8. maj 2008, 19:00 – opdateret 15. maj 2012, 05:49

Når 39-årige Søren Eriksen hver morgen træder ind gennem de tunge porte til DSB’s hovedkvarter i den gamle militærkaserne i Sølvgade 40 i København, så sker det med en dyb fascination af livet i store organisationer.

Lige siden DSBs administrerende direktør blev færdig som cand.oecon. for 15 år siden, har han gået målrettet efter et job i en større virksomhed.

Første stop blev som økonom i det daværende TeleDanmark.

”Jeg ville gerne indgå i et karriereforløb og prøve min uddannelse af, rent praktisk. Og heldigvis fik jeg fra begyndelsen masser af udfordringer og muligheder, som jeg aldrig ville have fået i en mindre virksomhed, eller hvis jeg selv skulle have etableret en virksomhed. Det lå mig meget fjernt. Jeg ville føle, jeg havde spildt min uddannelse.”

Herfra er det kun gået opad for Søren Eriksen.

”I dag er det fascinationen af at få en stor supertanker til at ændre kurs. Der er så
mange kræfter og muskler i en stor organisation. Det er virkelig udfordrende at gennemskue kompleksiteten i problemstillingerne, træffe de rigtige beslutninger og få dem kommunikeret godt,” siger han.

Har du aldrig haft lyst til at blive selvstændig?

”Nej, det har aldrig tændt mig.”

Størstedelen af yngre akademikere har det ligesom Søren Eriksen.

En rundspørge blandt 3.024 civiløkonomer, ingeniører og DJØF’er viser, at meget få er selvstændige, og syv-otte ud af ti ingen appetit har på at etablere egen
virksomhed op. Hverken som konsulenter eller som iværksætter med eller uden
ansatte.

Ifølge Lars Bytoft Olsen, som er formand for Ingeniørforeningen i Danmark, ligger forklaringen i den danske lønmodtagerkultur.

”Vi er tryghedsnarkomaner. Vi tænker: Det kunne være rigtig, rigtig spændende, men... vi skal også betale vores realkreditlån.”

Tilsvarende forklaring kommer Carsten Madsen med. Han er direktør i den faglige
organisation for cand.merc’er og HD’er, C3 ledelse og økonomi.

”Uanset hvordan vi taler om det, har vi ikke den store iværksætterkultur i Danmark
eller på vores uddannelser. Vi har det godt med at være lønmodtagere i det her
land og være i trygge rammer,” siger han.

Jan Helmer, som er formand for DJØF, ser omvendt meget optimistisk på resultaterne.

”Jeg vil se tallene på den måde, at op mod hver fjerde yngre akademiker har lyst til at blive selvstændig. Det synes jeg egentlig er pænt nok,” siger Jan Helmer, som er formand for DJØF Privat.

Tallene viser, at flere mænd end kvinder er selvstændige, og mændene har også mere mod på en tilværelse som selvstændig, end kvinderne har.

Samtidig viser rundspørgen, at ønsket om at blive selvstændig er størst blandt de
højest lønnede – dem, der tjener mere end 800.000 om året og blandt de lavest lønnede med en indkomst under 300.000 kroner.

Mest mod på tilværelsen som selvstændig har erhvervsøkonomerne fra
handelshøjskolerne. Også mere end ingeniørerne. Mens de offentligt ansatte djøf’ere – hvad enten de er ledere eller menige medarbejdere – er de mindst motiverede.

”Mange af de DJØF’ere, der har valgt at være i den offentlige sektor, er der for at
påvirke samfundet og have et samfundsmæssigt perspektiv. Det, der typisk driver dem, er ønsket om at gøre godt for samfundet,” siger Jan Helmer, som er formand for de private ansatte DJØF’ere.

Den forklaring, de yngre akademikere oftest tyer til for at begrunde deres valg er, at
livet som selvstændig er for hårdt, for besværligt og tager for meget tid. De vil hellere prioritere familien.

”Jeg vil ikke være den far, der aldrig var der,” svarer en af de adspurgte i
rundspørgen, mens en anden udtrykker det på følgende måde:

”Det er for omfattende og krævende at levere alle oplysninger og indberetninger til skat. Der går derfor for meget af arbejdstiden på det. Arbejdsbyrden vil være for stor på nuværende tidspunkt med små børn.”

Men ifølge Jan Helmer fra DJØF er det ønsket om selv at kunne tilrettelægge arbejdet og arbejdstiden, når DJØF’er så vælger at springe ud som selvstændige - netop fordi de ikke vil arbejde 60 timer om ugen og passe ind i en organisation.

Rundspørgen viser også, at de yngre akademikere, som ikke ønsker et liv som fri agent eller selvstændig synes, det er for usikkert, pengene er dårlige og de mangler en god idé. Flere er tryghedsnarkomaner. De er trygge ved at kende deres indtægter, kolleger og dagen i morgen.

”Det ligger ikke til min person (…). Administrationen i at skulle etablere virksomhed er uoverskuelig. Mest fordi den er ukendt.”

Og:

”Alt for meget besværligt bureaukrati.”

Nem begyndelse: Men det er slet ikke så drøjt endda.

I Verdensbankens rapport “Doing Business 2008” kommer Danmark ind på en 18.
plads over, hvor nemt det er at etablere egen virksomhed.

Det er langt lettere herhjemme end i for eksempel Japan, Tyskland, Norge, Sverige og Holland, men sværere end i eksempelvis USA, Finland, Irland, Singapore, Georgien, Jamaica og Mauritius.

I Congo skal en iværksætter igennem 13 forskellige procedurer, som tager 155
dage og koster fem gange den gennemsnitlige indkomst for overhovedet at komme i gang. Kvinder skal have deres ægtefælles tilladelse til at begynde på noget som helst i forretningslivet.

I Danmark tager det groft sagt en telefon, en internetforbindelse – og blot fire
procedurer, så er du kørende som selvstændig. Det er nemt at hyre og fyre og når
forretningen først er etableret, så er Danmark det femte nemmeste land i verden at gøre forretninger i – kun overgået af Singapore, New Zealand, USA og Hong Kong (Kina). Skulle alt gå galt, er det også relativt nemmere i Danmark at lukke og slukke butikken end i mange andre lande.

Nu kan det være svært at se fornuften i at sammenligne en dansk iværksætter med
en tilsvarende fra Usbekistan eller ø-riget Vanuatu, så de danske myndigheder har
udviklet sit eget måleværktøj – det såkaldte “Iværksætterindeks” fra Erhvervs- og
Byggestyrelsen. Indekset sammenligner lande, der ligner hinanden.

I den sammenhæng får Danmark en endnu bedre placering, nemlig som det syvende bedste land hvad angår rammebetingelser for at etablere egen virksomhed. Indekset har blandt andet sammenlignet OECD-landes skattestruktur, iværksætteruddannelse, konkurslovgivning, adgang til venturekapital, iværksætterkultur og adgang til udenlandske markeder.

At de danske rammebetingelser er så gode, kommer bag på Lars Bytoft Olsen fra
Ingeniørforeningen i Danmark.

”Det overrasker mig. Så er det jo et spørgsmål om perception. For har de offentlige
myndigheder så forklaret, hvor nemt det er, og fået formidlet det på en måde, så folk
forstår det? Det har de nok ikke,” siger han.

Iværksættere nok: Det ligger regeringen meget på sinde at fremme iværksættere, og af regeringsgrundlaget fremgår, at rammerne skal forbedres.

Under 10 procent af arbejdsstyrken benytter sig af muligheden for at få foden under eget computerbord, og dermed er der stadig et godt stykke vej, før regeringen har nået sit mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. En vækstiværksætter er en ny virksomhed, der ikke blot er i sving efter et par år, men som også har fået ansatte og en øget omsætning. Samtidig skal Danmark fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år kommer flest nye virksomheder til.

For iværksættere skaber innovation, øger konkurrencen og hæver produktiviteten i
samfundet. Årligt skabes omkring 20 procent af alle nye job i Danmark i nye
virksomheder.

Ifølge forskningschef på CEBR (Centre For Economic and Business Research) ved
Copenhagen Business School, Nikolaj Malchow-Møller er der imidlertid intet der tyder på, at Danmark har brug for flere iværksættere end der allerede er.

”Vi har rigeligt af iværksættere”, siger han og fortsætter:

”Alle skal jo ikke være iværksættere. Det skal man være opmærksom på, når man
laver iværksætterpolitik. Hvis vi alle var iværksættere, så havde vi jo ingen
stordriftsfordele. Nogle af de virksomheder, der virkelig driver samfundet, er jo ikke
enmandsvirksomheder. Det er meget vigtigt det her. For nogle gange kan man få
det indtryk, at iværksættere kun er af det gode – men hvornår er det nok? Intet tyder på, vi har for få iværksættere.”

Groft sagt etablere cirka 17.000 nye virksomheder hvert år. Cirka en tredjedel har
stadig gang i ordrebogen efter fem år, mens to tredjedele af de selvstændige og
iværksætterne er tilbage i lønarbejde.

”Vi ligger ikke bagefter andre lande, hvad de her tal angår. Mange starter op i
Danmark, men mange lukker også. Det bør vi ikke lægge så meget i, synes jeg.
Det er en usikker tilværelse at være selvstændig. Idéen var måske ikke så god,
som man først havde regnet med, eller man havde alligevel mere lyst til
lønarbejde”, siger han.

