13. september 2008, 06:30

Dhaka, onsdag den 22. August 2007: Jette Magnussen har været landechef hos IC Companys i Bangladesh i under et år, da telefonen ringer med en besked om, at hun har en time til at få de 15 ansatte på IC Companys’ landekontor tilbage til deres hjem. Derefter er der udgangsforbud.

Forinden har der været uroligheder i Bangladesh i længere tid, og det har også sat sit præg på kontoret. En medarbejder har en dag fået skåret jakken op og fået en lang flænge ned ad ryggen. En anden er blevet revet af en rickshaw og trampet på.

To dage før opkaldet tager urolighederne igen fat med alt, hvad der følger af vrede menneskemængder og bål i gaderne. Studerende demonstrerer mod overgangsregeringen og undtagelsestilstanden, der allerede har varet over et halvt år. En blanding af hjemløse, cykeltaxa-chauffører og butiksansatte er stødt til de voldelige protester mod militæret, der skyder med tåregas mod menneskeflokkene.

Jette Magnussen har allerede mange gange stået på kontoret med sine ansatte og kigget ud af vinduet uden mulighed for at komme ud til de to tekstilfabrikker, som hun er ansat til at overvåge. Hun tør ikke tage ud, når der er demonstrationer i gaderne, da forsikringen ikke dækker under politiske uroligheder.

Al volden er slem nok, som det allerede er. Men udgangsforbuddet viser sig at være langt mere angstprovokerende. Både telefonnettet, mobilnettet og internettet bliver lukket ned. Radio- og tv-kanalerne ryger også. Jette Magnussen og hendes mand Jess Magnussen og datter Caroline må ikke forlade deres hjem, og i praksis er de fanger på ubestemt tid i deres hus i diplomatområdet Baridhara i Dhaka.

I starten ser Caroline dvd’er på sofaen, og Jette Magnussen laver smykker. Men så begynder bekymringerne at melde sig. Når vi løber tør for drikkevand, hvad gør vi så? Eller mad? Hvis nu Caroline bliver syg? Hvad gør man ved akut opstået sygdom, når der ikke er telefonnet, og når man ikke må gå på gaden? Hvordan reagerer militæret, hvis man alligevel bevæger sig ud?

Udgangsforbuddet varer to dage, men det bliver to meget lange dage for Jette Magnussen og hendes familie, der ikke på forhånd kunne vide, hvor lang tid det ville vare.

Populært outsourcingland
IC Companys er blot en af mange danske virksomheder, der har flyttet en del af produktionen til Bangladesh. Med lønninger langt under niveauet i Indien og Kina er Bangladesh blevet et populært sted for mange tekstilvirksomheder og it-virksomheder.

Der er ikke noget præcist tal på, hvor stor en del af dansk erhvervsliv, der har outsourcet en del af produktionen til det gamle Østpakistan, men tal fra Danmarks statistik viser, at importen fra Bangladesh er tredoblet de sidste ti år fra ca. 300 mio. kr. I 1998 til over 900 mio. kr. sidste år.

Blandt de virksomheder, der får produceret tekstiler i Bangladesh, er konkurrenten Bestseller, Jysk samt en række af de producenter, der fremstiller supermarkedskædernes egne mærker.

Mange af disse virksomheder har flyttet produktion til Bangladesh inden for de seneste tre år og har dermed trodset politiske uroligheder og naturkatastrofer som oversvømmelser og cykloner, der har kostet mange tusinder livet.

Den danske ambassade har omkring 125 danskere registreret som fastboende i Bangladesh. Danskerne i hovedstaden Dhaka holder typisk til omkring ambassadekvarteret, hvor Nordic Club – et lille hus med pool, bordtennis og frikadeller – er blevet deres fælles mødested. Det er ofte her, frokosten indtages, forretningsaftaler indgås og privatfesterne afholdes. Det er også her, Berlingske Nyhedsmagasin møder Jette Magnussen.

Jette Magnussens fulgte med sin mand Jess Magnussen til Bangladesh for knap fem år siden. I starten arbejdede hun med at grundlægge en skole på den fabrik, som manden Jess Magnussen var med til at bygge. Gennem den nordiske klub fik hun et dansk netværk, der for to år siden førte til stillingen som landechef for IC Companys. IC Companys har to underleverandører i Bangladesh. Jette Magnussen leder et kontor med 15 ansatte, hvis opgave det er at finde nye underleverandører samt holde opsyn med, at fabrikkerne overholder IC Companys’ regler for social ansvarlighed.

“Første gang jeg var her, tænkte jeg: ’Hvilket hul’. Det stank, der var beskidt, de harkede og bøvsede lige ved siden af mig, og folk overtrådte i det hele taget min intimsfære. Det hele var meget påtrængende, og det var ikke et sted, jeg havde lyst til at blive,” siger Jette Magnussen.

Oprindeligt var det planen, at Jess Magnussen skulle være et år eller to i Bangladesh uden familien, men den ene spændende udfordring tog den anden både for Jette Magnussen og hendes mand.

Overbefolket
Bangladesh overvælder de fleste, der besøger landet for første gang. Med 130 mio. indbyggere på et område, der er tre gange større end Danmark, svarer befolkningstætheden til, at der skulle bo 50 mio. mennesker i Danmark.

Dhaka er et mylder af mennesker, der stiller sig op og stirrer på udlændinge. Der er få asfalterede veje, få lyskrydssignaler og en vrimmel af cykel-taxaer, der sætter tempoet i trafikken. Det tager to-tre timer at køre 15 km, og trafikken går ofte helt i stå. Når det sker, strømmer gadesælgere, tiggere med synlige handicap eller sygdomme og barfodede børn til bilruderne med bønfald og bedende øjne.

Flere af de europæere, der bor i landet, klager over, at deres børn bliver introverte af det isolerede liv i Dhaka, forklarer Jette Magnussen.

“Børnene kravler ind i sig selv, deres Gameboy, fjernsyn og bøger og lukker verden ude. I princippet er det som et åbent fængsel. Vores datter kan ikke gå en tur, hun kan ikke køre på cykel eller gå i shoppingcentret. Hun kan ikke bevæge sig 200 meter ned ad vejen, uden at der er en bil og en chauffør til rådighed,” siger Jette Magnussen.

Parrets 11-årige datter Caroline går på en amerikansk skole med en meget høj standard, og skolen er en af de ting, familien sætter stor pris på ved at bo i Bangladesh. Livet i Bangladesh har også været med til at modne datteren og bragt familien tæt sammen.

“Livet derhjemme har slet ikke den samme snært af ekstremer, men det har været meget positivt at komme så tæt på en kultur på godt og ondt. Vi kommer hjem med helt andre erfaringer, og vi får input, vi aldrig var kommet i nærheden af derhjemme,” siger Jette Magnussen.

Dhaka, 15. november 2007: Endnu engang sidder Jette Magnussen i et møde, da telefonen ringer med beskeden om, at hun hurtigst muligt skal få sig selv og alle medarbejderne transporteret hjem. Cyklonen Sidr er på vej med 250 km i timen.

Jette Magnussen svarer, at hun har hørt, at uvejret ikke kommer. Det var den melding, medierne kom med tidligere på dagen. Hendes mand er taget ud for at sejle med en flok danske venner fra den nordiske klub.

Jette Magnussen sender alle medarbejderne af sted og tager selv hjem. Der sidder hun sammen med datteren og venter på, at cyklonen rammer. Og venter på at høre fra Jess Magnussen og de andre danskere, der er kørt stik imod de flygtende folkemasser for at nå til havet.

Jette Magnussen og datteren følger Sidrs rasen på CNN og BBC, og de når lige at høre, at cyklonen er tiltaget i styrke og er på vej direkte mod hovedstaden Dhaka, før signalet forsvinder.

Uden for huset kommer der en rasende larm. Og så bliver det helt stille. Så tager cyklonen fat igen med endnu større kraft. Som om naturen spiller kispus med Dhakas befolkning. Det ene øjeblik truende. Det næste øjeblik med en bedragerisk stilhed, der giver et øjebliks illusion om, at mareridtet er overstået, og at uvejret har lagt sig. For så atter at tage fat med vindstød med op til 305 km i timen.

IC Companys har tidligere på dagen foreslået, at Jette Magnussen skaffer en helikopter og får familien fløjet ud af landet. Men hun har afslået, fordi hendes mand befinder sig et eller andet sted uden for Dhaka på en båd.

Senere viser det sig, at Jess Magnussen og hans danske venner har lagt båden i et lille flodleje på ca. fem-otte meter, hvor skibet lige netop kan hvile uden at vugge. Sidr slår af mod trætoppene i den skov, der grænser op til floden. De otte danskere spiller kort uden at vide, hvor galt det i virkeligheden står til.

Katastrofer i kø
Cyklonen Sidr ender med at slå omkring 2.000-3.000 mennesker ihjel, hvoraf mindst 1.100 var fiskere. Øjenvidner har berettet, hvordan den knækkede lygtepæle som tændstikker, rev slumhuse op af jorden og kastede rundt med de store reklameskilte, der står langs vejene i Bangladesh. Cyklonen skabte fem meter høje flodbølger, der ramte en del kystbyer, og der var store oversvømmelser i Dhaka.

Heldigvis blev tabet af menneskeliv minimeret af, at overgangsregeringen evakuerede store dele af de ramte zoner. Tidligere cykloner har dræbt op mod en halv mio. mennesker.

Det er langt fra de eneste naturkatastrofer, som har ramt Bangladesh. Landet har de sidste år været plaget af gentagne oversvømmelser ved regntiden, tsunamien i 2004 og gentagne mindre jordskælv. Dertil skal lægges alle de menneskeskabte katastrofer såsom uroligheder, forurening og forgiftning af maden.

På trods af det hele - urolighederne, katastroferne, usikkerheden og begrænsningerne på den personlige frihed – har familien Magnussen ingen planer om at vende hjem til Danmark.

“Det kan godt være, at det ikke er så sjovt, når du står i det, men det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere. Det har også gjort os stærkere som familie,” siger Jette Magnussen.

Det næste par år står stadig i Dhakas tegn. Derefter står verden åben. Måske Vietnam. Måske Thailand.

“Spørger du mig lige nu, om vi vender hjem til Danmark, så må svaret helt klart være nej,” siger Jette Magnussen.

Skanderborg, august 2008: Jette Magnussen træder ind i personalerummet på Skanderborg Festivalens populære Happy Hippie Bar, som hun mange år i træk har været bestyrer for, når hun er hjemme i Danmark på ferie.

Hun skal egentlig blot hente nogle papirer med statistikker, som hun har glemt i lokalet, men hun bliver grebet af samtalen. Rundt om et bord sidder et dusin af barens frivillige og taler politik.

“Vi har selv ressourcerne i Danmark, og vi har ikke brug for de fremmede. Kvaliteten bliver bare forringet, hvis de kommer her,” siger en af de frivillige.
Jette Magnussen kan mærke blodet stige til hovedet, men hun undlader at kaste sig ud i en diskussion. En af de andre i flokken får svaret for hende:

“Det er ikke særlig kærligt sagt, så den slags kommentarer vil vi frabede os.”
I Bangladesh arbejder hun hver dag med de “fremmede”. Fem år væk fra Danmark og hun er blevet en af dem.

“Jeg føler mig også som en af de fremmede, når jeg er i Danmark. Vores liv er lidt som at eksistere midt imellem ingenting og ingenting. I Bangladesh er vi danskere, men i Danmark er vi dem, der bor i Bangladesh,” siger hun.

Takt og tone og praktiske forhold i Bangladesh:
Personlige relationer er vigtige. Spørg ind til familien, før du går i gang med forretningssnak.

Venstre hånd anses for at være beskidt. Overræk aldrig noget med den.

Visitkort uddeles flittigt. Det er bedst at give dem med højre hånd, mens venstre hånd hviler på højre underarm. Det er et tegn på respekt.

Peg aldrig fodsålerne mod nogen ved f.eks. at side med benene overkors med fodsålen mod din samtalepartner. Dresscode er lettere formelt i pæn skjorte og jakke, men slips og jakkesæt er sjældent nødvendigt. Det er bedst at være tildækket.

Flertallet er muslimer, og det skal der tages hensyn til. Pas f.eks. på med at invitere forretningspartneren på øl eller at give alkohol i gaver. Det kan støde.

Som kvinde skal du vente med at række hånden frem, til modparten gør det. Nogle muslimske mænd foretrækker et nik med hovedet.

Bangladesherne har det med at stille sig op og glo. Tag det med godt humør og hils tilbage.

I Bangladesh bestemmer chefen alt, og de er ikke vant til, at opgaver bliver uddelegeret. Det kan skabe store misforståelser.

Trafikken i Bangladesh er tung og svær. Få en chauffør til at køre dig rundt.

Forretning i Bangladesh handler meget om personlige relationer, og middage og frokoster kan være vigtige for netværket. Men pas på med at sige ja til for mange private invitationer og gaver. Det er bedst at sætte en grænse fra starten.

Fredag er en muslimsk helligdag på niveau med vores søndag. Sæt ikke møder op med de lokale om fredagen.

Har du brug for at kende danske erhvervslederes dagsorden?

Så bestil Berlingske Nyhedsmagasin, hvor du hver fredag gennem reportager, analyser og interviews kommer tæt på beslutningstagerne.