Berlingske Business
LIVE
16:47 Novos ærkerival får 250 millioner for at »sladre« om konkurrent

Når virksomheden bliver gammel

Mange ejerledere rundt om i landet tror, at man først skal tænke generationsskifte et par år før man går

på pension. Men da kan det meget vel være for sent.


Det er nemlig ikke dåbsattesten, der er afgørende

for, hvornår virksomheden skal salgsmodnes. Det er derimod ændringer i branchestrukturen. Ejerlederens evne til at tilpasse

sig ændringer i branchestrukturerne er altafgørende for et vellykket generationsskifte, som måske skal realiseres

langt før pensionsalderen.


ErhvervsBladet har talt med virksomhedsmægler Søren Nørbjerg fra mæglerfirmaet

Advizer K/S om, hvilke forskydninger i markedet man skal holde.



Store konsekvenser

- I øjeblikket sker langt størstedelen

af generationsskifterne, når alderen begynder at trykke, men det viser sig meget ofte, at det er for sent. Og det kan få

meget store konsekvenser for ejerlederen, hvis pensionsplanen er afhængig af et salg, der ikke kan lade sig gøre, siger Søren

Nørbjerg.


Han fremhæver otte spørgsmål, som bør få advarselslamperne til at blinke, hvis

ejerlederen kan svare ja på bare nogle af dem:


lSker der sammenlægninger på kundesiden?


Tendensen er særlig

kraftig for underleverandører, fordi industrien oplever mange sammenlægninger. Når kunderne slår sig sammen,

betyder det, at der bliver skåret ned på antallet af leverandører.


Der bliver stillet større krav

til de tilbageværende leverandører, som skal kunne levere større leverancer til en lavere pris end hidtil. Har

din virksomhed kapacitet og økonomi til at håndtere større kunder?


lSker der sammenlægninger på

leverandørsiden?


Specielt forhandlere og importører skal være på vagt over for sammenlægninger

hos producenter og leverandører.


Hvis eksempelvis to europæiske producenter slår sig sammen, og de begge har

en importør i Danmark, vil den ene importør formentlig snart blive overflødig.


Det er naturligt, at en

reduktion i antallet af leverandører vil betyde færre firmaer, der køber varerne.


Eksempelvis i bilbranchen

har forhandlerne allerede fået en smagsprøve på denne type ændringer i branchestrukturen.


lEr der kolleger,

der slår sig sammen?


Når kolleger begynder at fusionere, er det måske, fordi de har opdaget en mulighed for

større konkurrencekraft. Det betyder, at der i hvert fald er nogle i branchen, der tror på, at større enheder

er bedre. Har de ret, vil det betyde, at de mindre virksomheder mister terræn.


lEr der stordriftsfordele i branchen?


Er

der stordriftsfordele i branchen, så handler det kort sagt om, hvem der udnytter fordelene først. Er det ikke din virksomhed,

så er det konkurrentens. På et eller andet tidspunkt er der nogen, der opdager fordelene, og så vil de andre miste

konkurrencekraft.


lEr kundernes krav til specialviden voksende?


Større krav til specialviden betyder, at virksomheden

må bruge flere ressourcer på produktudvikling. en lille virksomhed har ikke ressourcer til at have specialafdelinger.

Det kræver en vis volumen at kunne tilbyde kunderne den efterspurgte specialviden på en rentabel måde.


lEr

indtjeningen i branchen samlet set faldende hos branchens udbyder?


Der er her tale om en af de mest sikre indikatorer på,

at der er en branchestrukturændring på vej. Hvis ingen tjener penge i branchen, så vil der blive ryddet op i branchen

før eller senere.


lSker der ændringer i værdikæden?


Er der en tendens til, at producenter opkøber

distributører for at have bedre føling med salget til kunderne, så gælder det om at finde den strategi,

der passer bedst til virksomheden og føre den ud i livet, mens der stadig er muligheder. Internettet er et oplagt eksempel

på et element, der skaber mulighed for ændringer i værdikæden. Outsourcing er et andet eksempel.


lReduceres

indgangsbarriererne til branchen?


Et eksempel på en indgangsbarriere til en branche er høje startomkostninger, det

kan også være krav til teknologi eller høj viden. Sker der noget, der betyder, at indgangsbarriererne mindskes,

er der grund til at tro, at branchestrukturen vil ændre sig.


Det handler om at holde øje med, hvilken udvikling

branchen gennemgår og dernæst tage stilling til, hvilken udvikling man tror mest på. Der er tre tilpasningsmuligheder.

Man kan købe, sælge eller ændre strategi. Beslutningen skal tages på baggrund af, om virksomhedslederen føler

sig gearet til at imødekomme de udfordringer, firmaet står foran.


- Føler man sig ikke klar til at følge

offensive strategier som opkøb og strategiændringer, så skal man lade være. Så er den rigtige løsning

at finde en køber, der kan foretage de nødvendige omstruktureringer, afslutter Søren Nørbjerg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen