Del : SMS
Berlingske Business

Opskriften på en fornuftig work-life-balance

skytte
Vibeke Skytte, Lederne

Ledere tager work-life-balance alvorligt og sørger blandt andet for at holde deres feriedage, dyrke motion og arbejde hjemmefra i det omfang, de har mulighed for det.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Efter knap syv år som finansdirektør siger jeg op hos Google, så jeg kan tilbringe mere tid med min familie. Jeg ønsker at dele de tanker, jeg har gjort mig, da rigtig mange mennesker kæmper med balancen mellem arbejde og familie.«

Sådan indledte finansdirektøren i Google, Patrick Pichette, et sidenhen særdeles flittigt både delt og kommenteret indlæg på Google+ i sidste måned, hvor han valgte at sige op i et offentligt forum og dele sine tanker med resten af verden om, hvordan en rejse til Kilimanjaro åbnede hans øjne for den store karrieremæssige beslutning.

Nell

Så efter at børnene er flyttet fra reden, efter med egne ord at have arbejdet uafbrudt i 1.500 uger og sidst, men ikke mindst, efter at have fundet ud af, hvor dejligt det er at være ude at rejse sammen med sin ægtefælle, har 52-årige Patrick Pichette altså nu sagt sit job op.

Man kan mene, hvad man vil, om offentlige, detaljerede opsigelser a la Patrick Pichettes, og selv om jeg godt kan forstå, at batterierne er flade oven på 1.500 ugers arbejde i træk i en af verdens største virksomheder, er jeg heller ikke ud fra en overordnet betragtning enig i, at den bedste løsning på at skabe livsbalance er et farvel til jobbet.

Men selve diskussionen om, hvordan man bedst lykkes med at kombinere et krævende lederjob med familie og fritid, er uomtvisteligt vigtig og interessant.

I Lederne har vi ad flere omgange rettet fokus på emnet, senest med en stor undersøgelse som vi offentliggjorde i februar baseret på svar fra 2.568 ledere. Her fik vi blandt andet svar på et meget centralt spørgsmål i hele work-life-balance-diskussionen, nemlig hvad lederne selv helt konkret gør for at sikre en god work-life-balance.

08BUSkarriere.jpg

Der er, viser undersøgelsen, tre topscorere: 78 procent af lederne peger på, at de sørger for at holde deres feriedage, næsten lige så mange, 74 procent, dyrker motion, mens 70 procent benytter sig af muligheden for at arbejde hjemme.

Tallene understreger, at lederne tager work-life-balance alvorligt. Det er vitalt, at lederne holder ferie og hvert år får nogle sammenhængende perioder væk fra jobbet – uanset om de, ligesom Patrick Pichette, tilbringer feriedagene på toppen af et knap 6.000 meter højt bjerg i Tanzania eller i hængekøjen i baghaven.

Motion betragter jeg som lige så vigtigt som ferie. Det medvirker til, at lederne bliver stærke fysisk såvel som mentalt og derigennem bedre i stand til at klare både arbejds- og privatlivet.

Hjemmearbejde er selvsagt ikke en mulighed, alle ledere har, men for de, der i ny og næ kan tage arbejdet med hjem, er det en rigtig god idé at benytte sig af chancen for både at få ro til fordybelse og måske samtidig lidt hjælp til at få familielogistikken til at gå op.

Undersøgelsen fra Lederne og YouGov viser også, at det kun er hver fjerde leder, 26 procent, der i et forsøg på at sikre en god work-life-balance har besluttet ikke at tale om arbejdsmæssige forhold i hjemmet.

fa

Det glæder mig, at andelen ikke er højere, for det er ikke en opskrift, jeg kan anbefale. Selv om jeg godt kan forstå argumentet om, at man gerne vil holde fri og glemme alt om arbejdet, når man er på den hjemlige matrikel, er der faktisk alligevel et par gode grunde til ikke at holde vandtætte skotter mellem arbejde og hjemmet.

Det er eksempelvis en rigtig god idé at involvere og informere familien og især partneren, hvis man går ind til en periode med særlig travlhed. Derudover kan der ligge en stor tryghed i at kunne tale om arbejdsmæssige udfordringer i al fortrolighed i de hjemlige rammer.

23

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere