Del : SMS
Berlingske Business

Regnearksledelse

Steen Hildebrandt
Steen Hildebrandt, professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Foto:

Der sker en pervertering af ledelsesbegrebet, når man på regnearksmanér vil presse alting ind i rækker og søjler af simple tal og målingsresultater.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Ja, det er blevet sådan, at det hele skal kunne være på et regneark,« sagde en kvindelig leder på et møde. Den pågældende har mange års erfaring som topleder i dansk erhvervsliv. Hun fungerer nu primært som bestyrelsesformand/-medlem i danske og udenlandske virksomheder.

Vi deltog i et møde om lederuddannelse. Hvad er ledelse henholdsvis lederskab? Hvad skal en topleder henholdsvis en såkaldt mellemleder kunne? Hvad er en mellemleder? Hvordan ser morgendagens leder og virksomhed ud?

Sådanne spørgsmål diskuterede vi, og så var det, at den pågældende topleder kom i tanke om alle de regneark og regneark-ledere, som hun havde mødt gennem årene. Vi er kommet til at tro på, at det hele skal kunne udtrykkes i tal. Det hele handler om simpel økonomi, simpel produktivitet, simpel, talmæssig, kvantitativ registrering og måling. Det hele handler om penge.

Jan Molin

Vi lever i en økonomi- og pengeverden. Vi lever i en verden, hvor penge og økonomiske regnskaber er det eneste saliggørende. Virksomheder aflægger års-, halvårs- og kvartalsregnskaber, indtil videre, men inden vi får set os om, aflægger de måneds- og ugeregnskaber.

Direktørerne bliver trukket rundt i maneger, hvor mere eller mindre kompetente finansjournalister og –kommentatorer udspørger dem om og kommenterer undertiden på de mest amatøragtige og bizarre måder og områder. Aktiekurserne kører op og ned, Vil-du-være-millionær-underholdning er kæmpehits, børserne er spillekasinoer, hvor millioner af mennesker spiller, handler, leger, tjener og sætter til, og det hele ligner ét stort cirkus.

Men tilbage til toplederen. Det er et interessant udsagn. Bag det ligger mange års ledererfaring, som siger: Men det kan ikke lade sig gøre at udtrykke alt i tal på et regneark. Det er umuligt. Det forsimpler langt ud over, hvad der er rimeligt og forsvarligt. Alt for meget går tabt. Alt for meget bliver udeladt. En moderne virksomhed er alt for kompliceret til, at det kan lade sig gøre.

Ja, det gælder ikke bare en moderne virksomhed; sådan har det været altid, men i gamle dage var der plads til meget mere intuition og mangfoldighed, fordi regnearkene ikke fandtes i en så massiv, nærværende og påtrængende form, som nu.

Karen Hækkerup går som justitsminister for at blive direktør

Hvor i regnearkene kan man se noget om kundernes loyalitet? Hvor kan man se noget om virksomhedens innovationsevne? Hvad står der om medarbejdernes motivation, engagement og loyalitet? Hvor står der noget om ledernes evner til at lede i fremtiden? Hvad står der om virksomhedens samfundsansvar og etik?

Computeren, it- og andre specialister, den globale kommunikation, reglerne, kravene, tendensen til at benchmarke – utrolig meget i den moderne, it-baserede, globaliserede verden fører til ensretning – ensbenævnelse – centralisering, topstyring mm. Fører til regnearksledelse.

Det, den pågældende topleder mente, var, at vi med en ny lederuddannelse skal tage højde for dette, skal gøre billedet af ledelse meget mere nuanceret, tydeliggøre, at det i høj grad handler om både-og, på den ene side både penge og kortsigtet optimering – på den anden side motivation, meningsfuldhed, etik, æstetik, bæredygtighed og ansvarlighed.

Faktisk sker der en pervertering af ledelsesbegrebet, når man på regnearksmanér vil presse alting ind i rækker og søjler af simple tal og målingsresultater. Alt bliver oversat til kroner; alt handler om en enkelt periode, f.eks. et år, alt kan lægges sammen og sammenlignes med tilsvarende tal fra andre virksomheder, lande, brancher mm. Det er i hvert fald det, man ofte gør, og ud fra disse målinger og sammenligninger drager man konklusioner, som ofte er højst tvivlsomme – om overhovedet meningsfyldte.

10BUSbestyrelses.jpg

Jeg ved ikke, hvor længe vi bliver ved med at udarbejde og stole på f.eks. den slags økonomiske budgetter og regnskaber, som dette handler om? Vi presser virksomhedens mål ned i enkle talmæssige formuleringer, økonomiske mål, bundlinje- eller resultatforventninger, og så styrer vi benhårdt efter at nå disse resultater – koste hvad det i øvrigt koste vil på andre dimensioner, som vi ikke måler og ikke tager hensyn til. Det er her, alle de såkaldte KPIer kommer ind i billedet. KPI, Key Performance Indicators, som bare er regnearkenes forlængede arm ud i de personlige målinger, regnskaber og resultatopgørelser. KPIerne, som gør, at mennesker i organisationen anspores til at handle lige netop så kortsigtet og snæversynet, som regnearkene lægger op til.

Vi tænker og opererer ud fra alt for primitive syn på mennesker, virksomheder og samfund, når vi agerer på disse måder. Vi handler ud fra et reduktionistisk, maskinagtigt syn på mennesker og natur. Vi tror, at alting kan splittes ad og behandles isoleret fra alt andet. Herunder – og i særlig grad – tror vi på, at den enkelte virksomhed kan og skal køre sit eget løb uden hensyntagen til de helheder, som virksomheden indgår i. Det giver sig udslag i kortsigtet og isoleret optimering, ikke bare af den enkelte virksomheds resultat, men af den enkelte virksomheds resultat målt på en simpel, kortsigtet og økonomisk måde. Kun det, der kan måles med tal og penge, medregnes. Alt andet lades ude af betragtning.

Men sandheden er: Det er langt fra alt, der kan være i et regneark!

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere