Lego er gjort salgsklar, mener forfatteren til en ny bog om Lego-arvingerne. Selskabskonstruktionerne er ændret på det seneste, der er solgt ud af ejendommene og suget store beløb ud af virksomheden til ejerfamiliernes formueselskaber.
8. oktober 2008, 07:00
Alle de forberedelser, en køber kan ønske sig, er gennemført, påpeger Søren Jakobsen, der i bogen ”Lego-arven” giver de seks Kirk-børn i fjerde generation en hård medfart.
Generelt har de hverken vist evner eller interesse for at gå ind i driften af Lego. Spørgsmålet er blot, hvornår den nuværende patriark, Kjeld Kirk Kristiansen, giver sine børn råderet over Lego og formueselskaberne. Berlingske Nyhedsmagasin bringer her sidste halvdel af bogens afsluttende kapitel og præsenterer de seks diskrete unge milliardærer i fjerde generation.
Søren Jacobsens fortælling begynder efter, at han har gennemgået opsplitningen af de gamle ejerselskaber bag Lego, så Kjeld Kirk Kristiansens og søsteren Gunhild Kirk Johansens to familiegrene nu har hver sin del af Lego-formuen:
Lego strippet
I begge familiegrene er de personlige formuer således rigelige til, at alle personlige (materielle) drømme kan realiseres. Kan de ikke, er drømmene meget vilde.
Med redningsplanen for Lego og den deraf følgende opdeling af formue-interesserne ved spaltningen af Kirkbi er der imidlertid sket andet og mere, end at Kirk Johansen-grenen har afskaffet sin tabsrisiko, hvis der skulle komme en fremtidig krise i Lego.
Kirk Kristiansen-familien har gjort det samme – bare i camoufleret form. I redningsplanen for Lego har nemlig været indlagt et strip-nummer, der billedligt talt har omfattet alle typer klædningsstykker.
Milliardværdier er flyttet fra Lego-koncernens produktions- og salgsenheder, og værdierne er fordelt til Kirkbi og til Kirk Kristiansen-familiens holdingselskab, som opstår, når Lego Holding og Kirkbi Invest sammenlægges.
Det er naturligt, at aktionærer forventer og forlanger udbytte af deres aktieinvesteringer. Lego skiller sig dog ud fra andre selskaber, idet ejerfamilien under den værste del af Lego-krisen trak trecifrede millionbeløb ud af virksomheden. Det var så bemærkelsesværdigt, at selv den borgerligt forankrede avis Berlingske Tidende tog fat på emnet i kritiske artikler 23. oktober 2004. Under en seksspaltet overskrift: ”Kirk tjener fortsat millioner” beskrev journalisterne Jakob Risom og Morten Crone, hvad der foregik. Ikke blot forløb royalty-betalingerne planmæssigt til Kirkbi – med 60 mio. i 2003. Nej, oven i royaltybetalingerne har Lego Company ifølge Jesper Ovesen (tidl. finansdirektør, red.) sendt trecifrede årlige dividendebetalinger til ejerne.
”2002 dividenden blev 223 mio., der gik ud af egenkapitalen. Året før blev der betalt 150 millioner i dividende.”
Da de to journalister borede i, hvorfor Kjeld undlod at benytte den genvej til
forbedring af Lego Companys økonomi, det ville være at suspendere betalingen af
royalty til Kirkbi-selskaberne, svarede daværende administrerende direktør i Kirkbi
Bent Pedersen:
”Fordi han (Kjeld) betragter royaltyforholdet mellem Kirkbi og Lego som en kommerciel aftale. Samtidig er Kjeld Kirk Kristiansen nødt til at tage hensyn til de andre aktionærer i Kirkbi.”
Anden store aktionær er Gunhild, og i de senere år af Kirkbis historie har det årlige
aktieudbytte været godt 25 mio. med broderparten til Kjeld. Kirkbis økonomi var i
2004 i så god stand, at selskabet sagtens kunne have tålt en suspendering af
royalty-betalingen uden at reducere sin egen udbyttebetaling.
