Berlingske Business

Sådan siger du nej til chefen!

d
Du skal acceptere, at du engang imellem kan blive nødt til at sige nej til de gode opgaver på grund af tidsmangel, siger karriererådgiver i IDA Ann G. Carøe. Her kan du med fordel sige, at du synes opgaven er spændende og rigtig gerne vil have en tilsvarende tilbudt næste gang, hvor du forhåbentlig har bedre tid.

Læsser din chef og dine kolleger for mange opgaver over på dig? Få karriererådgiver i Ingeniørforeningen IDA Ann Carøes bedste argumenter til at sige nej til for mange - og forkerte – opgaver på en faglig og respektfuld måde.

Er der opgaver, jeg ikke bør sige nej til? Kan jeg tillade mig at sige nej til opgaver i det hele taget? Bliver jeg så den første, der ryger i den næste prikkerunde? Men hvis jeg siger ja, så skal jeg gå på kompromis med kvaliteten i de øvrige opgaver, og ender måske med at blive stresset.

Karriererådgiverne i IDA møder ofte medlemmer, der har svært ved at sige nej til chefen eller kolleger, der læsser opgaver over på dem. Ann G. Carøe har her en række bud på, hvordan du kan sige nej til opgaver.

”Du kommer nemt til at bruge kræfterne på de forkerte opgaver, hvis du ikke siger fra. Du skal have fokus på dine styrker, dine kompetencer og det, der motiverer dig. Der er nemlig masser af opgaver, som du løser godt, men som dræner dig for energi. Når du får styr på det, så har du et bedre fundament til at sige nej til opgaverne, cheferne og kollegerne sender i din retning,” siger hun.

Ellers får du aldrig løftet snuden op af sporet for bare opgaver – og det er farligt, hvis du ikke tænker på din fremtid.

Hvorfor bliver du drænet for energi?

Der kan være mange grunde til, at du bliver drænet for energi – også selvom du er god til dine opgaver. Det kan være, opgaverne ikke motiverer dig, dine styrker ikke bliver brugt i opgaveløsningen, du er svag inden for de pågældende opgaver, eller at det er tillærte opgaver, som du er blevet god til.

”Det er vigtigt, at du kender dine egne styrker og motivationsfaktorer. For lige nu kan du have svært ved at sige nej til opgaver, som du ved, at du er god til. Men det kan jo være, at de er tillærte og det netop er dem, der dræner dig for energi,” siger Ann G. Carøe.

alcoholism in family, sad desperate wife and drunk husband on background, alcohol abuse at home

Du kan ikke hekse med tiden

Nej’et handler også om at finde dine egne grænser for, hvad du kan og vil være med til.

”Når du kender dine kompetencer og styrker og siger nej, viser det, at du har respekt for dig selv – og at du tager ansvar for at udføre dine kerneopgaver, som du har sagt ja til. Du kan jo ikke hekse med tiden. Tager du tiden fra andre opgaver, bliver resultatet af dem middelmådigt,” siger Ann G. Carøe.

Du kan mærke, at du skal sige nej, hvis du føler, at de ekstra opgaver dræner dig og vælter hele din tidskabale.

”Du skal tænkte, at et nej til ekstra opgaver skaber bedre rum for, at du helhjertet kan sige ja til andre opgaver, som du med energi og begejstring kan gå ind i. Så du bliver nødt til at træne at sige nej med bevidstheden om, at du ikke er en god medarbejder, bare fordi du siger ja til alle opgaver. Ellers risikerer du at brænde ud, få dårlig trivsel og stress,” siger Ann G. Carøe.

Man gently takes a bribe

Forventningsafstem med chefen

Indimellem lander der opgaver på dit bord, som du ikke kan sige nej til. Men her må du lave en forventningsafstemning med din chef.

”Så må du konkret fortælle, hvilke opgaver, du så ikke kan nå. Nu er dit skrivebord så fyldt med opgaver, at chefen må hjælpe dig med at få prioriteret dem. Det kan også være, at nogle af dine opgaver skal over på et andet skrivebord i et stykke tid,” lyder rådet fra Ann G. Carøe.

Det er ekstra svært, hvis du er ansat på jobløn og har en chef, der mener, at du må tage aftener, weekender og ferier til hjælp for at nå opgaverne. Men her er øvelsen at lære at sige nej på en god og respektfuld måde.

Har du en spontan chef, der handler efter pludselige indskydelser, har du en ekstra udfordring – få 3 gode råd til at styre din chef.

05BUSbarsel-lille-123624.jpg

Du skal ikke ende som en sur nej-siger

”Den opgave vil jeg gerne sige nej-tak til.” ”Den opgave har jeg ikke lyst til.” ”Jeg har ikke de rette kompetencer.” ”Lige der føler jeg ikke, at jeg har noget at bidrage med.” ”Det tillader min kalender ikke.” Sætningerne er alle bud på, hvad du kan svare, når chefen eller andre stiller dig en ny opgave.

”Du skal tænke på, at du kan bruge din faglighed – sige, at det ikke giver mening. Måske kender din chef ikke den opgaveliste, du allerede sidder med. Du kan sige fra på en måde, så du ikke bare ender som en sur nej-siger,” forklarer Ann G. Carøe.

Et nej til en opgave er jo ikke et nej til personen. Du kan komme med alternative muligheder for at få løst opgaven. Et svar kunne jo være: ”Min kalender tillader det ikke, men hvis du kan vente til efter påske, så kan jeg hjælpe.”

Samtidig kan du med fordel overveje, om din hverdag er plaget af forstyrrelser og afbrydelser, som stjæler din tid? Få styr på afbrydelser og bliv mere effektiv.

Ragazza Pensierosa

Krisen har skabt angst for at sige nej

Ann G. Carøe mener også, at der i halen på finanskrisen er skabt kulturer, hvor medarbejdere føler, at de er nødt til at sige ja til opgaverne.

”Der findes arbejdspladser, hvor medarbejderne er bange for den næste prikkerunde. Vi er flokdyr – og hvis alle andre siger ja, så er det ikke sjovt at være den eneste, der siger nej,” siger Ann G. Carøe, der i sådanne tilfælde råder dig til at tage mod til dig og tale med kollegerne om, hvordan du har det. Måske har mange af de andre det også sådan.

Er du villig til at tage konsekvensen af et nej?

Du skal også gøre op med dig selv om du er villig til at tage konsekvensen af et nej – eller et ja til for mange opgaver.

”Siger du ja, så ved du, at det går ud over familien og børnenes skolearrangementer, sønnens badmintonkamp og den planlagte feriedag. Hvis du siger nej – er det så bedre end på kort sigt at risikere at brænde ud?,” siger Ann G. Carøe som argumenter for at sige nej. Hun minder også om, at du er ansat – du er ikke en tvungen slave i dit arbejdsliv.

Og hvis det værste skulle ske – at du bliver fyret for at sige nej til opgaver med en god begrundelse – så er det måske ikke et det sted, du bør være ansat, lyder vurderingen fra IDAs karriererådgiver.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

28BUStdc1-123812.jpg

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen