15. maj 2009, 06:00

Da danskerne sagde farvel til opturen, sagde de også farvel til friværdi og uimodsagt fremgang. Hvad har de så fået i stedet? Et cirkus med farverige finansfolk, der falder til jorden med et brag, et liv uden uendeligt forbrug og selvfølgelig en uvis fremtid.

Den økonomiske krise rummer det meste. Og den har stoffet til at skabe seværdige film og læseværdige bøger. Det sidste forsøger alt-mulig-manden Morten Hesseldahl.

Ud over sin professionelle titel som administrerende direktør på Dagbladet Information skriver han nemlig også spændingsromaner. I denne måned udkommer hans seneste bog “Natten er lige begyndt”, hvor Hesseldahl har ladet sig inspirere kraftigt af krisen:

“En af hovedpersonerne er en stor dansk entreprenør som får en medarbejder kidnappet i Columbia. Samtidig har han problemer med at finde finansiering til sine byggerier rundt om i verden. Han kan ikke få virksomheden til at køre rundt. Og han er oven i købet lidt af en drømmer, som har sat for mange ting i gang, delvist med tvivlsom finansiering. Problemet med hans cashflow bliver så kombineret med, at den columbianske narkomafia har et stort behov for at få renvasket nogle penge,” fortæller Morten Hesseldahl om sin bog.

Den 44-årige Information-direktør mener, at krisen – ud over at rumme et fantastisk dramaturgisk potentiale – har en opklarende effekt:

“Der har ligget en mystisk forestilling om at folk, som egentlig ikke havde nogen indsigt i økonomi, var enormt smarte investorer, fordi de havde et plus på flere millioner bare ved at sidde i et hus. Det har skabt en masse forventninger om, at fremtiden så enormt lys ud. Der var nærmest udsigt til en uendelig række af golfferier med udsigt over Middelhavet. Den drøm er brast.”

Op til overfladen
Selv om man i bagklogskabens ulideligt klare lys nok burde have vidst, at ingen optur ville vare for evigt, så står vi alligevel i en situation, hvor vi har muligheden for at tackle flere store udfordringer, mener Morten Hesseldahl:

“I virkeligheden mener jeg, at der er to kriser, som rammer sammen. Der er selvfølgelig den økonomiske. Den anden krise er økologisk og handler om bæredygtighed. Man bliver nødt til at se på begge kriser, hvis man skal forstå den stemning, der er opstået hos mange folk. Debatten om bæredygtighed er karakteriseret ved, at alle forfølger deres egne kortsigtede mål, og på den måde får man ingen overordnet styring. Spørgsmålet er, om det ikke er nødvendigt med en eller anden form for overordnet kontrolmekanisme, når det handler om miljøtrusler og forurening. Hvis økonomien også er blevet overnational, så bør man overveje, hvordan man kan gøre for at regulere det overnationalt. Markedet løfter det igennem, som det kan, men samtidig er markedet uperfekt. Derfor er det i ethvert demokratis interesse at lave nogle mekanismer, som kan tage over, hvor markedet ikke kan klare opgaven.”

Hvad peger i retning af, at man kan lave et overnationalt samarbejde?

“Man møder op til klimatopmødet i København, fordi man ved, at man ikke kan løse klimaudfordringen alene,” siger Morten Hesseldahl.

Læs hele interviewet med Morten Hesseldahl i denne uges udgave af Berlingske Nyhedsmagasin, der udkommer fredag 15. maj.