2. juli 2010, 06:00 – opdateret 2. juli 2010, 06:01

Det er ikke nogen helt almindelig virksomhed, som advokat Boris Frederiksen arbejder i. Kammeradvokaten – alias Advokatfirmaet Poul Schmith – er nemlig statens advokat.

Konstruktionen med en fast advokat for staten er skabt af Christian V og er 326 år gammel. Siden 1936 har Advokatfirmaet Poul Schmith haft rollen som kammeradvokat med ansvar for statens advokat- opgaver.

Den økonomiske krise er en væ­sentlig grund til, at Kammeradvokaten og ikke mindst Boris Frederiksen, der har ekspertise i insolvensret, får mere og mere at lave, selv om han understreger, at der også begås svig i de gode tider. Med Skat som Kammeradvokatens storkunde var der også under det tidligere økonomiske opsving et løbende indtag af sager.

"Vores arbejde er ikke så konjunkturfølsomt som så meget andet, bl.a. fordi en stor del af vores arbejde traditionelt handler om at hjælpe Skat i forbindelse med en eller anden form for svig. Det sker også i højkonjunkturperioder, hvor folk etablerer momskarruseller og forskellige strukturer, så man kan tilegne sig moms eller undlade at betale sin skat og på den måde påføre staten tab," siger Boris Frederiksen.

"Men ser man på dét, der er sket siden 2008, for at slå ned på et konkret årstal, så har vi oplevet, at finanskrisen har medført, at sagsmængden i vores hus har været stærkt stigende."

Over 400 insolvenssager: Alene i Sø- og Handelsretten i København er antallet af konkursbegæringer og -dekreter fordoblet siden 2007. Boris Frederiksen arbejder med over 100 verserende sager i den ret, og det er ikke det hele. Tæller man revl og krat, kommer antallet af verserende sager for Boris Frederiksen og hans 50 mand store insolvens-team op mellem 400 og 450.

"Tæller man uden skelen til størrelse og kompleksitet, så tror jeg, vi har et antal verserende sager i den størrelsesorden. Men de omfatter noget meget forskelligt. I nogle tilfælde er der et selskab for hver enkelt ejendom i en stor ejendomsportefølje, hvor kernen i konkursbehandlingen måske reelt kun berører hovedselskabet, og andre gange har man et selskab, der måske rummer 100 ejendomme. Så det er svært at lægge en meningsfuld fællesnævner ud over de forskellige sager," siger Boris Frederiksen.

Ikke en af de faste: Boris Frederiksens travlhed er umiddelbart lidt paradoksal, fordi Kammeradvokaten ikke er en del af det faste medhjælperkorps, der tager sig af de løbende konkurser i Sø- og Handelsretten. De mange konkurser har nemlig flyttet ganske betragteligt rundt på markedsandelene mellem konkursadvokaterne.

Det faste kuld af kuratorer tilknyttet Skifteretten har normalt taget 90 procent af konkurserne, men ligger nu nærmere 75 procent. Og en af de advokater, der har bidt sig ind på markedet, er Boris Frederiksen, der placerer sig klart i den pæne del af Top 10 målt på antallet af sager. Samtidig tager han og en række advokater fra store advokathuse typisk mange af de større og komplicerede sager – der også er de mest indtægtsgivende, fordi kuratorer ligesom advokater i almindelighed fakturerer timer.

Alligevel mener Boris Frederiksen, at der ikke er anfægtelser i advokatbranchen over, at han som Skats repræsentant kan komme med i kuratellet i mange større konkurser.

"Der kan naturligvis være to sider af sagen i sådan en diskussion. Men min oplevelse er, at det er en accepteret præmis, for de folk, der arbejder på området, ved jo godt, at på den yderste dag, så handler det om, uanset om man er medhjælper eller ej, at kreditorerne kan vælge," siger Boris Frederiksen.

En henvisning til, at det ifølge konkursloven er kreditorerne, der udpeger kuratorer.

"Alle, der arbejder på det her område, er helt på det rene med, at det er kreditorernes penge, vi forvalter, og det er deres mandat, vi sidder på. Og kreditorerne vælger typisk nogle, der har den fornødne faglighed og en specialisering, der sætter dem i stand til at forvalte den opgave, det er at være kurator," siger Frederiksen.

