6. marts 2008, 19:30 – opdateret 14. maj 2012, 07:53

Det er, som om det her emne om kvinder i ledelse befinder sig i en silo, som der kun er kvinder i. Hvordan kommer vi ud af den?” lød det fra prorektor Lykke Friis fra Københavns Universitet, da Dansk Industri og Ligestillingsministeriet indbød til såkaldt Flightshow for nylig for at sætte skub i at få flere kvinder ind i de danske bestyrelser.

På mødet var det ikke ligefrem jakkesættene, der dominerede. Faktisk var kun en sjettedel af de 65 fremmødte mænd. Og de fleste var fra Ligestillingsministeriet og Dansk Industri.

Til gengæld er mændene i massivt flertal, når der ansættes nye ledelser og bestyrelser. Og det er også dem, der beslutter, hvor mange kvinder, der får adgang til magtens lokaler.

Den mandlige top i danske virksomheder går ikke ind for kønskvotering, de forventer derimod, at udviklingen løser problemet.

Mis match: Jens Bigum er formand for Carlsberg Breweries 12 mand store bestyrelse, hvor der sidder en kvinde, og hun er medarbejdervalgt. Jens Bigum tror ikke på, at man kan forcere udviklingen:

”Hvis man forsøger at ”springavancere” kvinderne til bestyrelserne ved at tage dem fra underordnede stillinger eller tage nogle, der er for unge, så får vi måske en situation, der ikke er helt ønskværdig. Det er ikke lykken for nogen at give en person en opgave, som vedkommende ikke er helt klar til. Der skal være en sammenhæng mellem den vare, man udbyder, og det job, man får. Hvis man kvoterer og putter nogle ind, der er for lette, ville de heller ikke give den tyngde, som en bestyrelse har brug for.”

Jens Bigum forklarer den lave andel af kvinder i ”det ultimative magtforum” som han kalder de danske bestyrelser med, at kvinderne først nu er ved at bevæge sig op i hierarkierne:

”Jo flere kvinder i lederstillinger, desto flere bliver der at rekruttere af til bestyrelsen. Jeg oplever ikke, at man er negativ over for flere kvinder i bestyrelserne, men jeg tror ikke på hurtige løsninger,” siger han.

Opsang hjælper: Coloplasts administrerende direktør, Sten Scheibye, der er formand for Novo Nordisks bestyrelse og som netop har peget på britiske Pamela Kirby som nyt medlem siger:

”Når jeg skal finde nye medlemmer til en bestyrelse, ser jeg det som min pligt at finde de mest kvalificerede kandidater, men også at søge længe, vidt og bredt nok, hvis der er brug for en højere grad af diversificering. Vi var så heldige, at hun også er kvinde.”

Han tror ikke på kvoter, hverken når det handler om køn eller nationaliteter. Derimod tror han på, at en opsang i ny og næ er den bedste vej frem.

Danske Banks formand, Alf Duch-Pedersen, er overbevist om, at den eneste vej frem til at få flere kvinder i bestyrelserne, er oplysning til de bestyrelser, der skal vælge medlemmerne:

”Der er ingen modstand i seriøse virksomheder mod, at man tager kvinder i stedet for mænd.”

Men undrer du dig så ikke over, at der ikke er flere kvalificerede kvinder til bestyrelsesposter?

”Det har noget med synlighed at gøre. Jeg er ikke i tvivl om, at der er en lang række kvalificerede kvinder. De er bare svære at få øje på.”

Bundlinje-kvinder: For Niels Due Jensen, bestyrelsesformand for Grundfos Management, indgår spørgsmålet om kønsfordelingen i hans overvejelser, når han udskifter og supplerer til bestyrelsen:

”Det er klart noget, jeg som formand tænker på. Jeg var meget bevidst om at invitere Stine Bosse (koncernchef, TrygVesta. red.) med i Grundfos’ bestyrelse. Jeg vil se det som en positiv ting, hvis vi får flere kompetente kvinder med i bestyrelserne. Vi er også nødt til at gøre noget for det.”

“Der er et ordsprog, der siger: at kvinder er fra Venus og mænd fra Mars. Vi anskuer problemstillingerne fra forskellige vinkler, og det er vigtigt i bestyrelsesarbejdet, for det giver nogle bedre beslutninger for virksomhederne.”

”Og det vil på sigt kunne aflæses på bundlinjen, hvis der er en repræsentation af kvinder. Det er jeg overbevist om.”

Hvis der stadig om fem år ikke er sket noget, skal man så fortsætte ad frivillighedens vej?

”Det mener jeg. Men så er der måske nogen i den anden ende, der må løfte pegefingeren – f.eks. lovgiverne, der kunne sige: ’Kære virksomheder, Vi følger jer, og hvis der stadig ikke sker noget, må vi overveje situationen.”

I Norge gav man også virksomhederne et varsel før et lovindgreb?

”Det synes jeg er fair nok. Hvis folketinget og regeringen ønsker den her udvikling, må virksomhederne acceptere det eller flytte andre steder hen. Men jeg tror, at det lykkes ad frivillighedens vej.”

Sværere for nr. 2 og 3: Samme tro har Carsten Koch, administrerende direktør for Danske Invest og medlem af bestyrelsen i bl.a. Sund og Bælt Holding:

”Min oplevelse er, at man rundt omkring har meget lyst til at få kvinderne med ind i bestyrelseslokalerne. Men kvinderne er svære at få øje på. De er ikke så gode som mændene til at gøre opmærksomme på sig selv. Så det må de få lært.”

”Jeg enig i, at mændene også kan være endnu mere opmærksomme på det, end de er. Men jeg tror meget, at det er et generationsspørgsmål. De yngre mænd tænker anderledes end de ældre. Derfor er der heller ikke behov for kvoter. Det skal nok komme. I hvert fald med at få den første kvinde ind. Det bliver sværere at få nummer to og tre ind og undgå, at virksomhederne bare læner sig tilbage og siger: ’Nu har vi fået én.’”

Læs flere artikler i Berlingske Nyhedsmagasin fredag eller som gratis e-magasin