Mød A.P. Møller - Mærsks toplobbyist i Kina, Jens Eskelund.
26. marts 2010, 06:00
Møder med myndighedsrepræsentanter hører til en af Jens Eskelunds hovedbeskæftigelser som chef for A.P. Møller - Mærsks kontor for regeringsrelationer, lobbyisme, licenser og tilladelser i Beijing.
Som en stor spiller på det kinesiske transportmarked har det betydning at være i tæt dialog med myndighederne – ikke mindst i et land, hvor udviklingstakten er sat på "fuld kraft frem". Heldigvis er dialogen blevet lettere med årene, fortæller han:
"På det område er der sket meget. For 10 år siden lyttede regeringen ikke meget til virksomhederne. I dag inviteres vi til dialog, selv om vi sommetider godt kunne ønske os en længere høringsfase," fortæller Jens Eskelund.
Frontløber: På lobby-fronten hører Mærsk formentlig til en af frontløberne blandt danske virksomheder i Kina i kraft af selskabets lange historie i landet. Mærsk anløb første gang en kinesisk havn i 1924, og i 1928 etablerede rederiet sin første service mellem USA og Fjernøsten med anløb i Shanghai. Siden er engagementet vokset, og der er kinesiske eksportvarer i en tredjedel af rederiets containtertransporter.
Jens Eskelunds egen historie hos Mærsk og i Kina er kun 12 år gammel, men i nyere kinesisk historie er det faktisk lang tid. Et minde fra hans første entré i Kina i 1998 sætter tingene lidt i relief. Dengang blev han hentet af sin kinesiske svigerfar i en bedaget russisk Volga og indlogeret i en et-værelses lejlighed, hvor damer med røde armbånd adviserede ham om, hvornår det var på tide for ham at forny sit visum. Hans kone blev spurgt, om hun var gravid, og blev af damerne erindret om, at hun kun måtte få ét barn.
"På den måde er det helt tydeligt, at myndighederne har trukket sig tilbage og tilladt en højere grad af personlig frihed," fortæller han.
Linket mellem Jens Eskelunds personlige historier og Kinas historie fortæller mest om, hvor stærkt udviklingen går i Kina, og hvorfor et kontor med fokus på regeringsrelationer spiller en central rolle for Mærsk i Kina.
"Det handler om at have kontakt til de rigtige folk, om at have fingeren på pulsen og forstå systemet. På det punkt har Kina ændret sig. Alt er mere transparent, mere åbent, og der er vilje til dialog. Vi mødes jævnligt med myndighederne for at høre, hvad der sker – og forstå, hvor der er udvikling," siger han.
Læs hele artiklen i Berlingske Nyhedsmagasins særnummer Kina 2010. Kan købes i løssalg, i abonnement eller på www.bny.dk/Kina
