Del : SMS
Berlingske Business

Rigmænd pumper milliarder i fodboldboble

fodboldvm2010
Simon Kjær og Etoo. to fodboldprofiler, som også er investeringsobjekter. Foto:

Trods krisen pumper engelske og italienske rigmænd milliarder i et usundt kapløb om verdens bedste fodboldspillere. En boble, der må briste, advarer eksperterne, mens UEFA forsøger at tøjle den " økonomiske doping".

Artiklen fortsætter under annoncen

Da oliebaronen Massimo Moratti fandt sin plads i logen på Estadio Santiago Bernabeu i Madrid for at overvære FC Internazional Milano løbe på banen til årets største fodboldkamp på europæisk grund, Champions League-finalen, havde ejeren af det nykårede italienske mesterhold i hvert fald betalt for sin billet. Og mere til.

FC Internazional Milano - eller bare " Inter" - har de seneste tre sæsoner tabt i alt 3,7 mia. kr., hvoraf hovedparten kommer fra Massimo Morattis olieimperium. Siden han overtog klubben i 1995, er det samlede underskud løbet op i ikke mindre end 8,5 mia. kr. Et nødvendigt tab for at holde Inter på et globalt topniveau, udtalte Moratti på klubbens generalforsamling i efteråret.

Og han er langt fra den eneste milliardær med fodbold på hjernen og vilje til at investere enorme beløb i drømmen om verdens bedste fodboldhold.

Især i England og Italien lader rigmænd millionerne rulle i et ødelæggende kapløb om de bedste spillere.

Selv om den økonomiske krise har gjort indhug i mange klubejeres formuer og lagt en dæmper på overforbruget, taler eksperterne stadig om en fodboldboble, der før eller siden må briste.

Økonomisk doping: Den europæiske fodboldorganisation UEFA forsøger i øjeblikket at gennemføre nye regler, der skal sætte en stopper for den "økonomiske doping".

Faresignalerne er nemlig til at få øje på. I Englands bedste fodboldrække, Premier League, kan antallet af fodboldforretninger med overskud tælles på en enkelt hånd. Hovedparten af de største klubber slæber rundt på en tung gældsbyrde, og flere er fuldkommen afhængige af ejerens fortsatte vilje til at finansiere spillet.

"Som det er struktureret i England, er der med få undtagelser ikke nogen, der kan tjene penge. Det fundamentale problem er, at kilden til en konkurrencemæssig fordel er arbejdskraften. Da de fleste ejere prioriterer hæder på banen højere end profit, medfører det et ' våbenkapløb' om den rigtige arbejdskraft," siger ekspert i fodboldledelse Sean Hamil fra University of London's Birkbeck Sport Business Centre.

Ifølge en ny rapport fra UEFA har 18 ud af 20 engelske Premier Leagueklubber en samlet gæld på mere end 20 mia. kr. De skylder flere penge væk end klubberne i alle de øvrige europæiske topligaer tilsammen.

Kun Chelsea og Manchester City er gældfrie, hvilket dog kun skyldes, at deres stenrige ejere, har konverteret massiv gæld til egenkapital.

Det er ikke mindst lønudgifterne, der tynger. I nogle engelske klubber udgør lønudgifterne over 90 procent af omsætningen. Det er tilfældet i klubber som Wigan ( 91 procent), Birmingham ( 98,7 procent) og Burnley ( 120 procent).

Ifølge en almindeligt accepteret tommelfingerregel bør lønudgifterne i en fodboldklub ellers ikke overstige 70 procent af omsætningen.

En flok gamblere: "Hvis du går ind i det her for at lave en seriøs forretning og kun vil bruge de penge, som klubben tjener, så kan du ikke købe de bedste spillere og risikerer at rykke ned," siger Sean Hamil.

Han peger på, at økonomien ser endnu værre ud i den næstbedste engelske række, hvor klubberne overforbruger i forsøget på at sikre oprykning til Premier League.

"Når alt kommer til alt, er der tale om en flok gamblere," siger han og opfordrer klubberne til at samarbejde om at lave et lønloft, som man f. eks. ser det i amerikansk fodbold ( NFL).

Ejeren af NFL-holdet New England Patriots, Robert Kraft, afslørede for nylig, at han i 2005 var meget tæt på at købe Liverpool, men at han i sidste ende ombestemte sig, fordi, der ikke er noget lønloft i europæisk fodbold.

Nye krav til økonomien: I marts blev UEFA og fodboldforbundet European Club Association enige om en række principper for " finansiel fair play". Principperne skal indføres gradvis over de næste fem år og indebærer en breakeven-regel, der forpligter klubberne til at have balance i regnskaberne.

Føres det hele vejen ud i livet, vil klubberne ikke gentagne gange kunne bruge flere penge end de tjener.

"Finansiel fairplay er afgørende for at sikre europæisk fodbold bæredygtighed på langt sigt og er helt på linje med de sportsværdier, vi har i Europa," lød det i den forbindelse fra UEFA's præsident, Michel Platini.

