Leder: Det har ikke manglet på besværgelser, når danske erhvervsledere har skullet afvise den såkaldte Rip, Rap og Rup-effekt. At man som leder har en tendens til at udnævne andre ledere, der ligner en selv.
13. september 2008, 05:30
En homosocial reproduktion der holder kvinderne ude af direktionslokalerne, fordi disse lokaler historisk er fyldt op med mænd.
Mange topledere har afvist at kunne genkende denne effekt.
Men det er tid til at droppe besværgelserne og gå i gang med erkendelse. En undersøgelse fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, viser nemlig, at kvindelige ledere trækker andre kvindelige ledere med op i ledelseshierarkiet.
Har en kvinde en administrerende direktør af samme køn, mere end fordobles hendes chance for at blive forfremmet i forhold til, hvis topchefen er en mand.
Forskere peger på, at en af forklaringerne er, at de kvindelige ledere har bedre informationer om de kvindelige medarbejdere end mandlige ledere – samt færre fordomme og bekymringer om kvindelige ledere.
En anden forklaring er, at kvinder – inklusive den gruppe, der har udnævnelsespotentiale – søger hen, hvor der er en rollemodel i forvejen.
Der er ikke grundlag for at tro andet, end at det tilsvarende gør sig gældende for mandlige ledere og mandlige udnævnelsesemner. At Rip, Rap og Rup-effekten lever og har det godt i direktionslokalerne. Alene en erkendelse af dette bør kunne føre til nytænkning blandt mandlige topledere.
Tal fra Ledernes Hovedorganistation viser desuden, at knap hver tredje mand ser en inspirationskilde i sin chef, hvis han også er en mand, mens det kun gælder for hver femte mand, hvis chefen er kvinde. Blandt kvinderne ser godt hver tredje en inspirationskilde i sin chef nogenlunde uanset, om der er tale om en mand eller kvinde.
Flere kvinder i direktioner, mindre fordomsfuldhed blandt mandlige topchefer og eventuelt flere kvalificerede kvindelige chefemner har rent faktisk flyttet på kønsforholdene i danske direktionslokaler siden 2000.
Dengang var der kun én kvinde i direktionerne i de 27 største børsnoterede og familieejede danske virksomheder. Nu er der otte – og i en af de to virksomheder, der har en kvindelig topchef, er der to kvinder i direktionen.
Der er altså rent faktisk en udvikling i retning af at udnytte det lederpotentiale, kvinder rummer.
Kvindeandelen i direktionerne var 3,7 procent i 2000 og nu er den 26. Det ser umiddelbart pænt ud. Men der er generelt kun én kvinde i disse direktioner – kun i TrygVesta, hvor Stine Bosse er CEO, er der to. Og direktionerne er typisk vokset noget de seneste otte år, så der er blevet bedre plads der til kvinder.
Så modstandere af kønskvotering i direktioner kan ikke læne sig tilbage på baggrund af disse tal med henvisning til, at der nok skal komme større kønsbalance i direktionerne af sig selv.
De er derimod nødt til at tage deres hidtidige model for udnævnelser op til revision, hvis de selv vil bestemme kønsfordelingen i deres direktion i fremtiden. Ellers vil andre givet gøre det ved at indføre kønskvotering for at udnytte samfundets ledelsesressourcer bedre.
Har du brug for at kende danske erhvervslederes dagsorden?
