Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

MBA-skolernes fornemmelse for grådighed

Specialrapport: Det gik lidt for stærkt, og mange chefer blev lidt for grådige. Det hele kulminerede som bekendt i 2008, men udviklingen har haft indflydelse på flere af MBA-skolerne i Danmark.

Skal en global dansk virksomhed etablere forretning i et land med diktatorisk styre? På den ene side vil forretningen gavne befolkningen, på den anden side vil virksomheden indirekte støtte regimet.

Dilemmaet var og er stadig relevant for mange danske virksomheder, og det giver strateger og ledere svære overvejelser.

De samme overvejelser er relevante for 45 studerende på EMBA-uddannelsen på den danske afdeling af amerikanske AVT Business School, der holder til i København. Associate dean Per Junker Thiesgaard fortæller:

“Vi har haft 45 studerende til at tænke over dilemmaet og lære af det. Og den konkrete virksomhed fik en masse råd, som oven i købet blev kommenteret af en anerkendt professor,” fortæller han.

Den mere detaljerede baggrund for at tage reelle og svære problemstillinger med i undervisningen vender vi tilbage til. Ikke overraskende hænger den tæt sammen med den CSR-bølge, der er skyllet ind over dansk og internationalt erhvervsliv, og som er aktualiseret af den kapitalistiske økonomis kollaps på grund af en for grådig, finansiel industri.

CSR-bølgen har nemlig også ramt MBA-skolerne. Den – og især en verden med større kompleksitet – har påvirket curriculum på flere af landets MBA-skoler, som vi tager en rundtur til.

Læs hvordan krisen har påvirket programmerne på SIMI, CBS, Henley og AVT i Berlingske Nyhedsmagasin fredag 23.oktober.

Prøv Berlingske Nyhedsmagasin i 2 måneder eller læs Berlingske Nyhedsmagasin som e-magasin.

 




Markedet lige nu