Han peger på, at mange af de sager, der bliver fordelt via advokaternes vagt i retten, er sager, der egentlig ikke har kreditorernes opmærksomhed – f.eks. hvis der ikke er noget at komme efter. Omvendt har der i store sager typisk været kontakt mellem kreditorernes advokater allerede før første møde i Skifteretten.

"I de større og lidt mere komplicerede sager har der typisk været en dialog kreditorerne imellem forud for det første møde i skifteretten. Det er i virkeligheden ret sjældent, at man ikke har haft den dialog, for man kan jo lige så godt få sat det rigtige hold fra starten. Det er jo ikke superpraktisk, hvis man skal skifte bemanding efter tre-fire uger."

Mega-opmærksomhed: Eksperten i insolvensret har arbejdet for Kammeradvokaten siden 1995 og har undervejs håndteret en række spektakulære konkurser, ikke mindst momskarruseller. De senere år har også budt på en række store konkurser som Kenneth Schwarz Thomsens Thorion, Martin Klüts’ Sandgaarden og Rene Müllers Prio Fyn Invest.

Boris Frederiksen har da også været synlig i medierne. Op mod fire tusinde artikler kan man finde i danske printmedier fra det seneste tiår.

Men håndteringen af IT Factory-konkursboet har givet det helt store gennemslag i de danske medier. Trods en mangeårig indsats hos Kammeradvokaten står den kun halvandet år gamle Stein Bagger-sag for ikke mindre end tre fjerdedele af medieomtalen af Boris Frederiksen. Ret voldsomt i lyset af, at Boris Frederiksen kom ind i denne sag ved en tilfældighed.

Skat har kun 80 mio. kr. til gode i IT Factory-boet og er altså ikke største kreditor, men en kollega hos advokatfirmaet Plesner bad ham om at tage opgaven og fik ja.

Trods den voldsomme virak mener Boris Frederiksen, at sagen ikke afviger særligt meget fra andre konkurser.

"I sin grundsubstans er det en sag som mange andre sager. Men de involveredes adfærd i den periode, bedragerierne er foregået over, giver anledning til en masse juridiske slagsmål bagefter, så i den forstand er antallet af juridiske problemer større i den sag end i så mange andre sager. Men rent principielt er det en sag som alle andre," siger Boris Frederiksen.

"Omvendt har den jo haft et særligt liv i medierne for nu at sige det på den facon. Det er jo gudskelov sjældent, at man får sager, der indeholder alle de elementer, der har skabt opmærksomheden. Og jeg må da sige, at jeg er blevet overrasket over den medieopmærksomhed, der har været fra dag et."

Som en Indiana Jones: Stein Baggers leasing-cirkus, flugten fra Dubai, køreturen tværs over USA, selskaber i skattely på stillehavsøen Nieu og kuratorens efterfølgende forsøg på at få amerikansk assistance til at finde forsvundne penge over there minder mest af alt om en omgang skattejagt. Nærmest i stil med en nutidig udgave af Indiana Jones, der ramte filmlærrederne første gang under titlen: "Jagten på den forsvundne skat". Boris Frederiksen er ikke helt uenig.

"Hvis mange er involveret i at kontrollere f.eks. 20-25 selskaber i ti forskellige jurisdiktioner i konstruktioner, der nemt kan være mere indviklede end i IT Factory, så er det en kompliceret proces, som der meget nemt kommer et element af kulørt skattejagt over," siger Boris Frederiksen.

"Man skal finde en fællesnævner og så effektivt som muligt undersøge, hvor pengene er blevet af og forsøge at finde nogle af dem igen til kreditorerne. Det er en kombination af fakta og jura og måske engang imellem nogle mere taktiske beslutninger om, hvordan man kan bringe det her til næste niveau."

I den konkrete sag vil Boris Frederiksen ikke sige meget om bestræbelserne på at finde forsvundne penge i USA.

"Uden at jeg kan gå i detaljer med det, så har vi holdt møder i USA om sagen med de advokater, vi har indgået samarbejder med, for at få rådgivning om, hvilke muligheder vi har for at forfølge nogle bestemte forhold i USA."

