Ifølge Helle Bruun Madsen skal lederen prøve at finde en balance mellem på den ene side at vise tillid til og støtte sin medarbejder, som jo er uskyldig indtil det modsatte er bevist, og på den anden side hensynet til helheden.

Hvis det formodede overgreb er begået i privatlivet, har lederen selvfølgeligt ikke grundlag for at føle tillid til den ansatte eller tro på den ansattes uskyld.

Desuden er man skyldig fra en forbrydelse er begået, ikke først, når man - måske -er dømt for den flere år senere.
Man er heller ikke uskyldig blot fordi, man ikke bliver dømt.
Undgåelse af dom for en begået forbrydelse kan ske p.g.a. gerningsmandens 'dygtige' psykopatiske evner til at manipulere, en 'dygtig' uetisk forsvarsadvokat, en samvittighedsløs politibetjent/anklager, etc.

Der går mange skyldige rundt udømte rundt. Formentlig flere end dømte.

Selvfølgelig skal den ansatte ikke befinde sig i butikken, imens sagen kører.
Og formentlig heller ikke når den slutter.