Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Nyt job

I bl.a. EjendomsInvest, Xerox Danmark og TDC.

EjendomsInvest

Hans Chr. Holm,er ny direktør for af­delingen asset management development i EjendomsInvest. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør for Keops Development og har tidligere bl.a. været projektudviklingschef i Sjælsø Gruppen.

Xerox Danmark

Mike Whitehouse, nordisk direktør for Xerox, er udnævnt til administrerende direktør
for Xerox Danmark. Han har været hos Xerox i 29 år og fortsætter som nordisk
direktør. Derudover er Jim Pedersen, tidligere Comwir, ansat som salgsdirektør for
storkunder.

TDC

Nicolaj Due, 33 år, bliver ny kommunikationsdirektør i TDC. Han har været pressechef de seneste to år og afløser Ulf Lund, der er blevet vicedirektør i YouSee. Desuden er Miriam Hvid, 43 år, udnævnt til chef for den nye afdeling Jura og
Regulering, som også omfatter Public Affairs. Hun kommer fra en stilling som
underdirektør i YouSee med ansvar for tv- og radioområdet.

Citrix Systems

Kurt Svenson,er udnævnt til ny direktør i Citrix Systems med ansvar for marketing i de nordiske lande. Han har været ansat i Citrix Systems siden maj 2000. Tidligere har han haft lederstillinger i bl.a. VELUX.

Flex Pack Industry

Jesper Kampmann, 33 år, er forfremmet fra salgs- og marketingdirektør til administrerende direktør i Flex Pack Industry. Han afløser René Kampmann, der vil koncentrere sig om bestyrelsen.

Brødrene Dahl

Per Hansen, 34 år, er tiltrådt som HR direktør i Brødrene Dahl, hvor han vil ind­gå i koncernledelsen. Han kommer fra Sterling Airlines, hvor han var HR manager.

American Express Business Travel

Michael Schüller,er udnævnt til vice president og head of service delivery i Norden
hos American Express Business Travel. Han har arbejdet hos American Express
siden 1999. Desuden er Carina Israelsson udnævnt til head of service delivery i
Norden

TAC

Jeppe Rasmussen, 46 år, er ansat som ny administrerende direktør for TAC, der er en del af Schneider Electric. Han kommer fra et job som administrerende direktør for AxFlow og afløser Thomas Holst, der bliver direktør for TAC Europas samlede serviceaktiviteter samt divisionsdirektør for den danske servicedivision.

Adecco

Kristian Dyhr, 38 år, er ansat som ny CFO i Adecco. Han kommer fra en stilling som projektdirektør i H. Lundbeck, hvor han også har været finance director, direktionssekretær og business analyst.

Liplasome Pharma

Mogens Winkel Madsen,er tiltrådt som chief scientific officer i biotekfirmaet
LiPlasome Pharma. Han kommer fra LEO Pharma, hvor han var afdelingsleder for
Biokemi og Cellebiologi.

Finanstilsynet

Jan Parner, 40 år, tiltræder 1. august som vicedirektør i Finanstilsynet, der dermed
udvider direktionen fra fire til fem medlemmer. Han kommer fra en stilling i Codan
Forsikring. Desuden er kontorcheferne Kristian Vie Madsen og Lars Stage udnævnt
til underdirektører.

Det Tysk-Danske Handelskammer

Reiner Perau, 41 år, er tiltrådt som ny administrerende direktør i Det Tysk-Danske
Handelskammer i København. Han har i de seneste 13 år været tilknyttet den tyske
handelskammerorganisation i forskellige funktioner. Senest har han haft ansvar for
de tyske handelskamres arbej­de i Østeuropa.

Contex Holding

Kenneth Aaby Sachse,er ansat som ny group CFO i Contex Holding. Han kommer
fra en stilling hos William Demant Holding, hvor han var vice president, finance.

Sterling Airlines

Fredrik Kinnunen,bliver direktør for direct sales hos Sterling Airlines. Han er
svensker og kommer fra Tellio. Tidligere har han været salgsdirektør i Travelo­city Denmark, som er kendt for hjemmesiderne rejsefeber.dk og lastminute.com.

Aros Forsikring

Morten Dissing,er tiltrådt som ny administrerende direktør for Aros Forsikring. Han kommer fra en stilling som regionsdirektør i Nordea Liv & Pension.

PrivatBo

Georg Schmidt er tiltrådt som direktør for administrationsselskabet PrivatBo. Han kommer fra en stilling som forretningsfører i Lejerbo.

Dankalk

Jens Søndergaard, 40 år, er udnævnt til direktør i Dankalk, et datterselskab af DLG.
Han kommer fra jobbet som afdelingsdirektør i DLG Skive.

Rambøll

Henrik Rosenberg Seiding, er udnævnt til underdirektør i Rambøll Management.
Han skal sammen med Erik Møberg lede afdelingen Business Transformation.

Faxe Kommune

John Buur Christiansen, 41 år, er ansat som direktør i Faxe Kommunes
nyoprettede forsyningsselskaber. Han har tidligere været administrationschef ved
Amagerforbrændingen og har en baggrund som officer i forsvaret.

Tandlægeforeningen

Joakim Lilholt, 43 år, er ny administrerende direktør i Tandlægeforeningen. Han
kommer fra en stilling som direktør for Tandlægernes Tryghedsordninger, hvor han har været siden 2004. Tidligere har Joakim Lilholt haft ledende stillinger i bl.a. Nordea.

Lett Advokatfirma

Michael Valentin tiltræder 1. juni som pr- og marketingchef hos Lett Advokatfirma. Han kommer fra jobbet som manager i kommunikationsvirksomheden JKL Group. Tidligere har han været informationschef i HK Danmark.

Bech-Bruun

Dan Krogh Hansen, 46 år, er tiltrådt som ny HR-chef i Bech-Bruun. Han kommer fra en stilling som HR-direktør i Aon Denmark.

 




Markedet lige nu