Er det en nedskreven politik ja, så tager du en snak med dem og hører hvor langt den ene/de er med jobsøgningen samt tilbyder din hjælp/anbefaling og evt. netværk. Fremadrettet kan du så overveje pros/cons/nice/needs sammen med dine lederkollegaer og HR i forhold til den nuværende politik.

hvis de ikke ret hurtigt retter ind efter firmapolitikken. Tænk hvis det bredte sig som ringe i vandet - alle parforhold vil jo helst have ferie på samme tid, lidt barsel på samme tid, osv. osv. det kan virksomheden ikke være konkurrencedygtig på i længden.

Der er kommet muligheder på efter jeg svarede. Ja altså, du starter med 1, men på en god måde, ikke? Mindre snerrende, ellers tror jeg måske pludselig du selv er lun på Julie. Andre versioner af 2/3/4 indgår vel i dine overvejelser alligevel inden samtalen. 5 kan jeg ikke rigtig li', for hvad er 'konkret'? Så den ville jeg nok holde for mig selv, hvis jeg var så uheldig at forvirre mig derud.

Der er da ikke noget dilemma hér. Firmaets politik er klar, og mindst den ene må finde sig en ny arbejdsplads, eller, hvis firmaet er tilstrækkeligt stort, en helt anden afdeling.

Der er i øvrigt tonsvis af gode grunde til at man ikke vil have kæresteri på arbejdet, så på alle leder og kanter har Ræægge og Domas en rigtig dårlig sag.

Vi er stadigvæk mennesker. Det er ikke firmaets problem, hvem der er kæreste med hvem. Slet ikke så længe de begge stadig leverer varen.

Hvis begge medarbejdere er dygtige og vellidte, så er begge vel bekendte med firmaets politik! Jeg ville tage en samtale med under 6 øjne og spørge dem ligeud om de er kærester.

Svarer de nej, så vil jeg vælge at tro på deres forklaring – i alle tilfælde på foreliggende grundlag.

Svarer de ja, så vil jeg spørge dem om hvad de så havde forestillet sig i relation til firmaets politik og hvad de havde forstillet sig at jeg skulle gøre ved situationen?

De kan ikke fortsætte i samme afdeling.
Jeg har i mine 40+ år på arbejdsmarkedet kun oplevet et par, der kunne adskille arbejde og privatliv.
Til gengæld har jeg oplevet mange par, hvor det gav anledning til ævl og kiv i afdelingen.

Jeg følger firmaets politik og fortæller dem, at den ene eller anden må finde arbejde uden for afdelingen. Siden der er tale om dygtige medarbejdere, opfordrer jeg dem også til at søge internt, så de kan blive i firmaet - der er ingen grund til at forære dem til konkurrenterne.

Samtidig vil jeg nok også tage sagen op med mine egne overordnede og fortælle, at jeg pga. firmaets politik står til at miste en eller to dygtige medarbejdere, og opfordre ledelsen til at ændre denne politik.

Jeg siger min stilling op, vil ikke arbejde i et firma der i den grad blander sig i privatlivet. Det er jo helt til grin og slet ikke 2012 politik.