Del : SMS
Berlingske Business

»Produktet var så simpelt, at det var helt pinligt«

bent jensen linak
Bent Jensen, ejer af Linak, der ligger i Guderup på Als. Foto:

Det begyndte i 1976 med et smedeværksted og et kørestolsprojekt. I dag kan 62-årige Bent Jensen kalde sig milliardær. Det er han blevet af at udvikle virksomheden Linak på Als til en af verdens førende producenter af aktuatorer. Det er de mekanismer, der får hæve-sænke-borde til at køre op og ned. Linak omsatte sidste år for over to milliarder kroner og har kurs mod næsten en fordobling af omsætningen frem mod 2016.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var en tilfældighed, der satte Bent Jensen på sporet af det produkt, der er grundstammen i Linak, og som har gjort ham til Danmarks 11. rigeste mand med en formue på anslået 5,8 milliarder kroner.

I 1970erne, da Bent Jensen læste til maskiningeniør, havde han en studiekammerat, som sad i kørestol. Sammen besluttede de at lave en kørestol med en masse elektriske funktioner, så kørestolsbrugeren kunne ligge ned, stå op, løfte benene og meget mere. De tegnede kørestolen med de mange funktioner, men manglede dimsen, der skulle lave kørestolens bevægelser.

Udfordringen triggede Bent Jensen, der altid har haft en svaghed for mekanik og samtidig er en kreativ sjæl og lidt af et legebarn. Som barn brugte han sin fars smedeværksted som legeplads. Her byggede han sæbekassebiler, som han udstyrede med knallertmotorer, så der kunne komme fart på. Siden var det knallerter, han hakkede og tunede. Og senere igen var det bilvrag, han købte og gjorde køreklar.

Den manglende dims til at lave kørestolens bevægelser fandt den 28-årige Bent Jensen frem til i 1979 på smedeværkstedet, hvor han havde lavet så meget andet.

»Jeg lavede min egen konstruktion ud fra de midler, vi havde. Vi kunne ikke investere i en masse store værktøjer. Jeg blev nødt til at lave noget, jeg kunne trille på en drejebænk. Jeg kom frem til en konstruktion, der lignede en stang, hvor man havde påklistret en viskemotor fra en bil. Produktet var så simpelt, at det var helt pinligt,« siger Bent Jensen.

Men han vidste instinktivt, at han havde fundet produktet, han kunne bygge en virksomhed på. En lineær aktuator.

»Jeg kunne se så mange anvendelser også til andre ting end kørestole, så jeg tænkte, det er fandme mit produkt,« siger Bent Jensen, der siden har fået bevist, at han så rigtigt dengang i 1979, da han havde udviklet prototypen. Linaks aktuatorer bruges i dag i blandt andet hæve-sænke-borde, i hospitalssenge, i landbrugsmaskiner, i elevationssenge og i industrimaskiner på flere end 27 markeder i hele verden. Omsætningen nåede i regnskabsåret 2012/13 op på 2,3 milliarder kroner.

Bent Jenen

Tre år før – i 1976 – havde 25-årige Bent Jensen lidt modstræbende overtaget sin fars maskinværksted i Nordborg på Als. Som nyudklækket maskiningeniør havde han en drøm om at rejse til USA som ingeniør, men hans far gav ham et ultimatum.

»Han sagde til mig, at nu må du overtage, eller også lukker jeg virksomheden. Det var ikke lige det, jeg ville, men jeg kunne godt se, at han mente det. Og en familievirksomhed har man jo lidt ansvar overfor, så jeg hoppede ud i det. Men jeg vidste også, at jeg blev nødt til at finde mit eget produkt, for det, min far lavede, var der ingen fremtid i,« siger Bent Jensen, der i samråd med sin kæreste, der siden blev hans kone, gav det fem år.

Bent Jensen prøvede mange ideer af i de tre første år og havde i realiteten opgivet at finde et produkt, som han kunne bygge en fremtid på.

