Del : SMS
Berlingske Business

Mediemagten under forandring

13BBMLars-Munch.jpg
Nr. 1: Lars Henrik Munch vurderes at have den største mediemagt. Foto: Carl Redhead

Mediebranchen er i opbrud, og topcheferne i de store mediehuse indtager de øverste placeringer i mediekategorien af dette års Magtanalyse. Chefredaktører på de enkelte medier får sekundære placeringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Magt har mange afskygninger. Der er den direkte magt til at få andre til at gøre noget, de ellers ikke ville. Så er der den lidt mere sofistikerede magt til at sætte dagsordenen for, hvad det overhovedet er, der skal gøres. Og så er der dem, der ikke er synlige i det daglige, men som har magten til at bestemme, hvilken dagsorden der skal prioriteres.

Det er især i den sidste kategori, vi finder toppen af medieverdenen i Berlingske Business Magasins Magtanalyse 2013. De mest magtfulde mediemennesker i Danmark er nemlig alle folk, der ikke træffer de daglige beslutninger på redaktionerne, men som lægger den overordnede strategi for, hvad medierne skal beskæftige sig med, og som har magten til at ændre det danske mediebillede, som vi kender det.

Årets mest magtfulde er Lars Henrik Munch, der som administrerende direktør i JP/Politikens Hus sidder som styrmand på en avismastodont, der med Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken når mere end 1,1 million danskere hver dag. Dertil kommer websites, gratisaviser, lokalaviser og forlag. Endnu en årsag til direktørens magt er dog også en enorm pengetank, som folk i branchen forventer vil komme i arbejde i de kommende år.

»I en tid, hvor der et sket en differentiering af medierne, er JP/Politikens Hus et af de få steder, hvor der for det første er mange titler, og hvor mange for det andet ved, at Lars Munch har råderet over omkring en milliard kroner, der kan sætte handling bag tankerne,« lyder vurderingen fra Peter Bro, professor på Syddansk Universitet og leder af universitets journaliststudie.

Selv er hovedpersonen ikke meget for at sætte ord på, hvorfor han gør sig fortjent til pladsen øverst på listen. Sikkert er det dog, at førstepræmien er vendt tilbage til hjørnebygningen på Rådhuspladsen. Topplaceringen har tidligere nærmest per definition tilhørt Politikens nu afdøde chefredaktør Tøger Seidenfaden, mens hans efterfølger Bo Lidegaard aldrig har været i top fem på magtlisten og i dette års magtanalyse end ikke er at finde i top 10.

»Magt er noget, man får sammen med stillingen. Man får en formel magt, som man skal forsøge at omdanne til reel magt. Magt handler jo om at få noget til at ske, hvilket i udgangspunktet er en god ting,« siger Lars Henrik Munch og understreger:

»Min holdning til magten er, at man kun kan bevare den, hvis man ikke bruger den. Når man bruger den formelt til at få noget igennem, fordi man kan, så mister man samtidig lidt af den. Omvendt hvis man gør sig fortjent til magten, så kan man bevare den.«

Omvæltning på vej

Med dalende læsertal for aviserne og seerflugt hos DR og TV 2 samt et annoncemarked, der nærmest er i frit fald, er der lagt op til omvæltninger i mediebranchen i fremtiden. Blandt toppen af magtlisten er uden tvivl flere af de folk, der kan være med til at sætte et varigt præg på, hvordan mediebilledet vil se ud.

»Mediebilledet i dag er i forandring, og blandt de store mediehuse vil den største ændring være salget af Berlingske Media. Det vil ændre medielandskabet betydeligt, men formodentlig mere på udgiversiden end på læsersiden. Forhåbentlig vil medierne bestå, og derfor vil der for læserne og annoncørerne ikke være en stor forskel, men det vil forandre sig på udgiversiden. Det kan godt være, at det vil rykke på billedet af magten i mediebranchen,« siger Lars Henrik Munch.

Han har selv flere gange været nævnt som en køber af hele eller dele af Berlingske Media. Det samme har Egmonts administrerende direktør, Steffen Kragh, og Aller Press’ administrerende direktør, Pål Thore Krosby, der er på henholdsvis femte- og niendepladsen på dette års liste. For at gøre en handel skal de dog først have en aftale med Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, der på dette års magtliste er faldet fra en første til en tredjeplads.

DRs særlige rolle

Mellem de to avishuschefer finder vi på andenpladsen DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen. Den tidligere direktør for det Kgl. Teater har en noget anderledes rolle end de fleste andre på listen, da han opererer i et felt, hvor økonomi er et spørgsmål om at bruge alle licenskronerne bedst muligt, og hvor udfordringen består i at læse de politiske vinde og rigge sejlet derefter.

»Magt er et begreb, jeg nødigt bruger, for det er svært at finde ud af, hvad det egentligt dækker over. Det er min opgave at samle synspunkterne i bestyrelsen, så der er enighed om linjen. DR er en speciel størrelse, fordi bestyrelsen ikke er professionel, men politisk udpeget. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke agere politisk, men de skal have en føling med den politiske holdning, så der er konsensus i DR og i Folketinget om, hvad DR skal være. Lige nu er vi i en særlig situation, at bestyrelsen er overvejende borgerlig, fordi den blev sammensat under den forrige regering,« siger Michael Christiansen.

»Taler vi om min personlige magt, så kan jeg roligt sige, at der ikke er nogen i DR, der hopper og springer for mig. Der er tradition for et armslængdeprincip, som gør, at bestyrelsen ikke har indflydelse på programmernes indhold. Det er klart, at bestyrelsen kan ændre på vægtningen og nedprioritere underholdning og opprioritere nyheder. Men mere kan vi ikke. Og heldigvis.«

Udflydende mediemagt

Opbrud i mediebranchen og et stadigt mere fragmenteret medieforbrug betyder, at det kan blive sværere at sætte navn på mediemagthaverne i fremtiden. Det mener i hvert fald professor Peter Bro fra Syddansk Universitet. Han påpeger samtidig, at branchens magt relativt set bliver svær at definere i fremtiden.

»Mediernes magt er ikke nedadgående, men det bliver sværere at definere, hvad medier er, og hvem det omfatter. Tidligere var det de klassiske nyhedsmedier, der var de store spillere på området. Men i dag inkluderer medieverdenen også sociale medier, hvor folk bruger mere og mere af deres tid. Samtidig er politiske partier, organisationer og virksomheder begyndt at ansætte journalister selv og gennem de sociale medier kommunikere uden om de traditionelle kanaler,« siger han.

Han nævner formiddagsaviserne som nogle af dem, der har oplevet magten glide dem af hænde i de seneste år. Både Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, og BTs ditto, Olav Skaaning Andersen, er pointmæssigt meget langt fra at komme i top 10 af Magtanalysen.

»Mediernes magt tager udgangspunkt i mediedækningen før og efter, at en sag bliver behandlet. Medierne har ingen adgang i maskinrummet, hvad end der er tale om et direktionslokale eller et møde i regeringen. De kan sætte dagsordenen, men ikke diktere resultaterne,« siger Peter Bro og fortsætter:

»Tabloidmedierne er meget synlige, men de har ikke den magt, de tidligere har haft. Der er stort set ikke en sag, hvor Poul Madsen (Ekstra Bladets redaktør, red.) ikke stiller op og uddeler eller modtager tæsk. Men både Ekstra Bladet og BT har tabt rigtigt mange læsere i de seneste år. De har ikke samme gennemslagskraft, og i dag er de afhængige af, at andre medier kobler sig med på deres historier, hvis det skal rykke noget.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere