gearer sig til det.


- Alle virksomheder kender det

der med, at "vi skal altså også til at være mere kreative", men hvis du som leder selv er en lidt stille

og ordentlig type er det vigtigt, at du kan rumme andre typer end din egen - eksempelvis et par spradebasser eller krøllede

hjerner, siger Peter Jahn


Han understreger, at mangfoldighedsledelse derfor i bund og grund handler om, at virksomheden kan håndtere

de forskellige ressourcer, der skal til for at skabe vækst.


Men lige så vigtigt som at komme i gang er det, at ledelsem

signalerer, at det er det her, man vil, så medarbejderne også får ejerskab af projektet.


- Det skal komme indefra.

De fleste succeser opstår ikke af, at der en lovgivning, der påbyder virksomhederne at gøre dette eller hint. De

kommer af, at virksomhederne selv tager initiativet, siger Aif Uddin.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen