Sådan ser det fede kontor ud På opfordring har ErhvervsBladet.dk's læsere sendt billeder ind af deres kontorer, så andre kan se, hvordan de skaber succes igennem de fysiske rammer på jobbet.Kig med og få selv gode idéer til, hvordan I kan gøre jeres arbejdsplads mere inspirerende. Firmaerne RobotEksperten.dk ApS og RigtigKaffe.dk ApS har til huse i disse behagelige lokaler i Herning midtby, lige ud til gågaden. Indretningen er ung, kreativ og uden egentlige grænser. Af specielle ting kan nævnes en original flippermaskine, som flittigt bruges til turneringer. I mødelokalet er der også bilsæder, og selvfølgelig også har den velkendte Wii maskine. Zenzo Group sidder i inspirerende omgivelser på Teglværket i Hillerød som giver glæde hver eneste dag. For dem giver kunst på væggen og smukke møbler et lækkert arbejdsmiljø. De elsker deres kontoromgivelser så meget, så de næsten ikke er til at smide hjem efter fyraften, fortæller Christine von Sydow fra Zenzo Group.   Væksthus Sjælland holder til i nyrenoverede og nyindrettede lokaler i Vordingborg. Der er sat fokus på, at rummene fremmer kreativitet og innovation. Det er blandt andet gjort ved at lave et kreativitetsrum, hvor der er mulighed for at gå rundt. På væggene er der store white board tavler.