Globalt tjek: Ny teknologi har gjort musik nem at kopiere og dele blandt musikforbrugerne, og på få år har musikbranchen mistet omsætning for millioner af kroner. Abonnementsordninger synes at være sidste chance.
13. oktober 2008, 05:30 – opdateret 16. maj 2012, 19:41
Der er andre end aviserne, der kæmper med at udvikle nye forretningsmodeller som svar på ny teknologi, der gør produktet frit og gratis tilgængeligt for alle. Ja, det er musikbranchen, vi tænker på her. En branche, som stort set siden internettet slog igennem, har set sine salgsindtægter svinde ind.
Det er ikke, fordi folk hører mindre musik, men de betaler ikke for den. I strid med ophavsretslovgivningen downloader, kopierer og deler de musikfiler med hinanden. En britisk undersøgelse fra 2007 viste, at fire ud af ti unge downloadede musik illegalt, og at tallet er stigende. En anden undersøgelse, fra i år, viser, at 58 procent af de unge udveksler musikfiler.
Musikbranchen har svaret igen med rasende juridiske angreb, teenagere er blevet slæbt i retten, og internetudbydere truet til at lukke for “piraternes” internetforbindelser. Det sidste er endda nu påbudt ved lov i Frankrig.
Som grafikken her på siden viser, har denne strategi ikke forhindret derouten for salget, men der er heller ikke mange historiske eksempler på, at man med moralske formaninger og lovparagraffer har kunnet forhindre ny teknologi i at blive taget i brug.
Imidlertid er der andre, som prøver at udvikle forretningsmodeller, der kan overleve i den digitale verden. Et par teleselskaber har forsøgt at udbyde musik i abonnement, herunder danske TDC med Play, og nu går mobilproducenten Nokia ind på dette marked med et tilbud om et års ubegrænset musikdownload, hvis man køber en bestemt Nokia-telefon. Og til forskel fra TDCs Play kan man beholde de downloadede numre for evigt. Tilbudet, kaldet “Comes With Music”, CWM, er netop blevet sendt på markedet i Storbritannien, og Nokia Danmark oplyser, at CWM vil komme til Danmark i første halvår af 2009.
CWM ligger i smuk forlængelse af Apples iTunes, hvis musikbutik næppe tjener mange penge til Apple, men til gengæld sikrer, at Apple får solgt nogle flere iPods. Musik er nu ved at blive en massevare, en commodity, noget der kan leveres som tilbehør til det egentlige produkt, om det nu er en iPod eller en Nokia-telefon.
En trist udvikling for musikbranchen, som ellers har haft et årti til at reagere. Økonomer har i årevis peget på, at digital musik begynder at ligne et ekstremt tilfælde af et offentligt gode: Marginalomkostningerne ved den enkeltes brug er nul, uendeligt mange kan bruge godet samtidig, og det er umuligt at udelukke nogen borger fra at bruge godet. Altså ligesom med forsvaret eller vejvæsenet.
Harvard-professoren William H. Fisher beskrev problemet fra en jurists synsvinkel allerede år 2000 i et undervisningspapir kaldet “Digital Music: Problems and Possibilities” og pegede på fem løsninger:
- Skat og tvangslicens
- Elektroniske låsesystemer på filerne
- Reklamefinansiering
- Frivillige bidrag
- Abonnementssalg
Skatteløsningen har aldrig for alvor været diskuteret, de elektroniske låsesystemer holdt musikbrugerne væk og var vist mere noget, it-branchen udviklede for at berolige en skræmt musikbranche, reklamefinansiering ville virke endnu mere frastødende på musikbrugerne end de elektroniske låsesystemer, og frivillige bidrag har ingen ud over Radiohead endnu forsøgt sig med – og det var vist mest en marketinggimmick.
Tilbage står abonnementsordningerne som udvej. Men det bliver næppe musikbranchen selv, der kommer til at administrere dem.
Følg med i danske erhvervslederes dagsorden i Berlingske Nyhedsmagasin, hvor du hver fredag gennem reportager, analyser og interviews kommer tæt på beslutningstagerne:
