Antallet af kvindelige forskere på vej op igennem universiteternes forskningshierarki er langsomt, men støt stigende. Men når man ser på professortitlerne, er der nu som tidligere næsten total mande-dominans.
4. juni 2008, 15:37 – opdateret 15. maj 2012, 23:03
Den skævhed vil universiteterne gøre op med ud fra den simple og fordomsfri antagelse, at kvinder ikke er ringere til ret mange ting end mænd. Skævheden afspejler, at en kompetencereserve ikke bliver udnyttet, men derimod går tabt.
Det skal ændres, fastslår Aarhus Universitets direktør Niels Højberg i artiklen side 30 med henvisning til, at ”vi har ladet som om, vi har gjort noget i 15 år – men der er intet sket.” De mangeårige moralske henstillinger har ikke virket.
Universiteterne er over en årrække rykket tættere på erhvervslivet, og nu henvender de offentlige forskningsinstitutioner sig også til erhvervslivet for at hente viden om karriereplaner og talentpleje.
Det kan umiddelbart virker overraskende. Det kan minde om at gå over åen efter vand, for det danske erhvervsliv har været ualmindeligt ringe til at skabe kønsbalance, når det gælder udnævnelser til topposter. Men der er alligevel mening i galskaben.
Selv om man endnu ikke kan se det på antallet af kvinder på topposter, har den innovative del af danske virksomheder flere års erfaring med talentprogrammer, karriereplanlægning, netværk og mentorordninger. Og netop tætte relationer til yngre og ældre kolleger synes vigtige ifølge universitetsdirektøren, hvis man skal nå hen i retning af et rimeligt lige antal ansøgninger fra mandlige og kvindelige forskere til professorstillinger.
Niels Højbergs pointe er, at et stigende antal kvindelige forskere går efter ph.d.-graden, hvor der netop er tilknyttet vejledning, rådgivning og støtte. Men at al denne ’omsorg’ for forskeren forsvinder, når ph.d.’en er færdig, og forskeren derefter skal navigere gennem ”et af de mest skånselsløse konkurrencemiljøer på arbejdsmarkedet,” og tage mod til at søge en professorstilling.
Omsorg er dog ikke alt, erkender universiteterne. Derfor går Københavns Universitet et skridt videre - et skridt det private erhvervsliv måske kan lære noget af. Københavns Universitet giver en kontant belønning til fakulteter, der øger antallet af kvindelige professorer. Ansættelse af tre kvindelige professorer udløser en ekstra professorstilling.
Inspirationen kommer fra Oslo Universitet, der besluttede sig for det incitament sidste år og tilsyneladende allerede har gode erfaringer med det. Større danske koncerner kan jo overveje, om det incitament skal med som en parameter, når budgetterne bliver fordelt på de forskellige forretningsområder.
Ofte virker det jo at supplere højstemte, men reelt uforpligtende målsætninger med kontante belønninger.
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN






























































