Jeg har en kollega, som har dårlig ryg - to gange i løbet af arbejdsdagen har hun brug for at udføre et par øvelser for at holde sin ryg i orden. Dat tager en 5-7 minutter hver gang. Det er intet problem. Jeg har også en kollega som er laktoseintolerant, hvilket vores (ret lille) kantine i vid udstrækning sagtens kan håndtere. Og så var der min bekendte som efter en diskusprolaps havde behov for at ligge ned en times tid i løbet af sin arbejdsdag i en længere perode (alternativet var en sygemelding) - hun fik en madras under sit skrivebord og en længere ledning til sin telefon - intet problem. Helt ærligt, så lyder det som om problemet her er at der bliver taget hensyn til religion, og ikke til særlige behov. Det er beskæmmende at læse mange af kommentarerne.
Skrevet af L. Petersen, Tirsdag den 11. september 2012, 07:24
Hvorfor siger man ikke bare til Miriam, at det er i orden, at hun beder i arbejdstiden mod, at hun enten møder tilsvarende tidligere eller går tilsvarende senere?
I forvejen har du bedt kantinebestyreren om at lave Kosher mad til den jødiske medarbejder, lige som der skal være retter uden oksekød til hinduen. Flere veganere klager over, at der er kød, mælk og æg i mange af retterne. Og ham, der er medlem af Anders And sekten vil tåler ikke at der bliver serveret fjerkræ. Kantinebestyreren siger, at han vil have 25% øgede bevillinger for at tage højde for alle disse særkrav.
Hvis Miriam skal have bedepauser, så må hun selv betale. Det siger du til hende og samtidig fortæller du alle rygerne, alle de Facebook afhængige osv, at de gerne må anvende tid på private uvedkommende aktiviteter, men de bliver trukket i løn.
Undskyld mig, men hvis man vil være på det danske arbejdsmarked, så må den enkelte personfinde en måde at håndtere dette på - det skal ikke gå ud over alle andre, at man er religiøs, ryger eller Facebook afhængig
Skrevet af Karsten P. Christensen, Onsdag den 16. maj 2012, 09:13
selvfølgelig skal en person have lov til at bede i arbejdstiden hvis de er overbeviste om at det er en del af Guds åbenbaring. Hvis ikke man følger sin overbevisning kan man jo ikke fungere som et helt menneske.
Der skal være plads til mennesker - ellers er arbejdsmarkedet helt meningsløst! Så er der jo hverken trosfrihed, pluralisme, plads til forskellighed eller andre værdier vi sætter pris på på arbejdsmarkedet. Folk er jo altså i den virkelige verden forskellige og har forskellige livsopfattelser.
At ville dette til livs gennem paroler som "særbehandling" "skik" "nationale normer" er helt forfejlet og helt ude af trit med virkelighedens globale arbejdsmarkeder. Menneskets ret til at følge sin opfattelse af sandheden må stå over alt andet - i det omfang det ikke ikke skader andre. At have en fem-minutters bedepause er ikke at "skade andre".
Det er rygning derimod. Hvorfor de to sager ikke kan sammenlignes. Men de ansatte bør have ret til at ryge udenfor.
Skrevet af kenn mortensen, Onsdag den 16. maj 2012, 10:11
Da jeg var arbejdsgiver, røg jeg med på tanken om at ansætte en solbrændt.
Klogelig spurgte jeg personalet om, hvad de syntes om ideen. Promte kom modspørgsmålet om, hvorfor jeg ville splitte og ødelægge en god arbejdsplads. De vidste nemlig godt, og åbenbart bedre end jeg, at det ville medføre en masse særhensyn, som ville føre til misnøje.
Skulle man noget, måtte det være som Pia-S rigtigt foreslår, at så måtte den bedende optjene tid til dette formål på anden vis. Ligesom det ikke er rimeligt, at rygere og fjæsbogsafhængige skal have ret til måske en halv eller hel times ekstra pause til rygning og andet pjat, skal overtroende af alle arter heller ikke have ret til ekstra pauser.
I det hele taget er det tudetosset, for at bruge et aktuelt udtryk, at udvise så megen politisk korrekthed og gøre så meget knæfald for alle mulige mærkelige holdninger. Enten affinder man sig med forholdene her i landet, eller også fiser man tilbage til de kulturer, hvor systemerne er indrettet anderledes og i overensstemmelse med diverse skik og brug. Vi har jo ikke bedt dem om at komme her til, SLET IKKE.
Skrevet af Knud Madsen, Onsdag den 16. maj 2012, 11:26
Dansk kultur er under afvikling og ændringerne opdages først, når det er muslimerne der skal sørge for at de som tidligere sørgede for at overførselsindkomsterne kom til tiden skal til at forsørge befolkningen, ikke mere er til rådighed.
Skrevet af flemming , Onsdag den 16. maj 2012, 13:56
Der er for mange virksomheder, der ikke ved tilstrækkelig med hensyn til de personer de ansætter. Det er rigtigt at man ikke må diskriminere, men omvendt så skal man heller ikke finde sig i at, ansatte løber om hjørner med en.
Skik følge, eller land fly på visse punkter, og så længe du kan praktisere din religion i din egen fritid så skal alle bondeknolde bare klappe i. Islam kræver IKKE at du dropper arbejdet og beder til gud, så de fleste fjolser der påstår andet bør læse på lektien.
En eller anden påstod at DK ikke havde bedt dem om at komme herop. Jeg kan kun bede vedkommende om at læse på lektien, og lukke arret.
Der er ikke meget der kan skabe konflikter som religion kan. Det hører slet ikke til på en arbejdsplads, som i den henseende bør være neutral af respekt og hensyn til alle - ikke mindst af hensyn til udførelsen af arbejdet. Det er forkert af lederen fra starten af give Miriam særvilkår - det kan kun skabe splid, hvilket en leder må være klar over. Hvad folk bruger deres pauser til, er individuelt, men der må nødvendigvis være lige adgang til pauser for alle. Derfor må man nå til enighed om en pausepolitik. Og den skal ikke indrettes efter Miriams religiøse ønsker. Hun må indrette sig efter de gængse vilkår her i landet.
Skrevet af Charlotte, Torsdag den 17. maj 2012, 14:56
At blive målt på tid er uden fantasi og hører hjemme i tdiligere tider hvor udmålingen af løn starter når man stempler ind og ophører når man stempler ud. Herimellem var der ingen der stillede spørgsmål.
Det interessante er om man når de opgaver man arbejder med og ikke hvornår man udfører dem. I de sidste ende er aktionærerne heller ikke interesserede i om profitten er tjent om onsdagen eller om søndagen. Derfor er det mere spændende og mere relevant for alle parter at lede medarbejderne efter mål der skal opnåes i stedet for at måle dem på tid.
Skrevet af Ivan Thorsen, Fredag den 18. maj 2012, 05:15
Kommentarer
Er problemet i virkeligheden hendes religion??
Jeg har en kollega, som har dårlig ryg - to gange i løbet af arbejdsdagen har hun brug for at udføre et par øvelser for at holde sin ryg i orden. Dat tager en 5-7 minutter hver gang. Det er intet problem. Jeg har også en kollega som er laktoseintolerant, hvilket vores (ret lille) kantine i vid udstrækning sagtens kan håndtere. Og så var der min bekendte som efter en diskusprolaps havde behov for at ligge ned en times tid i løbet af sin arbejdsdag i en længere perode (alternativet var en sygemelding) - hun fik en madras under sit skrivebord og en længere ledning til sin telefon - intet problem. Helt ærligt, så lyder det som om problemet her er at der bliver taget hensyn til religion, og ikke til særlige behov. Det er beskæmmende at læse mange af kommentarerne.
Religion foregår i fritiden, efter arbejdstid.
Følge skik, eller land fly.Væk med al den særbehandling.
Alternativt forslag
Hvorfor siger man ikke bare til Miriam, at det er i orden, at hun beder i arbejdstiden mod, at hun enten møder tilsvarende tidligere eller går tilsvarende senere?
Kantinebestyreren klager
I forvejen har du bedt kantinebestyreren om at lave Kosher mad til den jødiske medarbejder, lige som der skal være retter uden oksekød til hinduen. Flere veganere klager over, at der er kød, mælk og æg i mange af retterne. Og ham, der er medlem af Anders And sekten vil tåler ikke at der bliver serveret fjerkræ. Kantinebestyreren siger, at han vil have 25% øgede bevillinger for at tage højde for alle disse særkrav.
Hvis Miriam skal have bedepauser, så må hun selv betale. Det siger du til hende og samtidig fortæller du alle rygerne, alle de Facebook afhængige osv, at de gerne må anvende tid på private uvedkommende aktiviteter, men de bliver trukket i løn.
Undskyld mig, men hvis man vil være på det danske arbejdsmarked, så må den enkelte personfinde en måde at håndtere dette på - det skal ikke gå ud over alle andre, at man er religiøs, ryger eller Facebook afhængig
selvfølgelig må han/hun bede i arbejdstiden!
selvfølgelig skal en person have lov til at bede i arbejdstiden hvis de er overbeviste om at det er en del af Guds åbenbaring. Hvis ikke man følger sin overbevisning kan man jo ikke fungere som et helt menneske.
Der skal være plads til mennesker - ellers er arbejdsmarkedet helt meningsløst! Så er der jo hverken trosfrihed, pluralisme, plads til forskellighed eller andre værdier vi sætter pris på på arbejdsmarkedet. Folk er jo altså i den virkelige verden forskellige og har forskellige livsopfattelser.
At ville dette til livs gennem paroler som "særbehandling" "skik" "nationale normer" er helt forfejlet og helt ude af trit med virkelighedens globale arbejdsmarkeder. Menneskets ret til at følge sin opfattelse af sandheden må stå over alt andet - i det omfang det ikke ikke skader andre. At have en fem-minutters bedepause er ikke at "skade andre".
Det er rygning derimod. Hvorfor de to sager ikke kan sammenlignes. Men de ansatte bør have ret til at ryge udenfor.
Selvfølgelig skal han/hun ikke bede i arbejdstiden.
Da jeg var arbejdsgiver, røg jeg med på tanken om at ansætte en solbrændt.
Klogelig spurgte jeg personalet om, hvad de syntes om ideen. Promte kom modspørgsmålet om, hvorfor jeg ville splitte og ødelægge en god arbejdsplads. De vidste nemlig godt, og åbenbart bedre end jeg, at det ville medføre en masse særhensyn, som ville føre til misnøje.
Skulle man noget, måtte det være som Pia-S rigtigt foreslår, at så måtte den bedende optjene tid til dette formål på anden vis. Ligesom det ikke er rimeligt, at rygere og fjæsbogsafhængige skal have ret til måske en halv eller hel times ekstra pause til rygning og andet pjat, skal overtroende af alle arter heller ikke have ret til ekstra pauser.
I det hele taget er det tudetosset, for at bruge et aktuelt udtryk, at udvise så megen politisk korrekthed og gøre så meget knæfald for alle mulige mærkelige holdninger. Enten affinder man sig med forholdene her i landet, eller også fiser man tilbage til de kulturer, hvor systemerne er indrettet anderledes og i overensstemmelse med diverse skik og brug. Vi har jo ikke bedt dem om at komme her til, SLET IKKE.
Det er til at kaste op over!
Dansk kultur er under afvikling og ændringerne opdages først, når det er muslimerne der skal sørge for at de som tidligere sørgede for at overførselsindkomsterne kom til tiden skal til at forsørge befolkningen, ikke mere er til rådighed.
Religionen kræver ikke at du smider alt mellem hænderne
Der er for mange virksomheder, der ikke ved tilstrækkelig med hensyn til de personer de ansætter. Det er rigtigt at man ikke må diskriminere, men omvendt så skal man heller ikke finde sig i at, ansatte løber om hjørner med en.
Skik følge, eller land fly på visse punkter, og så længe du kan praktisere din religion i din egen fritid så skal alle bondeknolde bare klappe i. Islam kræver IKKE at du dropper arbejdet og beder til gud, så de fleste fjolser der påstår andet bør læse på lektien.
En eller anden påstod at DK ikke havde bedt dem om at komme herop. Jeg kan kun bede vedkommende om at læse på lektien, og lukke arret.
Religionskrig
Der er ikke meget der kan skabe konflikter som religion kan. Det hører slet ikke til på en arbejdsplads, som i den henseende bør være neutral af respekt og hensyn til alle - ikke mindst af hensyn til udførelsen af arbejdet. Det er forkert af lederen fra starten af give Miriam særvilkår - det kan kun skabe splid, hvilket en leder må være klar over. Hvad folk bruger deres pauser til, er individuelt, men der må nødvendigvis være lige adgang til pauser for alle. Derfor må man nå til enighed om en pausepolitik. Og den skal ikke indrettes efter Miriams religiøse ønsker. Hun må indrette sig efter de gængse vilkår her i landet.
Det handler om produktivitet
At blive målt på tid er uden fantasi og hører hjemme i tdiligere tider hvor udmålingen af løn starter når man stempler ind og ophører når man stempler ud. Herimellem var der ingen der stillede spørgsmål.
Det interessante er om man når de opgaver man arbejder med og ikke hvornår man udfører dem. I de sidste ende er aktionærerne heller ikke interesserede i om profitten er tjent om onsdagen eller om søndagen. Derfor er det mere spændende og mere relevant for alle parter at lede medarbejderne efter mål der skal opnåes i stedet for at måle dem på tid.