18. februar 2009, 18:41 – opdateret 21. februar 2009, 18:12

Det er sjældent, de mødes alle tre. Og endnu mere sjældent, at de på deres arbejdsplads befinder sig i et lokale uden mænd. Men sådan er det denne dag, hvor vi har sat Rambøll Danmarks tre kvindelige direktører stævne for at tale om forskellen i ledelsesstil mellem kvinder og mænd – og konsekvenserne af den i en tid med allround-krise. Rambøll er en typisk mandsdomineret arbejdsplads, og de tre udgør et absolut mindretal af den samlede ledelsesgruppe på en snes.

Som Hanne Christensen, Ida Garre og Lone Møller Sørensen ser det helt overordnet, går begge køn målrettet efter bundlinjen i deres ledelsesmæssige praksis. Men stilen på vejen dertil kan være meget forskellig. For eksempel mener de, at fokus deles, når det kommer til bonus eller bedste arbejdsplads.

“Selv om det er krisetid, skal vi fortsat gå efter at være den bedste arbejdsplads. Men jeg oplever, at mændene her ofte tænker mere på, hvilken indflydelse beslutningerne har på deres bonus,” siger klimadirektør Hanne Christensen med et afvæbnende glimt i øjet.

Det er lykkedes at samle de tre direktører her i mødelokalet på første sal i den typiske 70’er-bygning ved Kongevejen i Virum, nord for København, hvor Rambøll Danmark holder til. Og tag endelig ikke fejl, ingen af dem kunne drømme om at fremme medarbejdere af hunkøn og er også enige om hvorfor:

“Når man sætter en ledelsesgruppe sammen, er det vigtigt at sikre mangfoldigheden – på alle ledder. At kvinderne så måske skal have et ekstra skub, er noget andet,” siger Lone Møller Sørensen, direktør for byggeriet i Region København.

Dette skub får de dog ikke i Rambøll. For virksomheden har ingen politik for at fremme kvinder i ledelse. Og det skal den heller ikke have, ifølge de tre kvindelige direktører. De ønsker nemlig ikke at blive mistænkt for kun at være blevet udnævnt som ledere på grund af deres køn i stedet for kvalifikationerne.

“Rambøll er et sted med mange mandlige kolleger. Og vi ville ikke få et ben til jorden, hvis man opererede med positiv særbehandling her,” siger Hanne Christensen.

Vis at du tør

Alle tre direktører er godt tilfredse med, at de har fået deres stjerner på skuldrene, fordi de aktivt har valgt at gå efter lederposterne. Som Lone Møller Sørensen siger:

“Jeg fik tidligt smag for at være med til at udvikle forretningen og sætte mit præg på tingene. Desuden syntes jeg, at det kunne være spændende at være med til at sammensætte en gruppe mennesker, som kan udrette noget godt i fællesskab. Og det er måske noget af det, vi har særligt fokus på som kvindelige ledere – altså at man når langt mere, når man kan motivere en hel flok til at løfte i fællesskab.”

Det er markedsdirektør for erhvervs- og boligbyggeri i Rambøll Danmark, Ida Garre, helt enig med hende i. Og så tilføjer hun:

“Min oplevelse er, at når man går efter magten, så får man den også. Man skal ikke være bange for at vise, at man gerne vil være leder. Og den bedste metode er ikke at skrue rundsave på albuerne, men at kaste sig over arbejdet, vise, at man er parat til og tør påtage sig opgaverne – og så selvfølgelig løse dem tilfredsstillende.”

Ifølge de tre kvindelige direktører er baggrunden for at ville lederjobbet nok relativ tens for mænd og kvinder.

“Men for kvinder er det ofte et mere bevidst tilvalg og ikke et naturligt næste trin,” siger Lone Møller Sørensen.

Til gengæld lægger de to køn vægt på forskellige ting i forbindelse med udnævnelsen. Som Hanne Christensen fortæller:

“Meget firkantet kan man måske sige, at mænd fokuserer mere på materielle goder. Men for mig handlede det mest om, at jobbet og familielivet skulle hænge sammen. Det er jo ligegyldigt, hvilken bil jeg kører i, hvis jeg ikke kan få det hele til at fungere i en helhed.”

Og det med helheden er et nøgleord for de tre kvindelige Rambøll-direktører – og et, de ofte tager i brug, når talen falder på kønnenes forskellige lederegenskaber.

“Vi tænker mere hele vejen rundt, hvor mændene i deres iver for at få ekspederet sagerne fokuserer mere ensidigt,” påpeger Hanne Christensen.

Og Lone Møller Sørensen siger:

“Mænd og kvinder er selvfølgelig lige fokuserede på resultater. Men mændene har måske mere øje på en konkret løsning af en specifik opgave. De går med næsen helt nede i sporet, hvor vi har øje på både helheden og alle de andre opgaver, der skal løses.”

