17. november 2008, 14:00 – opdateret 17. maj 2012, 00:44

Som noget ellers uset har en af fondene, KKR, placeret sin egen mand, Henrik Poulsen, i direktørstolen.

Kapitalfondenes overtagelse af TDC sidst i 2005 ledte i lange perioder tankerne hen på bogen ”Barbarians at the Gate” om Henry Kravis’ legendariske overtagelse af tobaks- og kiks-producenten RJR Nabisco tilbage i 1980’erne.

I TDC-opløbet var Henry Kravis’ kapitalfond, Kohlberg Kravis Roberts & Co. (KKR), oprindeligt med i et andet budkonsortium. Men KKR så ud til at tabe til de fire fonde, der i fællesskab blev favoritter til at overtage TDC. Det udløste en kontakt: ”Enten tager I os med i jeres konsortium, eller også byder vi aggressivt imod jer.”

Så var den ged barberet. I kapitalfondskredse siger man ikke nej til KKR.

Siden overtagelsen har de fem kapitalfonde, barbarerne, i nu snart tre år svunget taktstokken over TDC’s ledelse først gennem bestyrelsesformand Henning Dyremose og siden marts i år gennem afløseren Vagn Sørensen. Men målene er ikke helt blevet nået. Samtidig har den omgivende virkelighed ændret sig radikalt.

Resultatet er bestyrelsens – læs fondenes – pludselige fyring tidligt mandag morgen af koncernchef Jens Alder. En leder, som fondene tidligere havde givet opbakning til en op til syv år lang turnaround. Men den tålmodighed er forduftet, og i stedet har fondene ganske usædvanligt placeret en af deres egne tidligere medarbejdere i spidsen for den problemramte virksomhed.

Baggrunden er fiasko i virksomheden og tilsyneladende uenighed i ejerkredsen.

Fiaskoen ses i de nærmest fatamorgana-agtige udsigter til at få solgt TDC. Den mega-transaktion, der skal sikre fondene det kæmpeafkast på 25-35 procent på årsbasis, de normalt går efter.

Den transaktion skal den nye mand, Henrik Poulsen, med egne ord bringe inden for rækkevidde på tre-fire år. Noget af en opgave i lyset af den hidtidige fiasko.

Kapitalfondene, der ser sig selv som eksperter i due diligence, fejlede ved købet og lod sig dupere af informationerne i Henning Dyremoses data-rum. De købte for dyrt på grundlag af optimistiske informationer om den høje kapacitet i TDC’s kobberledninger til forbrugerne og om koncernens effektivitet og stærke markedsposition.

Krisen smadrede business casen
Det nye er, at finanskrisen i det seneste år har sendt aktiekurserne mod gulvet og renten mod himlen – en ikke uvæsentlig del af TDC’s gæld på over 41 mia. kr. er variabelt forrentet.

Den krise kunne kapitalfondene ikke forudse, men den har ramt TDC som en betonklods og nærmest smadret den business case, fondene gik efter ved opkøbet.

Et salg til andre kapitalfonde er umuligt, fordi fondene generelt ikke kan finde finansiering i det aktuelle miljø. En børsnotering er en by i Rusland med de aktuelle kursniveauer og den voldsomme turbulens på aktiemarkederne. Og ingen industriel køber ved sine sansers fulde brug vil røre TDC.

Fondene har været rundt og tilbudt TDC. Ikke for penge – det er opgivet for længst, men for stadig billigere aktier. Men svaret fra andre teleselskaber har været nej.

Det har fået fondene – tilsyneladende anført af KKR – til at miste tålmodigheden med Alders effektiviseringsplan. Topchefen fik en opringning søndag aften om at møde tidligt mandag morgen, og resten er historie.

KKR’s mand i chefstolen
Opkøbet ved årsskiftet 2005-2006, hvor KKR truede sig ind i ejerkredsen, foregik med Kurt Björklund fra kapitalfonden Permira i front. Han indtog efterfølgende formandsposten i TDC, indtil Henning Dyremose kom ind på den post ved selskabets generalforsamling i 2007.

Da Vagn Sørensen tog over som formand året efter, var Kurt Björklund en overgang næstformand. Siden har han overladt den post til den telesagkyndige franskmand Pierre Danon og er nu kun menigt bestyrelsesmedlem i TDC og formand for fondenes fælles selskab, Nordic Telephone Company Holding (NTCH).

Det er vigtigt lige at notere, at fondene klart foretrækker en ekstern formand i stedet for en repræsentant for de fem ejere. Det skyldes, at formanden får adgang til flere informationer end de andre bestyrelsesmedlemmer i kraft af sin løbende kontakt til direktionen, og at konkurrencen mellem de fem er så intens, at ingen af dem normalt vil acceptere, at en anden fond besætter den position.

Men nu – hvor Permiras Kurt Björklund indtager en stadig mere tilbagetrukket position – har kapitalfonden KKR som noget ellers uset placeret sin egen mand i direktørstolen.

Det er en klar indikation af, at KKR mener, at der ikke længere er råd til at udvise tålmodighed, for det er en model, de øvrige fonde ikke umiddelbart har været begejstrede for.

Henrik Poulsen har i 2007-2008 været ansat som operating executive i KKR Cap­stone, der er kontrolleret af KKR. Derefter har han i knap et år kigget Jens Alder over skulderen som en del af ledelsen i TDC Fastnet Norden.

Den oplevelse gav ham ikke umiddelbart inspiration til mere, men derimod lyst til at vende tilbage til kapitalfonds-universet som partner i kapitalfonden Axcel, hvor han skulle være tiltrådt 1. januar. Men tilbuddet om et springavancement fra en position så langt nede i organisationen, at han før udnævnelsen ikke var blandt de 26 ledere og talsmænd på TDC’s hjemmeside, fik ham på andre tanker.

Og tilbuddet fra fondene må være blevet udkrystalliseret af, at Henrik Poulsen i kraft af sit ophold i Fastnet Norden kunne fortælle dem noget, de gerne ville høre, under deres to måneder lange jagt på en erstatning for Jens Alder.

KKR’s barbar eller trojanske hest skal nu supplere effektivisering med mersalg for at forsvare toplinjen.

Kosmetik til toplinjen
Det kommende TDC-julekatalog bliver givet en tung sag for postbudene at slæbe rundt, for det er stort set kun ved at udvide forretningsområdet med salg af allehånde digitale apparater, at toplinjen kan forsvares på kort sigt.

Fondene er næppe villige til at lade TDC investere i emerging markets, som flere af konkurrenterne har gjort med succes. Så forsvaret af toplinjen bliver i højere grad en kosmetisk operation end en reel forandring i håb om, at kommende købere ikke får øje på, at ændringerne er kunstige.

Men fortjenstmarginalerne på at sælge digitalt isenkram er tynde. Derfor kommer Henrik Poulsen reelt til at fokusere på at få endnu mere gang i besparelserne. Det er det, der skal til, hvis TDC’s bundlinje skal kunne forrente sin egen gæld på 41 mia. kr., betale leasingudgifterne på 9 mia. kr. og forrente den gæld på 14 mia. kr., der er optaget til købet i fondenes fælles selskab NTCH – og derefter lokke købere til.

Henrik Poulsen skal balancere mellem ejerpresset og faren for uro og arbejdsnedlæggelser i TDC. Om den balancegang lykkes, er et helt åbent spørgsmål.

At fyre en topchef er den letteste sag i verden. Det er derimod en kunst at finde en afløser, der er bedre end den fyrede. Det ved Jens Alder, der selv fjernede forgængeren Henning Dyremoses ledelsesteam. Og det kan bestyrelsesformand Vagn Sørensen også komme til at sande.

TDC’s problemkatalog
TDC er…

• for omkostningstung.
• bagud med sin it-infrastruktur.
• plaget af dårlig service og ditto image.
• kun i kontakt med kunderne via kobberledninger, der falder ud, når hastig­hederne skrues op.
• plaget af medarbejderflugt og højt sygefravær.
• ramt af et betydeligt prispres, der øges.
• fyldt med ukurant goodwill i det dyrt opkøbte mobilselskab Sunrise.
• ramt af skatteindgrebet mod tynd kapitalisering.
• presset af elselskabernes fibernet og det kommende digitale terrestriske sendenet.
• overhalet af tidligt gennembrud for hurtigt mobilt bredbånd.