20. februar 2008, 17:01 – opdateret 25. februar 2008, 21:22

Det store, men svindende overskud på de offentlige finanser og det endnu hastigere svindende plus på betalingsbalancen er på vej til at komme under yderligere pres.

Det er det gennemgående budskab fra OECD i forbindelse med offentliggørelsen af Economic Survey for Danmark i den forløbne uge.

Forklaringen er den høje økonomiske aktivitet med høj kapacitetsudnyttelse og få ledige ressourcer, der er ved at accelerere en længe truende lønspiral. En lønspiral der - efter OECD satte det sidste punktum i rapporten - har fået et ekstra skub af forliget om lønpakken til de offentligt ansatte på 12,8 procent over tre år. En pakke de kommunalt ansatte vil have halvanden procent oven i. Og en pakke de privatansatte hurtigt vil skaffe sig kompensation for gennem accelererende lønglidning.

En uholdbar lønudvikling vil forstærke problemerne med konkurrenceevnen og betalingsbalancen og vil dermed fremprovokere et indgreb, der bremser væksten.

For at undgå en hård landing for det danske opsving peger OECD på behovet for at trække 20.000 ud på arbejdsmarkedet - på toppen af regeringens beskæftigelsesplan.

Det er et meget ambitiøst mål. Men det samme kan man ikke sige om de standardforslag, økonomerne i Paris trækker af stalden for at nå målene.

OECDs standardforslag er lavere marginalskat og nye stramninger i dagpengesystemet. De forslag er ikke uden effekt i forhold til at øge arbejdsudbuddet, men især forslaget om lavere marginalskat - der ifølge OECD skal være fuldt finansieret på grund af den økonomiske overophedning - er ikke særlig fokuseret i lyset af OECD’s egne undersøgelser af det danske arbejdsmarked.

De undersøgelser viser, at det aktuelle opsving ikke har skabt job til nær så mange som under tidligere opsving - fordi kapacitetsudnyttelsen i forvejen var ganske høj.

Især kvinderne, der stadig har lavere erhvervsfrekvens end mændene, har bidraget relativt mindre til jobvæksten under dette opsving end tidligere.

Til gengæld har ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere endnu engang bidraget relativt mest til jobskabelsen – om end også i mindre omfang end under tidligere opsving.

Indvandrere og efterkommere efter indvandrere fra ikke-vestlige lande samt kvinder har generelt set ikke fokus på den højeste marginalskat. Flertallet er lavtlønnede.

Samtidig har regeringen faktisk allerede lempet skatten for personer med høje indkomster ved at fastlåse ejendomsværdiskatten og gennemføre to skattepakker. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de to tiendedele med de højeste indkomster har fået en gevinst, der svarer til 3,5 procent af deres bruttoindkomster.

Effekten af den første skattepakke burde man kunne se effekterne af i OECDs analyse af jobskabelsen, men det kan man ikke. Flere arbejder mere under dette opsving end tidligere, men højtlønnede falder ikke særskilt i øjnene.

De arbejdskraftreserver, der kan udnyttes for at mindske presset på arbejdsmarkedet, findes hos kvinder, indvandrere og deres efterkommere, arbejdsløse, der kan aktiveres meget hurtigt, førtidspensionister, der kan tilbydes skånsomme job, og ældre, der kan vælge at udskyde deres tilbagetrækning, hvis de finder det attraktivt.

I det omfang skattesystemet kan gøre mere erhvervsarbejde attraktivt for disse grupper, virker det oplagt, at lempelser i bunden af skattesystemet f.eks. i form af et større beskæftigelsesfradrag vil virke meget mere effektivt end lempelser af de højeste marginalskatter.