Eller som Ida Garre siger:

“Det er noget med at kunne holde mange bolde i luften. Det er vi bedre til end mændene. Derfor kan vi se længere frem og holde styr på flere perspektiver.”

Og Hanne Christensen mener, at man hertil skal lægge, at “det ofte er kvinderne, der kommer med de lidt skæve og anderledes ideer. Dem, der går lidt ud over det sædvanlige. Vi er gode til at få medarbejderne til at turde. Det er det, der gør forskellen. Ellers udvikler vi ikke virksomheden. Og i sidste ende er det jo det allermest interessante.”

Ifølge de tre Rambøll-direktører er de typisk kvindelige lederegenskaber holdånd, empati og så det at have helhedsperspektiverne på plads. Deres korte karakteristik af den kvindelige leder er, at hun er resultatorienteret på den korte bane, samtidig med at hun tænker det langsigtede perspektiv med. Og er det så egenskaber, som falder ud til kvindernes fordel i krisetider, så de er bedre til at styre en virksomhed gennem en økonomisk nedtur?

“Som leder handler det i krisetider selvfølgelig om at tænke på dem, der skal afskediges, men sørme også på dem, der bliver tilbage. Det er uhyre vigtigt at sørge for en god teamspirit, og for at disse medarbejdere kan se en fremtid med perspektiv i. Det kræver, at man informerer dem og inddrager dem så meget som muligt i processen,” siger Ida Garre.

Det bekræfter Lone Møller Sørensen, som i tidligere job har været med til at tilpasse, fyre og krisestyre:

“Man skal skabe en menneskelig proces for dem, der fyres. Men det er mindst lige så vigtigt at motivere de tilbageværende, så de kan se, at der er en verden bagefter. Derfor havde jeg meget fokus på kommunikationen og på at engagere medarbejderne i processen, så de kunne føle, at de var med til at gøre en forskel.”

Samme erfaringer har Hanne Christensen gjort sig:

“Det handler meget om at få gjort klart for dem, der bliver tilbage, at de vil blive behandlet ordentligt, hvis det en dag skulle blive deres tur. Så i krisetider er det om muligt endnu vigtigere, at vi holder fast i værdigrundlaget og dermed den måde, vi behandler folk på. Jeg tror, at vi som kvinder lægger lidt mere hjerte i denne proces og er mere engagerede i, at vores medarbejdere har det godt og kan blive ved at se udviklingsmulighederne, samtidig med at vi går benhårdt efter resultaterne. Omvendt tror jeg også, at vi bløder mere, når vi er nødt til at være de hårde, for eksempel i forhold til at skulle afskedige folk.”

Visioner med hold i

Det er langt hen ad vejen det samme billede, der kommer frem i en undersøgelse af kvindelige lederes karakteristika, som netop er gennemført på Insead. Ifølge den scorer kvinderne bedre på alle punkter, der gælder lederegenskaber, undtagen på et enkelt afgørende, nemlig visioner.

Helt sådan oplever de tre kvindelige Rambøll-direktører det dog ikke, om end de et stykke ad vejen er enige:

“Jeg vil ikke sige, at vi er udsigtsløse. Men når vi har visioner, vil vi gerne kunne se vejen derhen. Det skal ikke blive så meget fremtidsmusik, at planerne aldrig bliver til noget,” siger Hanne Christensen.

“I krisetider tårner tingene sig op for medarbejderne. I den situation efterspørger de derfor nogle ledere, der tror på fremtiden og kan vise dem, hvordan vi kommer hen, hvor vi gerne vil. De har brug for at mærke, at der er realiteter bag visionerne,” supplerer Ida Garre, og Lone Møller Sørensen siger:

“Basalt set så har vi nok mere fokus på visioner med realisme end luftkasteller. Særligt i krisetider er det jo vigtigt at tænke både langsigtet og realistisk for at skabe motivation og resultater.”

En forsker har tidligere udtalt til Berlingske Nyhedsmagasin, at krisen kan blive de kvindelige lederes chance: Mange mænd vil forsøge at undgå udnævnelser, fordi de er bange for at stå som den leder, der tabte. Og det kan de tre kvinder godt genkende:

“Jeg tror, at kvinderne i højere grad vil sige til sig selv, at nu vil jeg prøve, om jeg kan gøre den forskel, der skal til for at trække virksomheden ud af krisen. Vi tænker ikke så meget over, hvad der sker bagefter, og om vi vil komme til at stå som syndebukken, hvis det ikke lykkes. Det er mere mændene,” siger Hanne Christensen. Eller som Ida Garre udtrykker det:

“Ofte er jobbet jo mere spændende, når der er udfordringer. For rider du bare med på en bølge, kan du ikke se, om du gør en forskel, eller om det bare er bølgen, der er tilstrækkelig kraftig. Men er der ingen bølge, kan du se, om det lykkes for dig. Og det er da mere spændende.”