Kuratoren er på det rene med, at man i en række tilfælde har svært ved at finde forsvundne penge. Men ikke mindst med Skat som kunde er det alligevel nødvendigt at gøre forsøget, påpeger Frederiksen.

"Alle sager, som udspringer af svig, har jo et element af, at uanset hvordan de, der har udført svigen, udlægger deres motiver, så har de jo gjort det for pengenes skyld, uanset om det drejer sig om dyr rødvin og dyre biler – ting, som er forgængelige og ikke til stede mere. Men Skat har som kreditor fokus på, at de her mennesker ikke sidder tilbage med 100 mio. kr., som de kan bruge, efter at de har afsonet deres frihedsstraf," siger Boris Frederiksen.

"Det er ikke altid, man kan finde pengene. Det må vi erkende, men som udgangspunkt skal der udfoldes rimelige bestræbelser for at sikre, at de mennesker ikke sidder på en stor pose penge bagefter og griner. For det virker jo krænkende for retssikkerheden og kan være med til at inspirere andre. Der har Skat som kreditor også en ordensmæssig rolle, fordi der er tilfælde, hvor de må anlægge en anden vinkel end den rent cost-benefit-mæssige."

Kommunikerer direkte: Boris Frederiksen er partner i et firma, der som advokat for staten har al den selvagtelse, man kan lægge i det hverv. Og kommunikerer derefter – typisk meddelelsesagtigt oppefra og ned.

Alligevel er Boris Frederiksen sit arbejdssteds kommunikationsmæssige modsætning og trives som en fisk i vandet i direkte dialog med medierne, uanset hvor mange spørgende reportere og snurrende kameraer der har været foran IT Factorys gamle hovedsæde eller Retten i Lyngby. Men de forskellige kommunikations-stilarter har sine grunde mener Frederiksen.

"Det arbejde, vi udfører, vil normalt udføres bedst muligt om ikke i det skjulte, så med en høj grad af fred og ro. Fordi der kan være nogle overvejelser, der ikke er nogen grund til, at folk læser om i aviserne. Det er min normale tilgang til det, og det vil du også genfinde hos de andre større advokatkontorer," siger Frederiksen.

"Som udgangspunkt har alle advokater tavshedspligt om de ting, vi hjælper klienterne med. Det er en af hjørnestenene i et advokatfirma. Derfor tror jeg, at de fleste advokaters udgangspunkt er, at de ikke kan sige noget. Og de kan jo slet ikke gøre det, uden at klienten har sagt ja. Så de er relativt tilbageholdende og kan kun udtale sig om egne forhold."

Men det er lidt anderledes med kuratorrollen. Ikke mindst når mediebevågenheden er stor.

"Det var ikke sådan, at det, vi gjorde i IT Factory, var udtryk for en på forhånd planlagt mediestrategi fra vores side. Fra starten var det lidt en nødvendighed, fordi man ikke kunne komme ud af døren fra virksomheden uden at få stillet en masse spørgsmål," siger Boris Frederiksen og peger på to andre grunde til den mere direkte kommunikation.

"Netop inden for arbejdet med konkursboerne er man jo ikke direkte advokat for en bestemt klient, for når man bliver kurator, repræsenterer man alle kreditorer. Derigennem får man en pligt til at give kreditorerne en række oplysninger, redegøre over for Skifteretten om boets behandling og orientere politiet, hvis man falder over mistænkelige ting. Så derfor er der ikke den samme reservation."

Hertil kommer endnu en central kuratoropgave.

"Loven fastslår, at kurator træder i stedet for bestyrelse og direktion, og så må man gøre det nødvendige for at sikre, at de mennesker, der arbejder for en i den situation, får et tåleligt informationsniveau," siger Boris Frederiksen.

"Vi havde jo arvet nogle medarbejdere i IT Factory, som efter vores vurdering ikke havde nogen del i sagen, og som også oplevede denne meget massive opmærksomhed, samtidig med at jeg var nødt til at sige til dem, at de ikke måtte tale med pressen. I den rolle er det vigtigt, at man som kurator er villig til at træde i ledelsens sted."

Offentliggjort første gang i Berlingske Nyhedsmagasin 11.06.2010.