Berlingske Business
LIVE
12:19 København Zoo skal have ny direktør

Når de ansatte stjæler af kassen

En sådan berigelse fra medarbejderens side er naturligvis en klokkeklar bortvisningsgrund, hvilket naturligvis er den sædvanlige

følge af, at medarbejderen "har taget af kassen".



I de fleste tilfælde undlader arbejdsgiveren at anmelde

forholdet til politiet, og situationen løses mellem parterne uden politiets indblanding.

Bortvisning

Er berigelsen

eller mistanken om berigelse af en vis størrelsesorden vil arbejdsgiveren omvendt også anmelde forholdet til politiet

som en overtrædelse af straffeloven.



Imidlertid opstår ofte det problem for arbejdsgiveren, hvorledes han skal forholde

sig i en situation, hvor forholdet er anmeldt til politiet, men hvor politiet efterfølgende af den ene eller anden årsag

opgiver en påtale mod medarbejderen i den strafferetlige sag.



Spørgsmålet som her rejser sig er, hvorvidt

bortvisningen fortsat kan anses som berettiget, hvis politiet opgiver en påtale af det anmeldte forhold, eller om medarbejderen

kan kræve erstatning/godtgørelse efter funktionærlovens 2b eller 3 i anledning af bortvisningen. Kan medarbejderen

her med rette påstå, at såfremt en påtale frafaldes, ja da er der samtidig ikke grundlag for en bortvisning,

og dermed være berettiget til erstatning/godtgørelse?

En konkret landsretssag

Østre Landsret har for

nogle få måneder siden truffet en konkret afgørelse i en sådan sag.



Sagen drejede sig om en person,

som i 1997 blev ansat som daglig leder og bestyrer af en cykelforretning. Ultimo 1998 blev lederen bortvist af indehaveren med den

begrundelse, at han havde begået tyveri fra eller underslæb mod cykelforretningen.



Forholdet blev endvidere meldt

til politiet, men politiet og anklagemyndigheden opgav efterfølgende påtale mod medarbejderen i straffesagen. Anklagemyndigheden

udtalte, at politiet i forbindelse med sin efterforskning ganske vist havde konstateret visse uregelmæssigheder og mærkværdige

omstændigheder ved medarbejderens betjening af kasseapparatet.



Imidlertid mente anklagemyndigheden, at en videre forfølgning

af sagen ikke kunne forventes at føre til, at den anmeldte medarbejder kunne findes skyldig. Vurderingen var, at der efter

afhøringerne og videooptagelserne ikke fandtes tilstrækkelige beviser til at opnå en domfældelse.



Der

var ubestridt i den civilretlige sag om bortvisningen, at medarbejderen ikke slog et beløb ind på kasseapparatet, selv

om det tilsvarende beløb blev lagt i pengekassen, hvilket efter arbejdsgiverens opfattelse skulle dække over et afdrag

på ikke et accepteret medarbejderlån fra kassen.



Landsretten udtalte, at anklagemyndighedens opgivelse af påtale

ikke i sig selv havde betydning for en vurdering af, hvorvidt bortvisningen havde været berettiget.



Efter bevisførelsen

i den civilretlige sag vedrørende bortvisningen fandt Landsretten det bevist, at medarbejderen havde tilegnet sig det indtastede beløb,

hvorfor arbejdsgiveren var berettiget til at bortvise medarbejderen. Altså modsat politiet og anklagemyndigheden.



Dette

skyldes blandt andet det forhold, at en straffesag sædvanligvis er en noget alvorligere sag for medarbejderen end den civilretlige

sag, hvorfor der alt andet lige stilles større krav til beviserne i en straffesag.

Konsekvenser

Der kan naturligvis

tænkes andre situationer, hvor politiet og anklagemyndigheden af den ene eller anden grund bliver nødt til at opgive en påtale af et påstået strafferetligt forhold, men det ser altså ikke ud til, at få betydning ved vurderingen af om en bortvisning er berettiget eller ej.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen