Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Populært bageri truer unge ansatte med kæmpe bøde

Ekspert har aldrig set noget lignende, siger han om kontrakterne hos populær bagerkæde.

5 Kommentarer

Ansættelseskontrakter, der pålægger medarbejderne tavshedspligt, og et brud kan udløse en såkaldt konventionalbod på en kvart million kroner per overtrædelse.

Det er ifølge Politiken tirsdag de kontante midler arbejdsgiverne hos det populære bageri Agnes Cupcakes og Lauras Bakery i København benytter sig af.

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet har set et eksemplar af kontrakterne.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Det er det første eksempel, jeg har set på en slavekontrakt i Danmark. Det bryder al lovgivning og så endda over for ansatte, der ikke er myndige, siger han til Politiken og peger på, at medarbejderen risikerer at blive kaldt på arbejde uden varsel i alle firmaets forretninger og ikke har fast arbejdstid.

Bageriet har omkring 30 ansatte, som for de flestes vedkommende er piger og unge kvinder. Heriblandt flere, der endnu ikke er fyldt 18 år.

- Tavshedspligt kan være fint, hvis man er marketingdirektør med adgang til markedsanalyser eller lignende. Men at en ekspedient skulle have adgang til den slags afgørende oplysninger og skal betale 250.000 kroner er helt ude i hampen, lyder vurderingen fra advokat Peter Breum, der har speciale i arbejds- og ansættelsesret, og juristerne i fagforeningen HK, som Politiken har bedt om at gennemgå kontrakten.

Hos Agnes Cupcakes' advokat fra firmaet Eversheds finder man boden rimelig:

- Jeg anerkender, at det er mange penge, men hos Agnes får du et særligt, bedre produkt end hos den lokale bager. Der produceres et unikt produkt, og hvis erhvervshemmelighederne bringes videre, kan det have en kæmpe skadevirkning på virksomheden, siger advokat Catrine Søndergaard Byrne til Politiken. Direktør Kristian Vangsgaard mener, at de stramme betingelser er nødvendige for Agnes Cupcakes.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

boykot virksomheder med den personale politik som her

Det er en voldsom introduktion til arbejdsmarkedet som de unge der tager arbejde hos Agnes eller Lauras. Man kan da ikke kræve en bod af en normal ekspedient. Hvilke hemmeligheder kan man få adgang til som kan udløse en så voldsom. Det vidner mere om en ejer eller direktør som har storhedsvanvid og som følge heraf behandler sit personale som solkongen uden tvivl har gjort det - blot for nogle hundrede år siden.

Jeg har da lige købt det sidste produkt fra en af de 2 butikker. Horribel behandling af unge mennesker - og var de ældre, så var det stadig horribelt.

Sætter spørgsmålstegn ved troværdigheden!

Jeg undrer mig over behandlingen af medarbejderne, kontraktens indhold, og især den troværdighed (eller mangel på samme!), som bageriet fremstår med.

Hvad ER det dog at de vil skjule hos Agnes bageri?!

"Der produceres et unikt produkt, og hvis erhvervshemmelighederne bringes videre, kan det have en kæmpe skadevirkning på virksomheden, siger advokat Catrine Søndergaard Byrne til Politiken" ... Er sandheden snarere at produkterne er helt igennem lig andres, og at de alene sælges på markedsføring?

Hvis der er et sundhedsaspekt/hygiejne ditto involveret, ville det jo alligevel blive afsløret før eller siden; så her tror jeg ikke umiddelbart at hunden ligger begravet. Apropos sidste sætning, så kommer jeg til at tænke på filmen "De grønne slagtere" -naturligvis som en fuldstændig useriøst kommentar; men hele historien er da lige til at gå på halen af i forvejen.

Håber at de ender i retten, og at pengestrømmen skal gå den anden vej, for uetisk og ulovlig opførsel overfor deres unge medarbejdere!

God vind til de ansatte!

cupcakes

et firma, der ved så lidt om ansættelse af personale burde slet ikke eksistere, og den såkaldte direktør, kristian vangsgaard, er slet ikke sin stilling voksen.
Der er virkelig gået koks i kagerne, og forhåbentligt går det snart op for kunderne, at det er for farligt helbredsmæssigt, at sætte tænderne i det giftige stads.
Det er rigtig dårlig reklame, firmaet giver sig selv med deres personalepolitik, der er mange, der aldrig vil købe deres kager efter dette. Lad os få en analyse af tilsætningsstoffer af disse giftigt udseende kager, så bliver deres nedtur total.

Urimelige vilkår

Hvis man som ung pige skal betale en så stor bod hvis man kommer til at tale over sig, så følger lønnen vel også med, så man har mulighed for at betale?

Der er vel også tale om en uansvarlig ledelse, hvis forretningshemmelighederne ligger frit fremme så alt personalet kan se det, mens kunderne ikke selv kan gennemskue det. Normalt ligger den slags jo ikke frit tilgængelig for andet end produktionen...

Jeg formoder, at der er tale om en løn på over 30k om måneden for at stå i forretningerne med et så stort ansvar.

Det kan være man skal søge der ind, hvis de betaler så godt.

Det er simpelt hen groft !!!

Men det får fagforeningen da hurtigt stoppet...de er jo så gode og effektive...eller måske har pampervældet nået nye højder så der ikke er tid til medlemmerne...

Man skal jo have planlagt sit otium med 100 Mill og det tager jo lidt tid.




Markedet lige nu