Nikolaj Malchow-Møller og hans kolleger har forsøgt at undersøge, hvad der
kendetegner en succesfuld iværksætter eller selvstændig. Meget tyder på, at det er et godt miks af uddannelse og erfaring fra lønarbejde. For mens uddannelse i sig selv kan give værdi for en lønmodtager, så gør det sig ikke gældende for selvstændige. Her bliver uddannelse kun en succes i kombination med erfaring fra lønarbejde.

”Vi vil gerne vide mere. For de jobs, der bliver skabt i de virksomheder, der går godt
på langt sigt, er relativt mere langvarige end på virksomheder, der er etableret. Det
er i høj grad iværksætter-virksomhederne, der skaber jobbene,” siger Nikolaj
Malchow-Møller og fortsætter:

”Den succesfulde iværksætter er en tusindkunstner. Det eksempel, vi alle kender, er kokken, der gerne vil starte en restaurant. Men han skal også kunne ansætte de
rigtige folk og markedsføre sin mad og restaurant, og det lærer han ikke på skolen,
men ved at arbejde i andre restauranter.”

Går alt galt, virksomheden lukker og iværksætteren skal tilbage til et fastbetalt job, kan det blive dyrt. For arbejdsgivere værdsætter ikke altid de erfaringer, selvstændige erhverver sig,” siger Nikolaj Malchow-Møller:

”Hvis du bare har haft en lille børnetøjsforretning, der gik konkurs efter seks måneder, så ser det ikke så godt ud på dit cv. Den omkostning er mindre for dem, der har klaret sig godt som selvstændig. For så har du bevist, at du er god.”

Halter med uddannelse: Når Jan Helmer fra DJØF Privat ser på de medlemmer,
som har succes som selvstændige, så har de især en kulturel ballast med, som
gearer dem til det liv.

”De har et iværksættergen, som er blevet dyrket helt fra folkeskoleniveau. Og jeg
tror, at hvis vi skal blive bedre til at udvikle

vækstiværksættere, så skal især skolerne blive bedre på det punkt,” siger han.

Og netop uddannelsernes fokus på at få iværksættere til at vokse, halter i Danmark.
Det fornemmede Søren Eriksen, administrerende direktør i DSB, da han under sin uddannelse tog et år på universitet i USA. Her oplevede han entreprenørånd i undervisningen i højere grad end han havde oplevet på Odense Universitet.

”Der var en hel anden indstilling og hel anden lyst til det at starte egen virksomhed
op, når man var færdig. I mange af fagene handlede om det at etablere en virksomhed og være i mindre virksomheder, hvilket man stort set ikke havde i Danmark. For vi har en anden kultur og tilgang til det at starte egen virksomhed, end de har,” siger Søren Eriksen.

Selvom han har tilbragt sit voksne liv i store organisationer, kender han til livet som
selvstændig. Hans far var selvstændig, især i computerbranchen, hvor han solgte it-
løsninger til erhvervslivet.

”Jeg er vokset op med det at være selvstændig, så jeg kender godt den
økonomiske utryghed, og den skræmmer mig ikke. Jeg kender også til de
pludselige gevinstmuligheder, der er. Og jeg ved, at uanset hvor langt op, man når
som lønmodtager, så når man meget sjældent de gevinster. Det har bare slet ikke
været drivende for mig i mit liv.”

Danmark godt med

Hvert år starter cirka lidt over ti nye virksomheder for hver 100 virksomheder i
Danmark. I Storbritannien og Norge, som er de førende lande i Europa, er det henholdsvis 14 og 11 per 100 virksomheder, men Danmark ligger betydeligt foran lande som Sverige, Finland og Holland.

Kilde: Iværksætterindeks 2007

De utilfredse har lysten

Jyder og københavnere har cirka lige meget lyst til at blive selvstændige. De lønmodtagere, der er utilfredse med deres job, har et større ønske om at blive selvstændige end de tilfredse. Og dem, der drømmer om at blive ledere, drømmer også om at blive selvstændige – i hvert fald i højere grad end dem, der ikke drømmer om at blive ledere.

Kilde: DJØF, IDA - Ingeniørforeningen i Danmark, C3 organisation og Berlingske Nyhedsmagasin.

Uddannelse i iværksætteri halter

I regeringsgrundlaget står, at “alle unge på de videregående uddannelser skal – ligesom på erhvervsuddannelserne – have tilbud om undervisning i iværksætteri”.

Både på folkeskole- og gymnasieniveau er der initiativer i gang, som kan betyde, at Danmark vil nærme sig de bedste lande. Men på universitetsniveau er der fortsat et pænt stykke igen, og der skal gøres en forøget indsats, hvis Danmark skal på niveau med de bedste. Og når der er relevante fag, så er deres fokus på at starte virksomhed, mens langt færre har fokus på at drive og udvikle en virksomhed; på innovation og entrepreneurskab. Iværksætteri er langt fra en integreret del af alle danske universiteters strategi.

Kilde: Iværksætterindeks 2007