Da Lego satte sin rekord i underskud, stoppede udbyttebetalingen til Lego Holding. Det var midlertidigt. Efter at krisen er overvundet, er udbyttebetaling blevet til udsugning.
I helikopterperspektiv er næsten hele det opsamlede overskud i Lego, siden krisen blev overvundet, sendt i sikkerhed uden for Lego-koncernen selv. Det akkumulerede overskud (efter skat) udgør 3.024 mio. over tre regnskabsår (2005-2007), heraf er 2.800 mio. sendt videre.
Det er sket på følgende måde: Lego-fonden har fået en gave på 100 mio. Kirkbi har fire år før tid fået tilbagebetalt et lån på 800 mio., som bankerne pressede familien til at yde. De 800 mio. blev meget belejligt returneret før spaltningen, selv om Kirkbi først kunne forlange lånet indfriet i 2011.
Man kan således sige, at Lego har bidraget godt til den store guldspray, familien valgte at foretage i forbindelse med spaltningen af Kirkbi.
Det største beløb, der er hentet ud af Lego, i alt 1.900 mio., udgøres af tre års aktionærudbytte, som er videresendt til Lego-fonden og de fire familieaktionærer. Familieaktionærerne har hermed fået mulighed for at trække ca. 1.400 mio. ud af deres investeringsselskab, nemlig den udbytteandel, det 75 procents ejerskab giver dem.
Det allerstørste bidrag fra det reddede Lego er kommet efter generalforsamlingen i april 2008, hvor Lego-koncernens aktionærer (også styret af Kjeld) besluttede, at deres holdingselskab skulle have endnu en milliard kr. i udbytte.
Beløbet er så stort i forhold til resultatet på bundlinjen, at man andre steder kunne finde på at tale om selskabstømning. De børsnoterede selskaber, Kjeld ikke vil have Lego sammenlignet med på grund af investorernes interesse i oplysninger og appetit på kortsigtede dispositioner og stort udbytte, udbetaler en langt mindre andel af årsoverskuddene, end Lego-koncernen nu gør. I børsnoterede selskaber anses det for flot, hvis udbyttet samlet udgør omkring 35 procent.
Klargjort til salg
Kirk Kristiansen-familien har naturligvis lov til at beslutte, i hvilken pengekasse dens formue skal være placeret. Det bemærkelsesværdige er dog, at Legos store udbyttebetaling er koblet sammen med en fortsat tømning af koncernen. Udefra kan det fortolkes, som om familien garderer sig mod en ny krise – eller har noget helt andet i tankerne.
I regnskabsåret 2006 blev resultatet pyntet med salg af ejendomme for 141 mio., og i regnskabet for 2007 udgør indtægten ved salg af bygninger 224 mio. kr. Salget af bygninger er fortsat i 2008.
Tilbage er altså et Lego, der først måtte sælge ud af værdierne – Legolandene
f.eks. – for at klare bankernes krav. Men derefter fortsætter udsalget af faste værdier, uden at rettighederne til Lego-licenser og varemærker dermed er kommet i koncernens eje. Disse rettigheder ligger stadig i Kirk Kristiansen-familiens holdingselskab og kan handles særskilt.
Som Lego fremstår medio 2008, ligner det en virksomhed, der er gjort klar til salg den dag, familien synes, tiden er inde. Alle de forberedelser, en køber kan ønske sig, er gennemført, mens medarbejderne har knoklet og troet, at det hele drejede sig om at redde så mange arbejdspladser som muligt i Billund. Jo tak, og gratiale på 7.500 kr. pr. næse har de fået, men årsgratialet fra 2007, udbetalt før jul, er et meget lille beløb sammenlignet med de skattefri udlodninger, de to grene i ejerfamilien har bevilget sig selv i forbindelse med spaltningen af Kirkbi.
Det mulige salgssignal ligger i disse kendsgerninger: Nu er der ikke længere to familiegrene, der skal adskille deres økonomiske interesser i et kombineret holding- og investeringsselskab. Legos beholdning af faste anlæg er reduceret til det strengt nødvendige. Det meste af produktionen flyttes til lavtlønsområder.
Og skulle Lego komme ud i nye vanskeligheder, har Kirk Kristiansen-familien garderet sig så godt, det nu lader sig gøre. Resultatet af de samlede finansielle og juridiske operationer er både raffineret og imponerende.
Det er så kreativt, at andre gamle familier med industrielle virksomheder kan skæve til Lego-familien, hvis de skulle komme i vanskeligheder, eller synes tiden er inde til at forberede en exit.
Da jeg i vinteren og foråret 2008 forsøgte at genopfriske Poul Plougmanns hukommelse, sagde han en anelse mere om Lego: ”Ideen bag produktet skal udvikles – ikke pelses. Hvis det handler om det sidste, så sælg til amerikanerne. De er dygtige til at få noget ud af varemærker. Men det vil være synd for Lego-idéen. Jeg håber og drømmer om, at den nuværende ledelse vil gøre noget for at udvikle idéen, så Lego stadig er relevant for børn over 4-5 år. Idéen er ikke bare nogle farverige klodser, men at udvikle børns kreativitet og indlæringsevne. En sådan idé har efter min mening umulige vilkår på hylderne i Wal-Mart og Toys’R’US. Jeg tror, at Lego skal meget tættere på forbrugerne for at fastholde idéen, så man ikke ender i en Brio-lignende position, hvor fokus er på omkostningseffektivitet.”
Pelsningen er delvis gennemført, for så vidt som skindet er løsnet fra kroppen med en skalpel, som skiftevis har været i hænderne på Mads Øvlisen, Kjeld Kirk, Jørgen Vig Knudstorp og Jesper Ovesen.
Spørgsmålet er, hvor skindet befinder sig, når fjerde generation vil og kan træffe deres egne beslutninger uden at skulle tage hensyn til deres far, som – trods svingende udnyttelse af sine lederevner og trods fejltagelser – alligevel har en stor del af æren for, at Lego er på varemærkernes verdens-hitliste.
Patriarken
Det usikre er, hvornår Kjeld lader sine børn råde over både Lego og værdierne fra
familiens gamle sparekasse. I Kirkbi Invest, der i løbet af 2008-2009 genopstår
som nyt Kirkbi, sidder Kjeld på 98 procent af stemmerne. I Lego Holding er han ligeledes bestemmende aktionær i kraft af stemmetunge A-aktier.
Det naturlige matematiske facit af en sammenlægning er, at Kjeld vil bevare magten nogle år endnu.
Den stilfærdige mand har det med magt som med biografier. Han vil selv bestemme, hvor magten skal afgives, og hvornår historien skal skrives. Som påvist lykkes ikke alt. Selv om Kjeld i foråret 2008 udtalte, at han respekterer ytringsfriheden, vil han helst have kontrol med den – i hvert fald, når det drejer sig om Lego og familiens anliggender.
Kjelds rolle som familiens patriark tegner til at blive behagelig, idet de seneste
regnskaber fra Lego Holding og Kirkbi Invest peger mod, at det årlige overskud i
fremtidens familie-holding vil svinge mellem 2 og 2,5 mia. kr. årligt, når skatten er betalt.
Det placerer de fem aktionærer – far, mor og tre børn – sikkert i den øverste del af landets økonomiske overklasse. Godtfreds og Kjelds gamle masterplan om aldrig at tage fremmede aktionærer ind, betyder, at arvingerne kan lege godt i flere kommende generationer.
Med eller uden klodser, men helt sikkert med heste, biler og slotte.
Se også:
Billedserie: Danmarks rigeste 08
Følg med i danske erhvervslederes dagsorden i Berlingske Nyhedsmagasin, hvor du hver fredag gennem reportager, analyser og interviews kommer tæt på beslutningstagerne:
