Del : SMS
Berlingske Business

Produktivt nytår!

alfred josefsen_biz
Alfred Josefsen tidligere direktør for Irma skriver om produktivitet. Foto:

Produktive virksomheder kommer ikke af sig selv. Det skal skabes. Ligesom det gode nytår. Det skal også skabes. Lad os skabe det gode nye år. Et produktivt nytår.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi ønsker hinanden Godt Nytår i disse dage. Af et ærligt hjerte ønsker vi det bedste for vore venner, kolleger, netværk og partnere. Men skulle vi ikke gøre nytårsønsket til mere end blot en drøm og et håb? Skulle vi ikke sammen beslutte at skabe et godt nytår? Et Godt Nytår opstår jo ikke af sig selv. Vi skal vel selv ville det. Gå efter det. Skabe det gode Nytår og tage skæbnen i vore egne hænder.

Et godt nytår vil sikkert være et år, som på bedre vis end de foregående løser det produktivitetsdilemma, som kendetegner dele af det danske samfund. Et godt nytår er efter det meste at dømme et år, hvor det lykkes os at knække den kode, der bremser udflytningen af arbejdspladser og den fysiske produktion. Et godt nytår vil være et år, hvor der kommer mere værdi ud af hver enkelt arbejdstime.

Vi kan få meget mere ud af hver enkelt arbejdstime. Hvis vi målrettet fokuserer på at fjerne friktionen, vil meget være nået og opnået. Friktionen kan defineres som det, der gør, at vi ikke lykkes optimalt og ikke realiserer vores potentiale. Friktionen kan have mange udtryk, men jeg vil her koncentrere mig om den friktion, som handler om »overdreven og ikke-optimal fokus på det interne liv i virksomheder og organisationer«.

Jeg har inden for den seneste tid holdt mange foredrag om ledelse i fremtiden, og jeg har talt med hundredevis af ledere på alle niveauer. Der er generelt meget stor enighed i, at vi kan opnå meget store produktivitetsforbedringer, hvis vi kan formå at reducere energien og kræfterne på det interne organisatoriske liv. Der er enighed om, at vi vil stå bedre, hvis vi kan fjerne den del af arbejdstiden, som går med at lægge taktik imod de andre, den del som handler om de interne kampe om beslutninger og privilegier, den del som handler om positionen i magtapparatet, og som vedrører koalitioner, grupperinger og deres indbyrdes konkurrence.

Lad mig fremhæve nogle eksempler. Hvordan sker forfremmelserne i dit firma? Er det de bedst kvalificerede, som forfremmes, eller er det dem, som forstår at være gode venner med de rigtige? De, som forstår at være synlige og have de holdninger, som passer bedst med dem, som bestemmer? Forfremmes man på grund af sin placering i magtspillet, er der stor sandsynlighed for, at mange medarbejdere bruger tiden til at positionere sig og færre kræfter på markedet og den egentlige opgave.

Hvordan træffes beslutninger? Sker det i fuld åbenhed eller er beslutninger givet på forhånd og truffet af få personer. Er beslutninger noget, der er handlet af på forhånd i korridorer, og foregår det i ikke gennemskuelige foraer? I fald beslutninger blot »træffes af nogen«, er der stor sandsynlighed for, at man anvender meget energi i kulissen og mindre energi i forhold til markedet, kunder eller brugere.

I hvilken grad får uenighed mellem chefer og afdelinger lov til at forblive uløst? Selvfølgelig vil der fra tid til anden være forskelle i perspektiver, mål og prioriteringer. Problemet opstår, hvis uenigheder og konflikter ikke bliver håndteret. I så fald vil parterne i det uendelige være i konflikt med den konsekvens til følge, at det bliver den interne agenda, som får mere opmærksomhed på bekostning af den eksterne og stillingen på markedet.

I hvilken udstrækning foregår der organisationsændringer, og i hvilken grad er organisatoriske spørgsmål til debat? Hvis organisationsstrukturen er en ustabil størrelse og under evindelige forandringer, skabes der ekstraordinært megen fokus på beslutningsanledningerne, magtstrukturerne og den daglige arbejdsdeling mellem afdelinger og medarbejdere.

Organisationer under forandring mister fokus på kunder og markedet, og derfor skal alle organisationsændringer have et klart kundeperspektiv. Sagen er, at forløb med organisationsændringer selvfølgelig medfører, at mange ledere og medarbejdere forsøger at finde deres rette placering i dette store og ofte uoverskuelige spil. Og ser man godt efter er mange organisationsændringer blot et aftryk af de mest dominerende magtmekanismer, og hvorfor sætte hele organisationer på spil for at udtrykke en ændret magtdeling?

Er informationer åbne, ærlige og troværdige? Kan man regne med det man hører, og hører man det, der er det vigtige. Og hører man det vigtige til tiden? Eller gælder det omvendte? Man hører ikke, hvad der i virkeligheden foregår. Man hører kun skønmalerier og aldrig de reelle fakta og endnu sjældnere alle mellemregningerne. I disse tilfælde vil de fleste bruge kræfterne på at gætte sammenhængene og skabe tryghed i kaos, hvilket selvfølgelig er et udtryk for enorme energitab.

I en af de virksomheder, som jeg har ledet, kom jeg i starten til at sige, at enhver form for politiske spil ville give dårlige karakterer i min karakterbog. Årsagen var, at virksomheden var i akut livsfare, og vi måtte anvende alle ressourcer på at skabe den bedst mulige position på markedet og gøre os stærkere i konkurrencesituationen.

Budskabet var så klart, at alle tog det til efterretning. Derfor var der siden og altid fokus på bolden. På markedet. På at kæmpe for det egentlige formål.

Produktive virksomheder kommer ikke af sig selv. Det skal skabes. Ligesom det gode nytår. Det skal også skabes. Lad os skabe det gode nye år. Et produktivt nytår.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere