Finansielle tab skabt af subprimekrisen i USA har nået banker i Danmark. Men nu er der tegn på, at problemerne er ved at tage af. Jokeren er, hvis den reale økonomi fortsætter nedturen.
30. april 2008, 12:21 – opdateret 6. maj 2008, 19:03
Det er velkendt, at er man i en mørklagt tunnel og aner lys for enden af den, så er det afgørende, om man forveksler dagslys med lyset fra et modkørende tog. Men uanset om det er det ene eller andet, er der virkelig god grund til at se nærmere på det glimtende lys.
Den internationale finanskrise breder sig tilsyneladende støt og sendte i den forgangne uge rystelser igennem Danske Banks kvartalsregnskab. Krisen er sat i gang af dårlige lån til ikke-kreditværdige amerikanske boligejere samt righoldig finansiel ingeniørkunst, der skulle fordele risiciene på disse boliglån bredt ud. Målet var en så bred risikofordeling, at den var til at se bort fra for den enkelte investor.
Kunsten lykkedes som bekendt kun delvist. Risiciene blev som planlagt smurt
meget, meget bredt ud, men risiciene for den enkelte investor var langt langt fra noget, man kunne se bort fra. Hensættelsesbehov, tab, fare for megatab og frygt for finanshuses kollaps har hærget i månedsvis.
Resultatet er, at alle finansielle priser, der gerne skulle være høje, er faldet måned for måned, og modsat for de finansielle priser, der helst skal være lave. Men Danske Bank har i en analyse af den finansielle uro fundet et par lys i mørket. Generelt ser april ud til at være gået lidt bedre end marts, og det er første tegn på, at der kan være en vending på vej i krisebilledet.
Nu var marts faktisk ganske grum. Investeringsbanken Bear Sterns kom på gravens rand på grund af likviditetstræk og generel ulyst til at handle med banken. Men den blev reddet af J.P. Morgan. Federal Reserve tilførte markedet mere likviditet. Og en række amerikanske investeringsbanker fremlagde regnskaber, der nok var tabsplagede, men alligevel så langt bedre ud end ventet.
Lyset i april er i høj grad knyttet til genforsikringsselskaberne Ambac og MBIA. Disse såkaldte monolines har kun et eneste produkt, nemlig genforsikring af de obligationskonstruktioner, der finansierer amerikanske boliglån. I takt med tvangsauktionernes fart mod himlen er deres aktiekurser styrtdykket.
Men faldet er stoppet en lottokupons højde over nulpunktet. Faldet stoppede faktisk i marts, og det ser ud til, at aktiekurserne har stabiliseret sig.
Forklaringen finder man ved at se på kursindeks for subprimelån, f.eks. ABX Home Equity Index. Indeksene for de lavt ratede papirer har været stabile siden udgangen af februar efter otte måneders systematiske fald, og indeksene for AAA-ratede papirer er steget lidt.
Samtidig er det lykkedes Ambac at komme op over kapitalkravet bag Standard &
Poor’s AAA-rating af virksomheden i første kvartal i år, og det er realistisk af komme over Moody’s tilsvarende kapitalkrav i andet kvartal.
Det betyder ikke, at problemerne forsvinder som dug for solen. Der er fortsat
massive pengemarkedsproblemer med mangel på likviditet og øgede rente-
spreads. Og der skal nok komme yderligere tab i den finansielle sektor.
Men helt overordnet kan det se ud til, at langt hovedparten af finanshusene har taget de tab, der er, og har foretaget de nødvendige nedskrivninger og hensættelser. Faren for en egentlig nedsmeltning af det monetære system på grund af skødesløs kreditgivning og ubegribelige finansieringskonstruktioner synes aftagende.
Lyset i tunnelen kan være et glimt af dagslys. Men det hindrer ikke, at man samtidig kan stå over for et modkørende tog.
Økonomen Mohamed El-Erian, co-chief executive i den amerikanske porteføljeforvalter Pimco, peger på den oplagte risiko for, at den skrøbelige finansielle sektor, der lige er ved at komme til hægterne, kan blive kørt over af den realøkonomiske tilbagegang, der accelererer i USA.
Lige nu er sektoren ikke klædt godt på til tab i den helt almindelige bankforretning.






























































