Del : SMS

Sådan får Falck ansat de rigtige folk

Pernille sanberg, Falck
Pernille Sandberg, Falck Foto:

For et år siden ophørte en del af Falck-koncernen med at bruge rekrutteringsfirmaer. I stedet er en ny, hurtigere og mere sikker metode sat i værk ved ansættelsen af nye med­arbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nej til rekrutteringsbureauer. Vi klarer sagerne selv, når vi skal ansætte en ny med­arbejder.

Sådan lyder det fra Pernille Sandberg, der er HR-direktør i Falck Assistance. Det er den del af den store Falck- koncern, der står for blandt andet vejhjælp og assistance i forbindelse med rejseforsikringer. Selskabet har cirka 2.000 medarbejdere og lidt over tre mia. kroner i omsætning og ansætter omkring 200 nye medarbejdere om året.

Business finance team young attractive members at the airport or convention event

Pernille Sandberg lavede for et år siden helt om på fremgangsmåden i Falck, når virksomheden skal ansætte nye medarbejdere. For det første indførte hun et forbud mod brug af rekrutteringsbureauer. Det, bureauer kommer med, er ofte blot en søgning i kandidaternes LinkedIn-profil, men den slags oplysninger kan Falck opsøge selv.

Herudover er Falck begyndt på – som en del af en samtale – at tage kandidaterne gennem nogle simulationsøvelser. Øvelserne ligner opgaverne i det job, som pågældende person skal ansættes i. Hvis der er eksempelvis 24 ansøgere i slutfeltet til tre job, bliver ansøgerne delt op i hold på otte, som hver kommer gennem øvelserne, der tager måske tre timer. Det er en del længere tid, end en jobsamtale normalt varer. Efter grundigt forarbejde udarbejder Falck selv de pågældende opgaver til øvelserne.

Allan Søgaard Larsen

»Jeg taler med den rekrutterende leder om, hvad er det for en opgave, den nye medarbejder skal løse. Det kan være alt fra en controller til en landechef, der skal lede et helt område. Så laver vi nogle ansættelsespakker til samtalerne, som går meget konkret på det pågældende job,« siger Pernille Sandberg.

»Vi har gjort sådan, fordi kvaliteten af de kandidater, vi får ansat, er højere. Nogle er gode til at komme ind i et rum til et interview og begynde at tale med det samme. Mens andre lige skal varme lidt op først. Det er ofte de lidt mere stille personer, som er enormt vigtige for Falck, fordi vi behandler folk i krise. Dem finder vi, fordi vi har kandidaterne inde til øvelserne i flere timer,« siger Pernille Sandberg.

»Herudover gør vi det, fordi vi sparer en masse tid. Jeg kan tage 24 kandidater igennem på en dag ved denne her metode. Det vil tage flere uger med traditionelle jobsamtaler, og så står de kandidater, der har været til de første samtaler, ikke i så god erindring som de sidste,« siger Pernille Sandberg.

Businessman Choosing the right person

Hun mener, at fra, at et opslag bliver sat i avisen eller kommer på nettet, og til, at de nye medarbejdere er ansat, kan der typisk gå fire uger. Tre ugers ansøgningsfrist til kandidaterne og derefter en uge til selve ansættelsesproceduren.

Pernille Sandberg håber, at metoden kan blive udbredt til resten af Falck-koncernen. Hun mener ikke, at virksomheden har haft nogen problemer med ikke at bruge rekrutteringsbureauer det seneste år.

Og for at få så mange blikke på en kandidat som muligt er det ikke bare folk fra HR-afdelingen, der sidder med ved øvelserne og taler med ansøgerne.

»Hvis vi ansætter en til vores alarmcentral, kan jeg finde på at tage en med fra finansafdelingen eller salgsafdelingen. Derved får vi forskellige øjne på den samme kandidat. Jeg sidder i HR og har én vinkel på et menneske. Sidder du i marketing, har du et andet og så videre,« siger Pernille Sandberg, der nogle gange har inviteret Falcks kunder til at være med til samtalerne med ansøgere.

Det er dog langtfra altid, at de ønsker at deltage, fremhæver Pernille Sandberg.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere