10. maj 2008, 08:00

Klassisk, feminint – og lidt drenget. Sådan ser prorektor Lykke Friis’ store lyse kontor ud. Stringente, moderne møbler, et effektivt hæve-sænke-skrivebord samt diverse fodbolde i vinduet, som vidner om hendes glødende interesse for fodbold. Sådan virker Lykke Friis også selv, da hun i lyst tøj og med et stort glad smil skridter ind på kontoret i klaprende høje hæle for at møde Berlingske Nyhedsmagasin og sin mand, seniorkonsulent i Kommunernes Landsforening, Peter Warming.

Men Lykke Friis og Peter Warming har en alt andet end klassisk arbejdsdeling i deres parforhold. Faktisk kalder Peter Warming det for ”omvendt ligestilling”, hvor han har påtaget sig den feminine rolle og Lykke Friis den drengede.

Hierarkisk set er hendes job placeret højere end hans, og hun både tjener og
arbejder mere end ham. Han tager alt det huslige og arbejder 40-45 timer om
ugen. Bortset fra rengøringen, der er outsourcet.

Den rollefordeling har han det fint med. ”Jeg er glad for at købe ind og madlavning
er nærmest min hobby,” siger Peter Warming.

”Og jeg nyder at komme hjem klokken 20, eller hvornår det nu er, og så står maden
på bordet,” siger Lykke Friis.

Der er ingen tvivl om, at parret har fundet balancen i forholdet. Der går en bølge af
respekt, kærlighed og varme imellem dem, mens de nærmest sidder og flirter med hinanden - til trods for - at de har været kærester i 15 år.

Men er det så en tilfældighed, at det er blevet til denne arbejdsdeling?

Måske ikke helt, lyder det fra Peter Warming. For ingen tvivl om at Lykke Friis har drive:

”Jeg er opvokset med, at man gør det så godt, som evnerne rækker, men jeg har
ikke haft sådan en færdig karriereplan, som jeg trækker frem af skuffen. Jeg synes, det er vigtigt at prøve forskellige ting. Det har altid været interessen, der driver værket. Og så er jeg nysgerrig,” siger Lykke Friis.

Parret er enige om, at de på mange måder har et privilegeret liv. De understreger,
at det ikke et fravalg, at de ikke har børn.

Men når det ikke er lykkedes, har de til gengæld nogle fordele, som mange
børnefamilier ikke har. De kan rejse sammen. Og det gør de. Meget. De har netop
været i Washington sammen og deler interessen for både EU-politik og fodbold -
især Bay­ern München – og hvis der bliver spillet en god kamp, kan de godt finde på
at tage af sted en weekend.

”Vi forsøger at inddrage hinanden i arbejdet og planlægge, så vi kan tage med på
hinandens rejser – og heldigvis har vi overlappende interesser.”

Støtte og kærlighed: Arbejdet fylder i Lykke Friis’ dagligdag. Og selvfølgelig har det
sine omkostninger.

”Det er da en illusion at tro andet. Jeg ville da godt bruge mere tid på familien og
vennerne – og sport. Men you can’t have it all. Så det vigtigste er, at man hele tiden er bevidst om sine til- og fravalg,” siger Lykke Friis.

Omvendt mener Peter Warming, at han nogle gange ”scorer billige point” på grund
af arbejdsdelingen. Og han har ikke mødt nedgørende holdninger over sit valg.

”Jeg møder mest respekt og kvinder, der siger: ‘Gud, står du for det hele. Kan jeg ikke lease dig’.”

”Men den måde, vi har valgt at skrue vores forhold sammen på, kan jo ikke
nødvendigvis overføres til andre,” siger Lykke Friis. Hun mener også, at aldersforskellen på 13 år spiller en stor rolle:

”Peter har aldrig følt sig i konkurrence med mig om job. Han er den tand ældre og
hviler meget i sig selv.”

”Der står ingen steder skrevet, hvem der skal tage sig af hvad i et parforhold. Man
skal give plads til hinandens drømme i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Og
så skal man sørge for at blive tidligere færdig med sit studium. Det giver en helt
anden frihed og en større fleksibilitet i livet,” siger Lykke Friis og tilføjer, at det er helt
afgørende, at ægtefællen bakker hendes karrierevalg op.

”Det er et spørgsmål om selvtillid og velvære. Det er altafgørende, når jeg får
ubetinget støtte og kærlighed. Og det er langt vigtigere end hjælpen på
hjemmefronten,” konstaterer Lykke Friis.