Rederi: Vi vil være verdensmestre

Danmarks Bedste Arbejdspladser: Holdånd og et højt kommunikationsniveau er to af de vægtige forklaringer på, at J. Lauritzen er stormet ind på årets liste over Danmarks Bedste Arbejdspladser. Og finanskrisen rokker ikke ved, at rederiet fortsat vil arbejde målrettet på at højne medarbejdernes tilfredshed.

Jubilarer i hobetal
Virksomhederne i toppen af Danmarks Bedste Arbejdsplads er blandt andet karakteriseret ved at have en meget lav personaleomsætning. Det gælder også hos J. Lauritzen.

Her har mange medarbejdere 25, 30, 35 og 40 års jubilæum. Og siden rederiets etablering har virksomheden hædret medarbejdere, der har fejret 25 års jubilæum eller mere ved at hænge et portræt af vedkommende op.

I dag hænger billederne i trappeopgangen mellem etagerne fra stuen til tredje sal.

”Medarbejderne er limen i vores organisation. Det vil vi gerne hylde. Vi har stadig utroligt mange medarbejdere, der kan fejre 25 års jubilæum. Når man først har fået shipping ind under huden, er det meget svært at slippe af med det igen,” mener Tove Nielsen.

For både Therese Stenderup og Jakob Steffensen er shipping kommet helt ind under huden. De peger samtidig på, at de mange forskellige jobmuligheder i J. Lauritzen er med til at højne medarbejdernes tilfredshed. Er man utilfreds med sit job, er lederne gode til at finde en anden funktion til en, mener de.

”Der er også et højt niveau af frihed under ansvar. Vi får store ansvarsområder, og
der er gode karrieremuligheder inden for firmaet. Det gør lysten til at søge væk mindre,” mener Therese Stenderup.

 



Markedet lige nu