Del : SMS
Berlingske Business

Netværkskongen mestrer to verdener

Fritz Schur
Fritz H. Schur Foto:

Den bogaktuelle Fritz Schur lader sig ikke sætte i bås som alle andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fritz Schur er både Kammerherre og Kommandør af Dannebrog. To hædersbevisninger, der viser, at man er på toppen af kransekagen i Danmark. Det er ikke ret tit, at erhvervsfolk får lov til at smykke sig med royale hædersbevisninger og dekorationer. I Danmark er der knap 6.000 riddere af Dannebrog, som er den mest almindelige orden i Danmark. De fleste af dem er offentligt ansatte.

Den mest sjældne orden er Elefantordenen, som 64 nulevende danskere er benådet med. Den afdøde skibsreder Mærsk McKinney-Møller var en af de få ikke-kongelige personer, som havde den eksklusive orden.

Dronningen bestemmer

Det er Hendes Majestæt Dronningen, som bestemmer, hvem der tildeles Dannebrogsordenen. Hun har derfor formelt titlen ”Ordensherre”. I praksis sker tildelingen af de enkelte ministeriers departementschefer, der sender den videre til kabinetssekretæren, der sammen med dronningen foretager den endelig beslutning om, hvem der skal modtage Dannebrogsordenen.

En gennemgang af listen over hvem, der har modtaget ordener, viser et klart billede af, at det er en fordel at være offentligt ansat. Det er sjældent, at privatansatte får lejlighed til at smykke sig med en orden. I 2007 vakte det således opsigt, da Palle Skov Jensen, der ejer Jensens Bøfhus, blev Ridder af Dannebrog og samtidig havde en privat relation til daværende erhvervsminister Bendt Bendtsen (Kons.). En af de senest ankomne på listen over Riddere af Dannebrog er direktør Johannes Rosenkilde fra Ikast Betonvarefabrik. Han står i spidsen for en stor koncern med en egenkapital på 1,4 milliarder kroner i et holdingselskab. Siden 1960 har han og familien kastet sig over beton og har siden opført 24 fabrikker i Danmark og Polen. Udgangspunktet var en dygtig murermester, der nærmest ved en tilfældighed købte en lokal betonfabrik med en håndfuld medarbejdere. Med udgangspunkt i godt købmandskab er virksomheden vokset og nu blandt de største inden for sit område i Danmark. Den 12. september blev syv mennesker tildelt Dannebrogsordenen. Kun en er ikke offentlig ansat: Johannes Rosenkilde.

Det begyndte i Klasselotteriet

For Fritz Schur begyndte bestyrelseskarrieren for alvor i 1992, hvor Helge Sander fra Venstre foreslog den daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V), at Fritz Schur skulle være formand for Klasselotteriet. Senere kom flere andre tunge bestyrelsesposter til. Her er DONG Energy, SAS og Posten Norden blandt de tungeste. Men også bestyrelsesposter i Uhrenholdt og C.P. Dyvig og som oprydder i kriseramte virksomheder i 1990ernes første halvdel har gjort ham til et kendt navn i bestyrelseslokalerne.

Svær at holde i snor

»Det etablerede erhvervsliv har svært ved at forholde sig til Fritz Schur. De har ikke snor i ham, og de ved ikke, hvor de har ham. Normalt vil selv de tunge drenge i industrien ligge under for miljøet omkring A. P. Møller – Maersk, og lejlighedsvist vil de huske at vise deres respekt for Esplanaden. Fritz Schur er en undtagelse. Fritz Schur er ejer, men til forskel fra andre ejere af store familievirksomheder som for eksempel Niels Due Jensen og Jørgen Mads Clausen, så har Fritz Schur søgt en karriere i to spor. Han ejer ikke kun familiens virksomhed, han sidder også i en række fremmede og tunge bestyrelser, og disse to roller tilsammen placerer Fritz Schur højt på erhvervslivets top-100. Højere end Michael Pram Rasmussen og Alf Duch-Pedersen som ganske vist er formænd for store virksomheder, men som ikke derudover ejer egne virksomheder,« skriver Niels Lunde i bogen ’’100 Topchefer’’, som udkom sidste år. Her er Fritz Schur placeret som nummer 21 på listen over de mest tunge topchefer i Danmark.

Fritz Schur har derfor en anden og meget utraditionel baggrund for at komme til at sidde som en del af de mest indflydelsesrige danske erhvervsfolk ved at trække på netværket, som ikke kun er afgrænset til de mest nære. Han trækker på alle de netværk, som han er en del af.

Hjemmebane i bestyrelseslokalet

Men det er i bestyrelseslokalerne, at han har sin styrke. »Bestyrelseslokalet er Fritz Schurs rette element. Han er en rolig og kompetent mødeleder, som lader alle komme til orde. Han er velforberedt og har læst på lektien og forventer, at alle andre også har det,« fremgår det af den nye bog ”Kammerherrens nye klæder”.

Fritz Schur er en usædvanlig person. Han mestrer at trække på det bedste fra alle verdener, og derfor kan han ikke sættes i bås som hverken det ene eller det andet.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere