Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Nyt lovforslag om aktieløn

Efter de gældende regler beskattes medarbejderaktier og -optioner på det tidspunkt, hvor

medarbejderen udnytter sin køberet.



Hvis en medarbejder i 2000 eksempelvis har fået tildelt en aktieoption, som

giver ret til at erhverve 1000 aktier for kr. 100 pr. stk., og aktieoptionen udnyttes på et tidspunkt, hvor aktien er steget

til kr. 150 pr. stk., skal medarbejderen lønbeskattes af den fremkomne værditilvækst på kr. 50.000 (1000

stk. x (kr. 150 - kr. 100). Gevinsten beskattes som almindelig løn inklusive arbejdsmarkedsbidrag.



Da skatten allerede

udløses på udnyttelsestidspunktet, vil medarbejderen ofte være henvist til at sælge en del af aktierne for

at finansiere købet af aktierne og skatten.

Forslaget

Det nye lovforslag ændrer beskatningen af aktier og aktieoptioner grundlæggende,

idet beskatningen efter forslaget udskydes til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Beskatningen gennemføres efter reglerne

i aktieavancebeskatningsloven, det vil sige som kapitalindkomst med op til 60%, hvis ejertiden er under tre år, og som aktieindkomst

med op til 43%, hvis ejertiden er over tre år.



Efter det nye lovforslag har selskabet ikke mulighed for at foretage et fradrag

i modsætning til efter de gældende regler, hvor selskabet ved indkomstopgørelsen kan fradrage et beløb,

som svarer til medarbejderens gevinst.

Betingelser

I lovforslaget opstilles en række betingelser for at opnå

en skatteudskydelse. Den væsentligste betingelse er, at aktieoptionernes udnyttelseskurs udgør mindst 85% af aktiernes

kurs på tildelings-tidspunktet. Det er dermed ikke muligt at udstede aktieoptioner med en vilkårlig stor discount.



Herudover

vil der ved siden af aktieoptionerne altid kunne modtages gratisaktier svarende til 10% af årslønnen.



Efter lovforslaget

er det endvidere et krav, at selskabet og de pågældende medarbejdere indgår en individuel aftale med deres arbejdsgiver

om, at aktierne/ aktieoptionerne omfattes af de nye regler.



Selskabets revisor skal i den forbindelse samtidig med indlevering

af årsregnskabet attestere, at betingelserne for en skatteudskydelse er opfyldt.

Større incitament

Da der efter

lovforslaget ikke udløses nogen skat på selve tidspunktet for modtagelsen af aktierne, vil medarbejderne have mulighed

for skattefrit at opbygge en større aktieportefølje i arbejdsgiverselskabet, som først kommer til beskatning,

den dag aktierne sælges.



Den nye lovgivning giver derfor virksomhederne et større incitament til at tilbyde de

ansatte medejerskab.



Lovforslaget lægger samtidig op til såvel nogle stramninger som nogle lempelser af reglerne

om fraflytningsbeskatning på aktier og aktie-optioner.



I denne forbindelse kan det nævnes, at der i forslaget lægges

op til, at en person, som ejer aktier, og som fra-flytter Danmark, skal beskattes af en eventuel værditilvækst uanset

ejertiden.



I dag udløses der i disse tilfælde kun skat, hvis aktierne har været ejet i over tre år.











Særlig

gruppe

Bestyrelsesmedlemmer og selvstændige konsulenter, som ikke står i noget ansættelsesforhold, vil ikke kunne

anvende de nye regler.



For denne gruppe indtræder beskatningen efter forslaget allerede på tildelingstidspunktet.





I forhold til disse grupper er der således tale om en betydelig stramning, idet beskatningen i modsætning til under

de gældende regler sker "up front".



Dette kan umiddelbart undre, idet aktieaflønning i praksis har en

vis udbredelse for disse persongrupper.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen