Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Politianmeldt for sjusket årsregnskab

55 kritisable forhold i årsrapport fører nu til en politianmeldelse af etiketteproducent fra Horsens

Fondsrådet varsler kursskifte og der er tale om et barskt et af slagsen. Ny praksis i Fondsrådet fører nemlig til politi- anmeldelse af ledelsen i den børsnoterede Klimax A/S.

Det skriver dagbladet Børsen tirsdag.

Politianmeldelsen skyldes, at ledelsen af etiketteproducenten fra Horsens har underskrevet et regnskab, der ifølge myndighederne er så mangelfuldt, at det slår alle tidligere rekorder.

- Der er tale om en ny praksis, der betyder, at ledelsen i selv børsnoterede selskaber bliver politianmeldt, hvis der er tale om noget helt exceptionelt grelt som i dette tilfælde, siger en kilde med kendskab til Fondsrådets behandling af sagen til Børsen.

Sagen er indtil videre unik, idet man ikke tidligere har politianmeldt ledelsen i en børsnoteret, ikkefinansiel virksomhed for overtrædelse af bestemmelserne i årsregnskabsloven.

Fondsrådets kritik går bl.a. på, at Klimax har brugt en forkert kurs, da selskabet i 2009 købte en anden virksomhed og betalte med aktier, ligesom der er problemer med oplysninger om ledelsesaflønningen, nøgletalsoversigt og nedskrivninger af goodwill.

Bestyrelsen i Klimax afviser kritikken og henviser til, at bestyrelsen har stolet på revisorernes vurdering af de komplicerede internationale regnskabsregler, der i det væsentligste udgør kritikken fra Fondsrådet.

 




Markedet lige nu