Sanktioner: Strammere regler for økonomien har allerede haft betydning for klubben Portsmouth FC. Klubbens tidligere ejer Ali Al-Faraj kunne ikke betale sin gæld til Hong Kong-forretningsmanden Balram Chainrai, der derfor overtog klubben først på året.

Efter forgæves at have søgt at finde nye ejere valgte Chainrai i februar at lade Premier League-klubben sætte under administration ( en betalingstandsnings-lignende ordning).

Det betød, at klubben blev fratrukket ti point og dermed rykker ud af den bedste række og ikke får lov til at spille europæisk fodbold i næste sæson, selv om den har kvalificeret sig.

Sanktionerne mod klubber under administration er dog kun et lille skridt på vejen mod de regler, som UEFA ønsker at indføre. Og spørgsmålet er, hvad intentionerne om skrappere regler bliver til i praksis, og ikke mindst hvilke sanktionsmuligheder UEFA kommer til at råde over. Organisationen arbejder konstant med truslen om, at de største klubber vil danne deres egen udbryderliga.

I mellemtiden har finanskrisen lagt en vis dæmper på de store spillerindkøb og de massive lønstigninger. Det ændrer dog ikke på de grundlæggende problemer, fastslår Sean Hamil.

"Man har en model, der er god til at skabe omsætning, men forfærdelig til at skabe profitabilitet for ejerne. Derfor ender man med ejere, der har andre motiver end at skabe en sund forretning."
 
Højtflyvende planer: Blandt disse kan Manchester Citys nuværende og tidligere ejer kategoriseres. Thailands forhenværende premierminister Thaksin Shinawatra overtog i 2007 aktiemajoriteten i klubben for at bruge den som platform i kampen mod sine politiske modstandere i Thailand.

I 2008 købte Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan, der er medlem af kongefamilien i Abu Dhabi, så klubben for at skabe opmærksomhed om Abu Dhabi og med et erklæret mål om at gøre klubben til verdens største.

Allerede første dag som ejer af klubben købte han stjernespilleren Robinho i det, der på det tidspunkt var den femtestørste transfer i historien.

Skal Manchester City blive verdens største klub, kræver det ikke kun succes på banen. Klubben skal blive et globalt brand ligesom rivalerne fra Manchester United, der har 333 millioner fans på verdensplan. I dag har Manchester City to millioner fans.

I den mere kuriøse ende af skalaen finder man den amerikanske rapper P. Diddy, der meldt sig interesseret i at købe fodboldklubben Crystal Palace, fordi han har forelsket sig i klubbens navn. Indtil videre er der dog ikke noget, der tyder på, at det ender med en aftale.

De værste: "Ejerne kommer ind i fodbolden af mange forskellige årsager. De værste at få ind er dem, der kommer ind for at sole sig i fodboldverdenens glimmer. De har ikke forstand på det, de har med at gøre, men vil godt blande sig i det hele," siger Jesper Jørgensen, partner i revisionsfirmaet Deloitte og ekspert i fodboldøkonomi.

Han forudser, at flere rigmænd vil gøre deres entre i fodboldverdenen, så snart konjunkturerne igen går opad.

"Når de nye ejere vælger at gå ind i Manchester City, er det ikke, fordi de har en forkærlighed for klubben, men fordi de vil sætte Abu Dhabi på landkortet. Den dag de ikke mener, at de kan få mere ud af det, gider de ikke mere. Når man som klub er afhængig af, at en rig onkel betaler regningerne, kan det have alvorlige konsekvenser, når han ikke længere vil det," siger Jesper Jørgensen.

Chelsea-ejeren: Blandt de fodboldmilliardærer, der indtil videre har fremvist både tålmodighed og dybe lommer, er Chelseas russiske ejer, Roman Abramovich, der købte klubben i 2003. Senest har han konverteret gæld for 2,8 mia. kr. til egenkapital.

"Da han købte klubben, vidste han ikke meget om fodbold. Hans hobby var mere Formel 1 og både. Men han så en kamp mellem Real Madrid og Manchester United, hvor Ronaldo scorede tre mål," sagde Chelseas danske sportsdirektør Frank Arnesen, da han for nylig gæstede Danmark.

Den kedelige og den dyre: Selv om Abramovich har brugt milliarder, og Chelsea netop har vundet både det engelske mesterskab og FA Cuppen, er det endnu ikke lykkedes at vinde den mest prestigefulde turnering af dem alle, Champions League.

Det lykkes måske for italienske Inter og ejeren Massimo Moratti lørdag aften i Madrid.

Den sidste forhindring er finalemodstanderen Bayern München. En klub, der ofte sammenlignes med et galehus, men ejermæssigt har en kedelig multiejerstruktur.

Klubben omsatte i sidste regnskabsår for 2 mia. kr. og havde noget så kedeligt som et lille plus på bundlinjen.

Når projektørerne tændes på Bernabeu, er det altså ikke "bare" en kamp om klubfodboldens mest eftertragtede trofæ. Det er også en kamp mellem to forskellige tilgange til det at drive en fodboldklub. Den fornuftige og den romantiske. Den kedelige og den dyre.

Artiklen offentliggjort første gang i Berlingske Nyhedsmagasin 21.05.2010.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere