5. februar 2010, 06:00

Er der forskel på at være administrerende direktør i en større dansk virksomhed og departementschef eller direktør i en statslig styrelse eller institution?

Tidligere direktør på Rigshospitalet og generaldirektør i DR, Christian S. Nissen, har i en ny bog samlet seks forhenværende departementschefer og statslige direktørers fremstillinger af, hvordan ledelse foregår i staten – og bogen viser, at offentlig ledelse adskiller sig markant fra ledelse i det private erhvervsliv.

Indledningsvis fortæller den tidligere direktør for Kriminalforsorgen og dommer i Østre Landsret Hans Henrik Brydensholt morsomt om sin første tid i Justitsministeriet, hvor det tog ham et stykke tid at lære, hvad "ferieekspedition" var – at sende sager til høring, så svarene ikke nåede frem, før sagsbehandleren var draget på ferie.

Han formastede sig endog til at komme med et alternativt forslag, da Boligministeriet sendte et lovudkast om ændring af den midlertidige lejelov, der blev indført før 2. Verdenskrig, til godkendelse i Justitsministeriet. Han kunne se, at lovforslaget ikke ville føre til det ønskede resultat, men hans alternative forslag forsvandt ud i den blå luft.

Den tidligere departementschef i Boligministeriet Ole Zacchi præsenterer en analyse af den samfundsombygning, der fra efterkrigstiden til årtusindskiftet realiserede det danske velfærdssamfund. Han vil gerne gøre det til et projekt, der var målsat fra starten, men al god snak til trods er der nok snarere tale om en udvikling, der formedes undervejs.

MInisteriets helt eget succeskriterium: Christian S. Nissen fortæller om sin tid i Miljøministeriet og om produktionen af love, cirkulærer, rapporter og vejledninger. Succeskriteriet var at få ministeriets udkast igennem de mange forhandlinger med andre ministerier med så få ændringer som muligt. Hvad de betød ude i verden, havde mindre betydning. F.eks. ringede en af cheferne fra Handelsministeriet og sagde, at han blev bestormet af kommuneingeniører, der spurgte, hvordan et bestemt cirkulære skulle fortolkes. Hans svar var, at de blot skulle gøre, som de plejede. Nissen var selv senere i kontakt med en kommuneingeniør og spurgte, hvordan de brugte ministeriets vejledninger. Svaret var, at de arkiveredes lodret!

Flere af forfatterne beskriver ledelsesstrukturen i det offentlige og den udvikling, der har været en følge af medlemskabet af EU. Moderniseringsprocesserne beskrives både teoretisk og med praktiske eksempler. En anden interessant tendens er embedsmændenes langt større inddragelse i de politiske processer i disse år.

Men vurderingen af resultaterne er ofte forskellig set fra den ene og den anden side af Holmens- og Frederiksholms Kanal, som Christian Nissen skriver. Det er ikke ukendt, at cheferne i den offentlige forvaltning synes, at de gør et godt job, men at man ikke hos borgerne kan registrere tilsvarende tilfredshed med de ydelser, der leveres.

Der er forskel på, hvordan en privat virksomhed ledes, og den offentlige forvaltning styres. Mange private erhvervsledere har svært ved at forstå den offentlige forvaltnings ofte indforståede sprog og holdninger. Men ikke så få erhvervsledere har brug for at være i kontakt med politikere og embedsmænd, og bogen kan være med til at orientere om, hvordan den offentlige administration foregår – på godt og ondt. Så derfor læs bogen, den er god at lære af.

Læs flere bogomtaler i Berlingske Nyhedsmagasin 5. februar 2010