Del : SMS
Berlingske Business

Nytårsforsætter og babysteps

Charlotte Mandrup
Charlotte Mandrup, ledelsesrådgiver og forfatter om Mindfulness. Foto:

Vi kan møde det nye år med et sjælsdybt suk ved tanken om endnu en mørk, kold januar med irritable kolleger og krævende kunder – eller vi kan møde året med forventningens glæde, fordi det giver os chancen for at starte på en frisk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man ligger på sofaen som en strandet hval efter julens og nytårets overflod af sødt, fedt, alkohol og familienærhed, er det fristende at lave himmelstræbende nytårsforsætter. Forsætter om at begynde at løbe, være i følelsesmæssig balance, stå fast på sine principper, tabe otte kilo, være venlig, læse mere, spise sundt, arbejde mindre/mere … Kort sagt lige netop det man ikke er. Lige nu.

Nytårsforsætter er en vidunderlig form for syndsforladelse. Uanset hvor ussel jeg føler mig, så får jeg tilgivelse for mine synder, gennem ideen om, at jeg kan ændre mig engang på et udefineret tidspunkt i fremtiden. Og – hvorfor ikke – tilladelse til at synde lidt mere. For i morgen …

Nytårsforsætter er ideen om at udsætte til i morgen, hvad der faktisk kunne startes i dag. Det er de krydsede fingre bag ryggen, løgnen man fortæller sig selv for at forklare og undskylde dovenskab, selvforkælelse, og viljesvaghed.

På den måde virker nytårsforsætter fantastisk godt. Der kommer bare sjældent resultater ud af dem.

På et tidspunkt troede vi, at jo større ambitioner, jo »bigger, hairier, more audaciousgoals« (Built to Last, 1994), jo bedre. Den bog er skyld i årtier med grandiose visioner og ambitiøse personlige udviklingsmål.

Vibeke Skytte.

I dag ved vi bedre. Eller vi ved i det mindste noget andet. Nemlig at hjernen går i forsvar og blokerer, når vi sætter barren for højt. Når vi i tillid til fremtidens uendelighed beslutter at ville løbe en halvmaraton om tre måneder uden at eje et par løbesko. Når vi kækt formulerer ambitioner om at ændre personlighed eller adfærd, uden at tage hjernens indgroede vaner i ed.

Vi ved i dag, at det er meget smartere at planlægge baby steps – små udviklingstrin ad gangen – end at sætte store mål. Små bitte adfærdsjusteringer har oftest større og mere varig effekt, end en ambitiøs start, der alligevel vander ud. Små trin provokerer ikke hjernen, så den skal forsvare status quo med undskyldninger, forklaringer eller overspringshandlinger.

Brug f.eks. den første uge af januar på at købe løbesko, start så med at gå en kort tur, undersøg hvordan det er løbe hen til lygtepælen etc. Kort sagt, fjern præstationen og anstrengelsen fra ligningen, og der er langt større sandsynlighed for, at du rent faktisk udvikler det, du ønsker.

I stedet for at sætte ambitiøse mål, så prøv at træffe det optimale valg hvert øjeblik. Derved slipper du for at forpligte dig længere end til det næste åndedræt. Og det er da til at overskue.

skytte

I praksis betyder det, at når valget står mellem at sætte vækkeuret til kl. 6.00 eller 5.30, vælger du kl. 5.30, så du kan nå at løbe. Når det ringer (uret), så vælger du at stå op i stedet for at blive liggende. Når din telefon bipper, vælger du at ignorere den og fortsætte din samtale i stedet for at lade dig distrahere. Når du står ved konferencens frokostbuffet, vælger du salaten i stedet for hummersuppen.

Det er de små valg, der styrer vores liv, ikke løfterne vi giver os selv på årets sidste (eller første) dag. Det er alle de tusindvis af valg, vi træffer dagligt, der former vores krop, vores sind, vores liv.

Det forekommer mig, at vi har en grundantagelse om, at kompetenceudvikling og adfærdsændring er noget, man gør én gang. Hvilket jo er rigtigt, når det gælder tekniske og praktiske kompetencer, men ikke når det gælder kroppens og sindets vedligeholdelse. Måske derfor har vi brug for nytårsforsætter og ledelsesevalueringer, for med jævne mellemrum minde os om at tage os sammen.

En helt anden tilgang til udvikling finder vi i den klassiske yoga og de traditionelle østlige kampsportsgrene, der udfordrer egoet, kræver selvbeherskelse og livslang træning. Det er dedikationen til ikke at give efter for kroppens laveste begær og sindets dovenskab. Det er en stræben efter ypperlighed, venlighed, integritet, mod. Ikke for ens egen skyld, men for at stille det til rådighed for fællesskabet.

Vibeke Skytte, Lederne

Selvkultivering er ideen om konstant forbedring af det materiale, vi er blevet givet. Ikke for at opnå noget eller vinde eller få anerkendelse. Men fordi processen i sig selv er givende og meningsfuld og fordi vi skylder verden og os selv og livet at udnytte det og den vi kunne være. Fordi vi gennem selvkultivering tilbyder det bedste, vi er. Lige nu. Og det er vel det fineste, vi kan som ledere og kolleger; stille os til rådighed for en organisation. Ikke for at blive slidt op, udnyttet og spyttet ud igen. Men i afmålte doser, hvor vi er i kontrol over, hvad vi giver og klartseende nok til at forstå, hvad der er brug for.

Selvkultivering er ideen om at udnytte vores eget nobilitet, styrke og klarhed og finde det i andre mennesker. Det er forpligtelsen til – øjeblik for øjeblik – at lede efter det ypperste i individet og organisationen.

Og det er en helt anden snak end nytårsforsætter.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere