Leder Regeringen vil have flere iværksættere. Mere entrepreneur-ånd og flere selvstændige. Derfor har regeringen gennem årene taget flere initiativer spændende fra let kapitalfremskaffelse til skoling i selvstændighedskultur og start af egen virksomhed.
7. maj 2008, 17:47 – opdateret 12. maj 2008, 18:03
Det er tilsyneladende velbegrundet i lyset af den undersøgelse, der ligger til grund
for artiklen ’Selvstændig – nej tak’ i dette nummer af Berlingske Nyhedsmagasin (læs side 10). Den viser nemlig, at fire ud af fem yngre akademikere ikke har nogen forestilling overhovedet om at ville være selvstændige. De er præget af den danske lønmodtagerkultur og fokuserede på karrierer i det offentlige og i større veletablerede koncerner.
Men tør lige øjnene og genovervej, hvorfor der skal bruges skattekroner til at støtte start af egen virksomhed.
At en femtedel af yngre erhvervsaktive med en lang akademisk uddannelse bag sig overhovedet overvejer at starte – eller allerede er startet – for sig selv som praktikere i den sagnomspundne kælder eller garage er faktisk en ganske høj andel i betragtning af deres baggrund.
Rammebetingelserne for virksomhedsstart i Danmark er i øvrigt ganske fine i forhold til i mange andre lande. Kravene til en start er simpelthen få og små.
Etableringen af 17.000 nye virksomheder årligt er mange i et land med kun to-tre gange så mange aktieselskaber og ti-elleve gange så mange anpartsselskaber. Der bliver sat rigeligt i gang.
For ganske stabilt er to tredjedele af de nystartede virksomheder væk allerede efter fem år. Og kun et fåtal af de tilbageværende er vokset til noget nævneværdigt. Det er til et centralt problem.
Det er jo ikke en dyd at lokke mennesker uden de fornødne forudsætninger, den rette ide eller den rette timing til at starte virksomhed. Slet ikke tilskyndet af støttemuligheder i form af let adgang til kapital. Konkurs få år efter etablering og en efterfølgende gældsfælde for over 11.000 nystartede hvert år er ulykkeligt for hver enkelt og uproduktivt for samfundet.
Derimod er det nødvendigt at gøre noget for at øge kvaliteten i de udtænkte
forretningsidéer og undersøge, hvordan en større andel af de nystartede ideer
fanger an og bliver til vækstvirksomheder.
Der er også grund til at overveje, om de 11.000 årligt krakkede skal have en chance for at komme igen som selvstændige i stedet for at blive tvunget ind i et lønmodtagerforhold på grund af langvarig konkursbehandling, nidkær fordeling af smulerne fra boet og følgende flerårige krav på de midler, fallenten kommer til at tjene.
Det kræver en omlægning af de danske konkursregler i retning af de amerikanske,
der godt nok er rigeligt bureaukratiske på vej hen mod en konkurs, men ikke stiller
sig hindrende i vejen for etablering af en ny – og forhåbentlige mere levedygtig – virksomhed efter et krak.