Men med kørestolsprojektet var den der pludselig i 1979. Bent Jensen vidste dengang ikke, at det, han havde udviklet, var en aktuator. Snart opdagede han, at de allerede fandtes.

»Der var to slags på markedet. Men den ene var for dyr, og den anden larmede, så det kunne jeg roligt gå i gang med,« konkluderede Bent Jensen.

Til at begynde med blev den lineære aktuator solgt under navnet Christian Jensen Maskinbygger, som var navnet på hans fars maskinværksted, der lavede blandt andet stenkværne, som blev solgt til Mellemøsten. Virksomheden havde dengang blot ti ansatte, og den store hurdle var at få troværdighed som teknisk firma.

»At vi kunne lave noget relativt avanceret med strøm, en lille motor og et lille gear, der skabte bevægelsen. Det var ikke noget, man havde set så meget af dengang. Jeg forestillede mig, at der ville stå en række så lang med kunder, som jeg kunne tage ind en efter en – lige som ved en konsultation. Men sådan var det ikke,« siger Bent Jensen med et grin.

Samtidig blev han mødt med skepsis af ingeniører i omgangskredsen.

»Jeg kunne godt se på dem, at det troede de ikke på. De kom med modforslag, men jeg holdt fast, fordi jeg troede så meget på det. Man skal virkelig holde fast og tro på sin egen idé, så du ikke bliver skudt af banen,« siger Bent Jensen.

sdfg
LÆS MERE : Bent Jensens univers

Men aktuatoren solgte ikke sig selv, da den blev lanceret i 1980. Bent Jensen måtte finde på noget. Han forfattede en lille brochure og fik sin kone til at skrive et fornuftigt følgebrev, for det kunne han ikke selv. Han sendte materialet til tekniske tidsskrifter, hvor havde han lagt mærke til, at der ofte var produktomtaler. Det gav pote.

Produktomtalen gav henvendelser, men det var først, da Bent Jensens aktuator havde været omtalt i det daværende Erhvervsbladet, der dengang lå på alle kontorer i Danmark, at det begyndte at rykke i form af egentlige ordrer.

»De første aktuatorer stod jeg selv og drejede i weekenden. Jeg skulle lave 20, og jeg havde regnet ud, at det måtte tage ti minutter at samle hver aktuator. Men det tog en hel weekend. Det var et fandens bøvl, men jeg husker fornemmelsen. Hold kæft, hvor var det lækkert at se papkasserne stå klar til at blive sendt afsted med posten,« siger Bent Jensen.

Mens Bent Jensen knoklede på med at få en forretning op at stå, passede han sideløbende maskinværkstedet, fordi det var salget derfra, der skulle give familien brød på bordet, indtil der kom nok gang i salget af aktuatorer. Ved at rationalisere virksomheden lykkedes det at tjene penge, så der også var lidt at lægge til side af.

Men Bent Jensen måtte kæmpe for at vinde respekt som chef for de syv medarbejdere, som havde haft hans far som chef. Her fik Bent Jensen sin første lektion i ledelse. På et tidspunkt havde han lovet en kunde en ekstra hurtig levering. Han havde bare glemt at tage medarbejderne i ed. Det endte med, at Bent Jensen selv kom til at male samtlige 100 stenkværne til kunden.

»Det var svært at have med mennesker at gøre. Jeg var pissetræt af det. Jeg ville bare koncentrere mig om mekanikken, men sådan spillede klaveret ikke. Jeg kunne ikke bestemme, selv om det var mig, der bestemte,« siger Bent Jensen.

Kim Fournais - Direktør for Saxo Bank.

Det ændrede sig dog. Han vandt respekt på sin teoretiske viden fra ingeniørstudiet, når han eksempelvis kunne forklare, hvorfor noget ikke virkede eller ikke kunne lade sig gøre.

Det store gennembrud kom omkring 1982 med en opringning fra Maskinfabrikken Taarup. Direktøren havde set en af Bent Jensens annoncer og så muligheder med aktuatoren i forhold til Taarups grønthøstere. Den tekniske direktør blev sendt til Nordborg på nordspidsen af Als, hvor Bent Jensens virksomhed dengang lå.

»Jeg må have gjort det godt, for allerede ved kaffen og det bløde brød, sagde han, at vi skulle være leverandør til Taarup. Nøøøj, hvor var jeg glad. Han var kun lige kommet om hjørnet, da jeg gav et enormt indianerhyl fra mig. Jeg vidste, at hvis vi kom ind hos Taarup, så var det det blå stempel inden for landbrugsmaskiner. Når Taarup havde købt det, ville alle de andre også, og sådan kom jeg rigtig i gang,« siger Bent Jensen.

På samme tid var det begyndt at vælte ind med ordrer, så Bent Jensen erkendte, at han måtte have hjælp. Det fik han med et besøg fra Teknologisk Institut, som konkluderede, at maskinfabrikken måtte have en forhandler i Danmark.

»Forhandleren tog alle de små kunder, mens jeg selv beholdt Taarup og de andre større kunder, som kom til. Blandt andet Dronningborg Maskinfabrik, der lavede mejetærskere. Det var en vigtig beslutning, at jeg ikke gav det hele fra mig, for de store kunder gav mig vigtig viden,« siger Bent Jensen.

Bent Jensen har siden søgt masser af rådgivning udefra, for han har også betalt dyre lærepenge af fejlagtige beslutninger, han kunne have undgået.

»Vi har altid brugt rigeligt med konsulenter. Det koster nogle penge, men det giver også noget. Vi har tit overvejet, om ikke vi selv kunne løse en opgave, men så har vi kigget på hinanden i ledelsen, og sagt nej, vi er nødt til at have nogen ude fra til at få det gjort. Ellers går det op i daglig drift og bliver ikke til noget. Men det er også i erkendelse af, at jeg ikke kan det hele selv,« siger Bent Jensen, der også har lagt vægt på løbende at give ansvar fra sig.

»For ellers kommer man ikke ud af stedet,« som han siger.

I 1982 flyttede virksomheden til Guderup syd for Nordborg, hvor de første aktuatorer blev sat i produktion i større skala. Ikke længe efter skippede Bent Jensen sin fars sortiment, for der var indtjening nok i aktuatorerne. To år efter, i 1984, tog virksomheden navneforandring til Linak, en sammentrækning af ordene lineær aktuator.

lennart

Bent Jensen var på tre til fire år kommet længere end sin far, der i 40 år havde drevet maskinværkstedet. Bent Jensen tilskriver det sin uddannelse som ingeniør.

»Vi snakker meget om iværksættere i Danmark, men det er vigtigt, at det er kvalitetsiværksættere. Nogle som har en uddannelse. For ellers kniber det med at komme videre. Hvis jeg ikke havde haft den basis, var jeg nok ikke blevet til noget. Min fars drøm var at finde på noget nyt, men det lykkedes ikke i den grad, han gerne ville. Hver gang han nåede til en vis grænse, gav han op og kastede sig i stedet over noget nyt. Han var en rigtig god maskinarbejder, men han blev aldrig videreuddannet, og det tror jeg var hans problem. Han kom aldrig over håndsværksstadiet,« siger Bent Jensen.

Linak var i starten af 1980erne begyndt at deltage i messer og fik der kontakter i Holland og Storbritannien, som blev til forhandlere. Flere andre lande kom til, og i 1985 etablerede Linak sit første salgskontor i udlandet, i Sverige. Bent Jensen gav de lokale samarbejdspartnere medejerskab af de udenlandske datterselskaber.

»Det gjorde jeg for at skabe engagement. Medejerskabet betød, at de løb rundt som små kaniner for at sælge. Vi opbyggede en masse datterselskaber på den måde,« siger Bent Jensen, der siden har købt dem alle sammen ud og nu har 100 procent kontrol over alle 30 datterselskaber rundt om i verden.

Salget af aktuatorer til landbrugsmaskiner lagde grunden til Linak, men det blev aktuatorer til senge, som gav virksomheden det næste løft. Især fordi Bent Jensen besluttede, at virksomheden selv skulle lave elektronikken, der styrede aktuatorerne.

I 1989 havde Linak udviklet et helt system til hospitalssenge med styring, batteribackup, transformer og fjernbetjening, som også fungerede, selv når hospitalssengen ikke var tilsluttet elnettet. Det blev en enorm succes. Og det spillede også ind, at Linaks system var lavstrøm, mens de andre udbydere havde 220 volt-systemer – et skrækscenarie, hvis der gik overgang i systemet, mens en patient lå i sengen.

»I løbet af få år opnåede vi en markedsandel på 70-80 procent på plejesenge i Europa, mens vores schweiziske konkurrent bare stod og gloede. Markedet vibrerede for at få noget nyt og nogen, der ville lytte. Det gjorde vi, og så tog vi markedet. Haps! Men de var selv ude om det, for de sov. Man skal passe på ikke at blive arrogante, men altid være ydmyg og lytte til kunderne. Det lærte jeg dengang,« siger Bent Jensen.

Er I på noget tidspunkt selv kommet til at sove?

»Ja, vi kom til at sove lidt, da vi fik enorm succes med højdejusterbare borde fra omkring 1998. Succes’en lammede udviklingsafdelingen, så vi glemte vores gode gamle hovedkunder. Derfor skilte jeg hele forretningen med hæve-sænke-borde fra, byggede en rund fabrik og fyldte alle funktioner derover. Så kunne de passe sig selv. Bordene var blevet så stor en succes, at vi var lige ved at glemme vores basis,« siger Bent Jensen.

12BUSKjeld-Kirk-Kristiansen.jpg

Ideen med aktuatorer til hæve-sænke-borde fik Bent Jensen fra de bordproducenter, der købte Linaks aktuator og styringssystem og så lavede en mystisk mekanisme for at få bordene til at køre op og ned.

»Det var ikke den perfekte løsning, så jeg tænkte, at hvis nu vi laver to teleskopben og en styring, der kan køre det parallelt, så må det kunne blive en succes. Og det blev det også. Man skal kunne se mulighederne i tilfældighederne og have evnen til at snappe dem. Lige som jeg gjorde det med hæve-sænke-bordene, men også da jeg i sin tid med kørestolen kom i tanke om en aktuator. Mange er blinde og ser det ikke,« siger Bent Jensen.

Selv mener han også, at det har haft stor betydning, at han som direktør og øverst ansvarlige har forstand på hovedaktiviteten i firmaet.

»Hele det her firma er teknisk drevet, og det, at jeg selv har vidst 100 procent, hvad det drejer sig om, tror jeg, har været enormt vigtigt for, at vi er kommet så langt. Jeg har kunnet inspirere, sige stop, skifte retning eller sige, at den teknik holder ikke. Jeg tror, at de virksomheder, der virkelig har succes, er dem, hvor direktøren selv har dyb forstand på produkterne og kompetencerne,« siger Bent Jensen.

I takt med at Linak voksede gennem 1990erne og videre gennem 00erne, har Linak udvidet med nye kundegrupper, men også bygget fabrikker i udlandet. I Kina, i Slovakiet og i USA. Fabrikken i Danmark er her kun, fordi Bent Jensen har bestemt sig for det, og fordi Linak løbende har arbejdet med at forbedre produktiviteten og effektiviteten.

»Hvis jeg stod i spidsen for et investeringsselskab, kunne jeg ikke tillade mig at have produktion i Danmark, for jeg kunne tjene flere penge ved at producere i udlandet. Men vi er et familieejet selskab, der gerne vil være i Danmark. Men på sigt bliver vi nødt til at få hjælp. De kan ikke blive ved med at tryne os med højere omkostninger, for så bliver vi nødt til at rykke mere produktion ud af landet. Jeg kunne godt tænke mig, at indkomstskatten blev sænket, så man fik en bedre købekraft. Vi kan ikke klare højere lønninger,« siger Bent Jensen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere