25. juni 2010, 06:00 – opdateret 25. juni 2010, 06:01

Nordeas topchef, danske Christian Clausen, er chef for knap 37.000 medarbejdere i Skandinavien, Letland, Litauen, Estland, Polen og Rusland, men banken har også afdelinger i Singapore, Frankfurt, London og New York. Koncern-sproget er engelsk, men der bliver også talt "nordisk", fordi danskerne, nordmænd og svenskere forstår i hinanden.

På gangene i Stockholm taler Christian Clausen svensk. Broderfolkets tungemål har han annammet og talt, siden han flyttede til Stockholm for tre år siden, da han blev overhoved for Nordea. Indtil da havde han pendlet mellem København og Stockholm.

Han husker stadig, hvordan han øvede sin første tale som han skulle holde på bankens generalforsamling i 2007. Forpremiere-publikummet var bankens svenske kommunikationsafdeling.

Hvordan gik det?

"Jeg havde virkelig gennemgået talen minutiøst med min sproglærer. Jeg syntes, det gik rigtigt, rigtigt godt, fordi de sad og lyttede og smilede."

Pludselig ler Christian Clausen ved erindringen.

"Da jeg er færdig sagde en kvinde på første række: ’Dit danska var mycke enkelt at förstå."

"Jeg var helt slået ud."

Premieren gik dog bedre. I hvert fald, hvis man tro den svenske erhvervsavis, Dagens Industri, der skrev: "Smakstart for ny VD" – hvilket betyder drømmestart for den nye administrerende direktør. Ikke ringe i betragtning af, at avisen tidligere havde haft krabasken fremme i forhold til, at en dansker skulle bestride topposten i Nordea, som de betragter som en svensk bank.

I dag bruger Christian Clausen ikke længere manuskript. Men sit sande gennembrud ud i det svenske sprog kom først et år senere, mener han.

"Da holdt de op med at tekste mig på svensk tv."

Og ikke uden en vis stolthed fortæller han, at han netop har haft sit breakthrough i Finland.

"Det er altid svært for en dansker at begå sig i Finland. Vi har en brydning på dansk, som de ikke helt kan forstå."

Elgjagt og netværk: Har det været svært at flytte til Sverige?

"Der er dem, der siger, at det er svært at komme ind på svenskere. Sådan har jeg aldrig oplevet det, men måske hænger det sammen med, at der er mange, der tager til Danmark, når de har fri. Gør man det, så bliver man ikke integreret. Vi flyttede til Sverige som familie, og børnene kom i svensk skole, og vi lærte at tale svensk. Og der har været utroligt mange, der ville hjælpe os."

Samtidig synes Christian Clausen, at det har været berigende at lære den svenske kultur at kende. Han er også begyndt at stå på langrendsski, og deltog for første gang i vinter i Vasas stafetløb. Og så har han også netop taget jagttegn og været på elgjagt.

Svenske ord og ordstillinger smutter da også med i det danske. Christian Clausen "går på fjeldet og leder efter elgene, som ikke er til at finde, fordi de gemmer sig, fordi de vil ikke skydes".

"Min kone og jeg vi taler da også om, at vi kommet hjem til vores hus i Sverige."

Hvordan har du grebet netværk an?

"Jeg er utroligt privilegeret i mit job, fordi jeg omgås rigtigt mange mennesker. Jeg ser alle de store industrivirksomheder og kender virksomhedslederne. Derudover har jeg har personligt ansvar for tyve af vores store kunder. Jeg møder finansministeren, finanstilsynet, centralbanken og de svenske journalister. Derfor har det været ret enkelt."

"Jeg er ikke medlem af nogen klub. Det var jeg heller ikke i Danmark. Allerede dengang var mit job internationalt og jeg rejste meget. Jeg har et stærkt netværk i Europa, hvor jeg kender cheferne fra de store banker. Jeg har altid brugt energi på mit kundenetværk. Vi taler selvfølgelig forretning, men vi taler også om alt muligt andet. De bliver efterhånden også gode venner, og vi taler også om de ledelsesmæssige udfordringer, vi har."

Læs hele interviewet i Berlingske Nyhedsmagasins sommernummer 25. juni.