Den kommende regulering af bankerne vil kappe tre procent af det europæiske bruttonationalprodukt over en tiårig periode, viser nye beregninger fra bankerne. Uafhængig ekspert ryster på hovedet.
27. august 2010, 06:00
De nye bankregler, der skal mindske risikoen for finansielle kriser fremover, kan blive en dyr fornøjelse for Danmark og resten af Europa. Det mener bankernes europæiske brancheorganisation, European Banking Federation (EBF), der har regnet på konsekvenserne af reguleringen.
EBF’s nye beregninger viser, at det europæiske bruttonationalprodukt vil være tre procent lavere med de nye regler om ti år, end det ville være uden de nye regler. Organisationen hævder, at de har medregnet positive såvel som negative konsekvenser, og at reguleringen vil få bankernes udlån til at falde med omkring 10 procent.
Læs også: Finansråd: Strammere bankregler vil skade økonomien
”De nuværende forslag vil få udlånsrenterne og arbejdsløsheden i Europa til at stige. Et af problemerne er, at reguleringen vil påvirke alle banker, uanset hvor sikre de er,” siger generalsekretær i EBF, Guido Ravoet, til Berlingske Nyhedsmagasin.
Alene i Danmark svarer et tab på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) til, at økonomien skrumper med over 50 mia. kr. Samtidig venter de danske bankers brancheorganisation, Finansrådet, at konsekvenserne i Danmark kan blive endnu større, da de foreløbige forslag indeholder en række specifikke trusler mod det danske realkreditsystem.
”Vi har omsat EBF’s nye beregninger til danske forhold, og selv hvis det lykkes at sikre realkreditsystemet i dets nuværende form, vil de nye regler gøre mere skade end gavn over de næste ti år. Det er bestemt realistisk, at reguleringen over en tiårig periode vil koste det danske samfund et beløb, der svarer til nogle procent af BNP,” siger kontorchef i Finansrådet, Niels Storm Stenbæk, der er ekspert i den kommende regulering.
Det, der bekymrer realkreditselskaberne og bankerne, er de kommende Basel III-regler. Reglerne bliver i øjeblikket finpudset af økonomerne i Bank of International Settlements (BIS) i Basel. Forslagene betyder bl.a., at bankerne bl.a. må indstille sig på mærkbart strammere krav til størrelsen af egenkapitalen, og de ventes at udgøre fundamentet i de direktiver, som EU-Kommissionen formentlig vil fremlægge sidst på året.
Finansrådet har tidligere beregnet, at højere krav til kapitaldækningen ville koste 1,2 procent af bruttonationalproduktet i løbet af tre år i forhold til en situation med de nuværende regler. De beregninger har flere uafhængige forskere betegnet som rent spin, da de ikke medtager gevinsterne ved reguleringen.
Læs også: Nye bankregler koster 4.000 kr. pr. dansker
Denne gang understreger Niels Storm Stenbæk, at man også har taget højde for de positive effekter ved reguleringen. Alligevel mener Professor Jesper Rangvid fra Institut for Finansiering på Copenhagen Business School heller ikke, at bankerne har regnet rigtigt denne gang.
”Bankernes har et meget ensidigt syn på regulering. De har ret i, at det bliver dyrere at drive bank, og at rentemarginalen vil stige. Men vi vil også få en mere sikker banksektor, risikoen for fremtidige finanskriser mindskes, og bankernes fundingomkostninger bliver lavere,” siger Jesper Rangvid til Berlingske Nyhedsmagasin.
Han hæfter sig ved meldinger fra økonomerne i Bank of International Settlements (BIS), der sætter standarderne for den internationale regulering af den finansielle sektor.
Cheføkonom i BIS, Stephen Cecchetti, har for nylig i en tale i San Francisco understreget, at omkostningerne vil blive opvejet af betydelige fordele, som de nye regler vil skabe: Færre kriser, færre kraftige udsving i bruttonationalproduktet, og en lavere risikopræmie, når bankerne skal skaffe likviditet.
Læs om, hvor meget der er på spil, og hvad konsekvenserne kan blive i Danmark i Berlingske Nyhedsmagasin 27. august.
